Naturstyrelsen på afveje med ny opgave til kommunerne

DEBAT: Naturstyrelsen har givet kommunerne tre uger til at gennemgå alle søer og vandløb for at kortlægge, hvor der skal være randzoner. Men den tidsfrist er uanstændig, mener Flemming Lehbert Sørensen fra KTC.

Af Flemming Lehbert Sørensen
Formand KTC, Faggruppe for Natur og Overfladevand

Naturstyrelsen opfordrer i et brev af 2. marts 2012 alle kommuner til inden den 30. marts at tage stilling til, hvor der skal være 10 m randzoner langs vandløb og søer.
 
I Danmark er der ca. 65.000 km vandløb og ca. 120.000 søer, så det er absolut ikke en lille opgave at gennemgå alle vandløbsstrækninger og søer for at se, om der i landzoner er kunstige vandløb og søer, som ikke vil være omfattet af bræmmebestemmelserne. Faktisk er det nærmest uanstændigt, at Miljøministeriet beder kommuner om at gennemgå alle vandløb og søer i Danmark på bare tre uger.

Ikke mindst søerne byder på en udfordring. Hvilke er kunstige? Det kan vi ikke se i de vejledende udpegninger, jf. Naturbeskyttelseslovens §3, for her er det naturtilstanden, der bestemmer, om en sø er beskyttet.

Urimelig tidsfrist 
Naturstyrelsen har siden 2009 haft mulighed for at udarbejde det faglige grundlag for de kommende randzonebestemmelser i samarbejde med kommunerne. Det er ikke sket. Nu opfordres kommunerne så til at tage stilling til randzoner inden 30. marts - ellers fanger bordet så at sige. Men det er helt urimeligt. Vi vil ikke inddrages på det grundlag, som Miljøministeriet her byder os. Hvis vi skal bidrage til udpegninger i forhold til bræmmebestemmelserne, skal det ske på en ordentlig og tidsmæssig forsvarlig måde.

Kommunerne har netop nu travlt med etablering af fosfor-ådale, fordi indsatsen er kommet sent i gang, det samme gælder i øvrigt for hele vandplan- og Natura2000-indsatsen.
 
Vi vil gerne samarbejde om opgaverne, men vi skal have et ordentligt grundlag. Erfaringer fra arbejdet med miljøgodkendelser af landbrug og vådområder viser, at Miljøministeriet gang på gang kan overskride egne tidsfrister, men alligevel fastholde benhårde krav til kommunernes arbejde. Det er ikke de bedste betingelser for et godt samarbejde.


 
 
 
 
 

Forrige artikel Skal adgang give natur eller stemmer? Næste artikel Biologer: Flere fordele i kommunal naturindsats