Biologer: Flere fordele i kommunal naturindsats
DEBAT: Der er en lang række fordele ved, at kommunerne skal løse naturopgaverne, skriver fire biologer fra Silkeborg Kommune. De opfordrer staten til at formidle resultater fra overvågningen bedre.
Af Helene Clausen, Hanne Lise Koed, Bodil Deen Petersen og Poul Hald Møller
Biologer ved Silkeborg Kommune
I sidste uge bragte Altinget artiklen "Biologer forsvarer kommuners naturindsats". Vi kan kun medgive vores kolleger Morten DD og Lars Bruun, at vi er mange kommuner, der gør et godt og ihærdigt arbejde for naturen - og at det på mange måder fungerer bedre end i amternes tid, fordi vi er tættere på det hele. Vi er også meget enige i, at den forskel, der kan være i kommunernes forvaltning af naturen, i princippet afspejler forskelle, der også var at finde de gamle amter imellem. Nærheden til den natur, myndigheden har til opgave at varetage beskyttelsesinteresserne for, og en forankring i lokalområdet i dialog med lokalforeningerne kan vel ikke være andet end en fordel for de interesseorganisationer, der ønsker at holde et vågent øje med naturen og forvaltningen af den.
Nu har regeringen jo besluttet, at det kun er kommunernes indsats for naturen, der er behov for at evaluere i denne omgang. En evaluering af dele af statens indsats på området kan hurtigt overskues: Statens vand- og naturplaner er to år forsinkede, og siden strukturreformen har vi været vidne til nedskæringer på området af flere omgange. Resultaterne af den begrænsede overvågning, som staten stadig foretager, holder de tæt til kroppen og har åbenlyst ikke kræfter til at formidle resultaterne. Det er nærliggende at reflektere over, om lignende nedskæringer sker, hvis man flytter naturopgaverne fra kommunerne til centralt styrede statslige institutioner, samtidig med at der skabes endnu større afstand til naturen end i amternes tid.
DN og kommunerne
Det er i den forbindelse tankevækkende, at DN's præsident Ella Maria Bisschop-Larsen ikke finder anledning til at udtrykke bekymring for statens evne til at løfte opgaven. Ambitionsniveauet i kommunerne for den nationale og internationale natur er betydeligt højere, end præsidenten gætter på. For eksempel fremgår det klart af Silkeborg Kommunes kommuneplan, at naturbeskyttelsen er et væsentligt aktiv, der skal værnes om af hensyn til kommunens borgere og mangfoldigheden i naturen. Disse hensyn er ikke begrænset til lokale frimærker, men omfatter i lige så høj eller endnu højere grad Natura 2000-områderne i kommunen.
Det giver også anledning til at minde om vigtigheden af at fastholde en delegation og kompetence på det administrative niveau i kommunerne, som giver en reel mulighed for - ikke blot at løfte arbejdet på vand- og naturområdet på kvalificeret vis - men også mulighed for at sikre en vis kontinuitet på tværs af skiftende regeringer.
Statens overvågning
"Det styrker forvaltningen, hvis man har et ordentligt vidensgrundlag, som man selv er med til at fremskaffe," udtaler seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, men samtidig er han bekymret for, at overvågningen koncentreres i staten. Før strukturreformen blev resultaterne af amternes overvågning sammenstillet af Danmarks Miljøundersøgelser, og viden blev i godt og kompetent samarbejde formidlet til amterne og kommunerne. Det var dengang. Med samme selvfølgelighed skal der i dag være sammenhæng mellem den forvaltning af naturen, der foregår i kommunerne, og den overvågning, som foregår i staten. Men det er ikke nødvendigt at samle opgaverne ét sted for at opnå synergi. Hvis staten prioriterer opgaven og formidler deres viden, kan vi sagtens løse opgaven i fællesskab.
Natur og planlægning
En vigtig sammenhæng, der er opnået med kommunalreformen, er naturens rolle i den kommunale planlægning. Her opnår vi virkelig nogle resultater efter kommunalreformen, som ikke eksisterede i amternes tid. Nu er vi naturfolk med fra starten ved udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner. Det er jo her, de store linjer lægges, og hvor store arealer er i spil og skal beskyttes, og det er her, vi kan sætte bindende retningslinjer for forvaltningen af naturen i overensstemmelse med statslige vand- og naturplaner og kommunale naturkvalitetsplaner, vand- og naturhandleplaner.
