Landbruget skal inddrages i vandløbsindsatsen
DEBAT: Kommunerne skal arbejde tæt sammen med lodsejerne, når vandløbsindsatsen skal i gang. Ellers får det drastiske konsekvenser, mener Henrik Frandsen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer
Når regeringens vandplaner skal foldes ud i virkeligheden, er det uhyre vigtigt, at landbruget bliver inddraget i processen. Vi i landbruget kan hjælpe kommunerne med at prioritere vandløbsindsatsen, så de værste konsekvenser på markerne undgås, samtidig med at der sker reelle miljøforbedringer.
De statslige vandplaner lægger op til en stor og omfattende indsats på vandløb over hele landet. Det mest anvendte virkemiddel er ændret vedligeholdelse, der ifølge planerne skal gennemføres på mere end 4.000 km vandløb. Denne indsats kræver megen omtanke, da det kan få meget store konsekvenser for arealerne i vandløbenes oplande - og ikke kun i en tynd stribe nede langs åen.
I planerne bruger Miljøministeriet begrebet ændret vedligeholdelse. Det må tolkes sådan, at der er åbnet op for, at man kan ændre på grødeskæringspraksis, så både afvanding og miljø bliver tilgodeset samtidig. Desværre er vi i Landbrug & Fødevarer meget bekymrede over, at Naturstyrelsen i samme åndedrag anslår, at denne del af indsatsen vil spare kommunerne for penge. Det lugter af, at det tydeligvis kun er reduceret eller ophørt vedligeholdelse, man har i tankerne.
Fejl skal rettes
Det er nødvendigt, at lodsejeren bliver inddraget i den konkrete indsats og prioritering. For de vandløbsstrækninger, hvor der skal ske en indsats, kan der vælges forskellige løsninger, for at vandløbenes tilstand forbedres. Løsninger, som i større eller mindre grad tager hensyn til landbrugsarealer og den natur, som i øvrigt befinder sig i nærheden af vandløbene. Der kan være tilfælde, hvor andre naturhensyn vejer tungt eller måske endda tungere, således at afvandingsbegrænsende tiltag ikke vil være vejen frem på disse vandløbsstrækninger. Det kan være orkideenge eller anden tør og sårbar natur, som netop vil lide under, at arealerne bliver mere våde.
Endelig kan kommunernes og lodsejernes fælles kendskab til de lokale forhold bruges til at sikre, at klassifikationen er rigtig. For eksempel kan der være strækninger, der er klassificeret forkert. Det kan betyde, at staten må rette eventuelle fejlvurderinger i næste vandplansrunde.
Der er lagt op til kompensation til de landmænd, der bliver berørt af den ændrede vedligeholdelse. Med en samlet årlig pulje på kun 52 mio. kroner bliver det nødvendigt at foretage en meget skarp prioritering af indsatsen, da der langt fra er midler til at ødelægge dyrkningen på flere hundredtusinder hektarer, hvilket kan blive konsekvensen ved en ugennemtænkt udrulning af indsatsen. Derfor er det så vigtigt, at landmænd og kommunens sagsbehandlere i fællesskab sørger for at sikre, at ikke én eneste kilometer vandløb bliver underkastet en overflødig indsats, der kan have fatale konsekvenser for den enkelte landmand.
Målrettede løsninger, lokalkendskab, synergi og samarbejde er nøgleord for en hensigtsmæssig og vellykket indsats. Indtil nu har ingen af disse faktorer været på banen i arbejdet med vandrammedirektivet herhjemme. Nu er tiden for alvor inde!
