KTC: Vandsektorlovgivningen skal under lup

DEBAT: KTC giver her tre eksempler på, hvorfor vandsektorlovgivningen skal under lup. Hvis ikke problemerne bliver løst, så må regeringen banke forsyningssekretariatet på plads, lyder det fra KTC's Ebbe Møller Olesen.

Af Ebbe Møller Olesen
Formand, KTC's faggruppe for Miljø og Grundvand

Der er god grund til at se nærmere på Vandsektorlovgivningen. Her er tre eksempler.

Eksempel 1: Kommunens legalitetskontrol ved godkendelse af spildevandstakster. 13. december 2011 sendte Holstebro Kommune og dernæst 3. januar 2012 Vestforsyning Spildevand A/S hver sin skrivelse til Naturstyrelsen for at få afgjort en tvist mellem Kommunen og dets Forsyningsselskab omkring spildevandplanens betydning for deres takstfastsættelse og prisloft.

I begge henvendelser var der medsendt en række spørgsmål til styrelsens afklaring, og til Vestforsynings brev var bilagt en længere redegørelse fra Advokatfirmaet Lett. Forsyningsselskabet har den holdning, at de ikke i alle forhold er forpligtet til at handle efter kommunens vedtagne spildevandsplan. Kommunerne oplever det, ifølge KTC, som et stort problem i det daglige arbejde, at forsyningsselskaber ikke oplever at have mulighed for at handle i henhold til kommunernes spildevandsplaner, og ønsker derfor, at der sker en præcisering i lovgivningen herom. Foreløbigt er svaret lovbemærkningen om miljø- & servicemål.

I første omgang henviser Naturstyrelsen nemlig til sit notat om miljø- og servicemål: "Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. I spildevandsplanen beskrives, hvilke områder, der er kloakeret eller skal kloakeres samt, hvordan spildevandet samles, renses og udledes.

Spildevandsplanen er det juridiske grundlag, hvor kommunen kan beslutte at private ejendomme bliver tilsluttet offentlig kloak, kan kræve ændringer i kloakeringen og ekspropriere til nye anlæg. Spildevandsplanen har fokus på den offentlige del af kloaksystemet, som finansieres via taksterne (vandafledningsbidrag, tilslutningsbidrag m.m.)." Spildevandsplanen kan indeholde kommunale miljø- og servicemål. Og - "Den kommunale vandhandleplan fastsætter, hvordan kommunalbestyrelsen vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet, dog uden at foregribe det præcise indhold af de afgørelser, der på et senere tidspunkt træffes efter sektorlovgivningen. Det skal fremgå af den kommunale vandplan, hvis nogle af de nødvendige foranstaltninger skal gennemføres af et vandselskab. En nødvendig foranstaltning efter den kommunale vandhandleplan vil kunne udgøre et miljø- og servicemål, som kan give tillæg til driftsomkostningerne i vandselskabets prisloft, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Den kommunale vandhandleplan skal endvidere indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for hver enkelt foranstaltning. Herunder skal der redegøres for, hvordan offentligheden efter reglerne i særlovgivningen vil blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse." "På spildevandsområdet kan især grønne løsninger give "gratis" sideeffekter eller synergier. Overløbsbassiner kan udvikle sig til smukke vådområder til glæde for dyre- og plantelivet, men også som rekreative områder for borgerne. Der er endnu ingen eksempler på konkurrenceankenævnskendelser som omhandler synergier på spildevandsområdet. Naturstyrelsen anbefaler, at der ved spildevandstekniske løsninger, hvor der kan være positive sideeffekter, medtages en redegørelse for synergierne og evt. udgiftsfordelingen heraf ved ansøgning om tillæg til prisloftet."

Alt sammen gode, nyttige råd, som Kommunerne kan følge, men som ikke kan erstatte den omtalte præcisering i selve lovteksten.

Eksempel nr. 2: Vejvandsbidrag - en økonomisk bombe under kommunerne.
Forsyningssekretariatet og Naturstyrelsen har forskellige udlægninger af betalingsvedtægtslovens regler om vejbidrag. Det kan betyde en regning på ½ mia. kr. til kommunerne. Ifølge en artikel i KTC's blad "Teknik & Miljø" fra januar 2012 er forsyningssekretariatet igen kommet i søgelyset med en lovfortolkning, der får kommunerne på barrikaderne. "Det handler om vejbidraget, som er det skattefinansierede bidrag, kommunerne betaler til kloakforsyningen for den meromkostning, som vejafvandingen medfører for kloakforsyningerne. Dette bidrag har i årtier været fastsat som en procentdel af den anlægsudgift, som afholdes. Procentsatsen kan fastsættes til maksimalt 8 %, og kommunerne har over årene brugt denne mulighed for at skrue på det skattefinansierede bidrag til kloakforsyningerne.

Der er således, i overensstemmelse med loven, tale om en meget forenklet måde at beregne bidraget på i form af et samlet kommunalt bidrag. Forsyningssekretariatet har nu kastet sig over denne bidragsform og anlagt den logik, at hvis det kommunale bidrag er mindre end de faktiske omkostninger til veje, så vil der være tale om en udlodning fra forsyningsselskabet til kommunen i henhold til den såkaldte stoplov." Sagen har kørt siden 2010 med forskellige udmeldinger og fortolkninger fra Naturstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området, og Forsyningssekretariatet, men spidser imidlertid til nu, fordi Forsyningssekretariatet i et udkast til afgørelse har meddelt 62 kommuner, at de har betalt for lidt i vejbidrag. KL har fulgt op på sagen og rettet henvendelse til miljøministeren med anmodning om et hurtigt indgreb og en præcisering af reglerne.

Ifølge artiklen vurderer flere eksperter (inklusive Næstved kommune, Naturstyrelsen og KTC), at Forsyningssekretariatet reelt har overtolker reglerne. Forsyningsselskabernes forening DANVA er også på banen efter flere henvendelser fra forskellige forsyningsselskaber. Men under alle omstændigheder er det klart for enhver, at reglerne trænger til en modernisering, så de passer til den udvikling, sektoren har gennemgået. I Spildevandsudvalgets rapport fra december peges desuden på en ændring af vejbidraget, så det fremover både bliver kostægte og kan give et øget incitament til alternativ afledning af regnvand. Der er derfor behov for en endelig afklaring, så kommunerne ikke kommer på mellemhånd og i god tro pådrager sig ganske urimelige ekstraudgifter.

Alt sammen gode saglige vurderinger, som igen peger hen på behovet for en præcisering af reglerne i vandsektorlovgivningen.

Eksempel nr. 3: Klimatilpasning - forebyggelse i stedet for oversvømmelser.
I regeringsgrundlaget står: "Danskerne har i sommeren 2011 for alvor oplevet adskillige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. Det understreger behovet for klimatilpasning, som alt for længe har været forsømt. Regeringen vil

  • Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU's direktiv.
  • Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning inden for maks. 2 år.
  • Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene
  • Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.

Selvom forsyningsselskaberne får godkendt et miljø- og servicemål, har de dog ikke nødvendigvis mulighed for at realisere dette. Investeringerne kan teknisk kun indregnes i taksterne som en lineær afskrivning over anlæggets levetid ifølge "pris og levetids kataloget - POLKA." Denne vil typisk være 50+ år. Låneoptagelse med kommunegaranti kan kun ske med maks. 25 års løbetid. Det betyder, at afdragene på lånet vil være dobbelt så store som den tilladte takstforhøjelse. Dette kan gå en tid, hvis forsyningsselskabet er så heldigt at have luft i afskrivninger på historiske investeringer, men selv disse "heldige selskaber" vil kunne løbe tør for finansiering ret hurtigt med de enorme investeringer, der ligger umiddelbart for inden for klimatilpasning og oversvømmelsessikring. Dette problem må og skal også løses.

DANVA skrev 20. januar 2012 til vandselskaberne: "Som bekendt er vandplanerne endeligt vedtaget ultimo december 2011, hvilket betyder, at kommunerne har 6 måneder til at udarbejde udkast til de kommunale vandhandleplaner. ... , som beskrevet i vandplanerne og med de virkemidler, som er foreslået. I den konkrete udmøntning skal kommunerne sikre, at indsatsen er effektiv, og at de valgte virkemidler er cost-effektive i den konkrete situation. KL har til hjælp for kommunerne udarbejdet et udkast til paradigme for de kommunale handleplaner. Dette udkast har en klar mangel: Det opfordrer ikke til samarbejde med vandselskaberne om udarbejdelsen af indsatsen. Hvis de konkrete løsninger skal blive cost-effektive, er det vigtigt, at løsningerne passer ind i vandselskabets strategi og skaber synergi i forhold til andre indsatser f.eks. omkring klimatilpasning, der hvor det er hensigtsmæssigt. Vandplanernes konkrete udmøntning kræver derfor god dialog med vandselskaberne. ... og et forhåbentligt godt samarbejde om løsninger, der udover at tage hånd om kravene i planerne også tager hensyn til andre aspekter såsom udvikling af forsyningsstrukturen og klimatilpasning."

Forsyningsselskaberne er således lige så interesseret i at få mulighed for at arbejde aktivt med klimatilpasning. Jeg vil derfor på KTC's vegne opfordre regeringen til at implementere regeringsgrundlaget vedrørende vandselskabernes mulighed for at finansiere klimatilpasning og undersøge, om behovet for andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt her at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner og vandselskaber.

Vandsektorlovgivningen skal derfor under lup nu!

 

 

Forrige artikel Landbruget skal inddrages i vandløbsindsatsen Næste artikel Fjern afgifterne på grøn energi fra vandselskaber