Internt notat sår tvivl om effekt ved storstilet klimatiltag

Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd sår nu tvivl om et af de mest populære virkemidler til at sænke landbrugets klimabelastning.

Det fremgår af et udkast til en orientering af fødevareminister Mogens Jensen (S) fra Landbrugsstyrelsen i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Notatet viser, at forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord – den såkaldte emissionsfaktor – sandsynligvis ikke er korrekt.

Embedsværket stiller derfor spørgsmålstegn ved, om udtagning af landbrugsjord – som rød blok har afsat to milliarder til over de næste ti år i finansloven – er lige så effektivt, som hidtil antaget.

"Landbrugsstyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en lavere emissionsfaktor for kulstofrige jorder sandsynligvis vil have implikationer for omkostningseffektiviteten af udtagning af dårligt drænede kulstofrige jorde som klimavirkemiddel," lyder det i udkastet til ministerorienteringen. 

Det fremgår helt konkret af notatet, at udledningerne kan være overvurderet for hovedparten af de kulstofrige lavbundsjorde.

"Ny viden indikerer, at en væsentlig del af de kulstofrige jorder er ringere drænet end hidtil antaget," lyder det for eksempel i udkastet. 

Orienteringen kommer på baggrund af en redegørelse fra Aarhus Universitet om konsekvenserne af den regnefejl, som i årevis har undervurderet udledningen af drivhusgasser fra landbruget, og som Altinget onsdag kunne afsløre, at fødevareministeren har kendt til siden august.

En fejl, der vurderes til at føre til en merudledning på 1,6 millioner ton ekstra drivhusgasser.

Den nye viden om udledningen fra lavbundsarealerne kan derfor også have betydning for, om der reelt er tale om en stigning på 1,6 millioner ton efter arealfejlen.   

"Kræver flere års studier" 
Udtagning af lavbundsjorde har længe været anset som et af de mest centrale klimaredskaber i landbruget, og blandt andet derfor foreslog Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer også en stor udtagning af landbrugsjord i februar. 

Det er også nævnt i forståelsespapiret som et redskab, regeringen vil gøre brug af. Og så har partierne bag finansloven netop afsat to milliarder kroner over ti år til formålet.

Men redegørelsen fra Aarhus Universitet fra oktober sår altså tvivl om, hvor omkostningseffektivt redskabet er. Derfor konkluderer Landbrugsstyrelsen i notatet, at der er behov for bedre viden om udledningerne fra lavbundsjorde, "inden udtagning af kulstofrige jorde kan udrulles i stor skala".

Styrelsen konstaterer, at "alle disse vidensbehov kræver flere års studier", og at der er "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan", hvis ikke vidensbehovet bliver dækket. 

"En show-stopper" 
Ministerorienteringen ender dog med at blive ændret. I starten af november bestiller ministeriet nemlig en opdateret orientering, viser Altingets aktindsigt.

Her beder departementet om, at Landbrugsstyrelsen ændrer notatet ud fra følgende:

"Det bør tydeliggøres i cover (notatet, red.), at der kan arbejdes videre med udtagning af lavbundsjorde i nuværende ordning, og at dette fortsat er omkostningseffektivt i forhold til mulige handlinger i landbruget," lyder det.

I en intern mailkorrespondance i Landbrugsstyrelsen forklarer en embedsmand den nye bestilling med, at departementet er bekymret for det første notat.

"Konkret er (…) bekymret om, som sagen er fremlagt i vores notat, at den kan blive en show-stopper for lavbundsordningen – og det skal den jo helst ikke være," lyder det i mailen.

I den ændrede orientering til ministeren er afsnittet om omkostningseffektiviteten ved udtagning af lavbundsjorde efterfølgende kortet væsentligt ned.

"Idet der forventes afsat flere midler til udtagning af lavbundsjorder, for eksempel i finanslovsforhandlingerne, vurderes det hensigtsmæssigt med henblik på at sikre en omkostningseffektiv indsats, at vidensniveauet om emissioner forbedres, herunder fastlæggelse af nye nationale emmissionsfaktorer," lyder det i det ændrede notat.

Der konstateres yderligere, at "den nye viden fra AU ikke ændrer ved, at udtag af kulstofrige lavbundsjorde er et brugbart klimavirkemiddel" med henvisning til, at der "fortsat er et stort omfang arealer, der er veldrænede, (som man derfor vil have en god effekt ved at udtage)".  

Det fremgår også af aktindsigten, at Aarhus Universitet har fået til opgave at fastlægge nye opgørelser over udledningen fra lavbundsjordene, og at "dette forhold skal afklares inden for en kort tidsramme med henblik på at tilrettelægge en klimahandlingsplan på et oplyst grundlag".  

DF: Stærkt bekymrende 
Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt, kalder det "stærkt bekymrende", hvis regeringen ligger inde med oplysninger, som ikke bliver delt med Folketinget.

"Det her stiller hele spørgsmålet om udtagning af lavbundsjorde i et helt andet lys. Derfor er det klart, at vi bliver nødt til at få ministeren på banen, sådan at vi kan få undersøgt økonomien ved det her tiltag til bunds," siger han til Altinget.

Messerschmidt understreger, at "det haster" med tanke på, at forhandlingerne om regeringens klimahandlingsplaner starter efter nytår.

"Vi har brug for at få en fuldstændig redegørelse af, hvordan økonomien og klimaeffekten ved det her tiltag ser ud. Når der er så bred enighed blandt Folketingets parter om, at vi skal leve op til 70-procentsmålsætningen, må vi også forvente, at regeringen spiller med åbne kort," siger DF-ordføreren.

Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, er stor tilhænger af at udtage landbrugsjord, og han er ikke i tvivl om, at udtag af landbrugsjord fortsat er et godt virkemiddel.

"Vi har lavet en finanslov, der lægger kursen for at tage mere landbrugsareal ud. Men vi skal hele tiden have øje på, om vi kan udnytte midlerne bedre," siger Søren Egge Rasmussen og fortsætter:

"Men det giver fortsat mening at tage jorde ud. Det er også en måde at få mere natur på. Det er også et spørgsmål om at tage kvælstofforureningen alvorligt."

Ministerium: Viser sagens kompleksitet
Altinget har bedt fødevareminister Mogens Jensen (S) forholde sig til, hvordan han har det med, at hans eget embedsværk sår tvivl om udtagning af lavbundsjorde som klimavirkemiddel, men svaret kommer fra Miljø- og Fødevareministeriet.

I en mail skriver ministeriet:

"At der ikke kun er ny viden om omfanget af hektar lavbundsjord, men også om klimaeffekten af disse hektar, viser netop hvor komplekst det hér er, og hvorfor det kræver en grundig proces på AU (Aarhus Universitet, red.) at kunne konkludere, hvad de nye oplysninger samlet set betyder. Det er helt naturligt, at embedsværket undervejs i forløbet forholder sig til ny viden og reflekterer over, hvad den kan have af konsekvenser," lyder det. 

Altinget har også spurgt ministeren om, hvorvidt han kan vide sig sikker på, at de to milliarder kroner, der er sat af på finansloven er brugt effektivt, når egne embedsmænd taler om en "betydelig risiko for fejlprioritering".

Endnu engang er det ministeriet, der svarer i en mail: 

"De to milliarder kroner er afsat – men hvordan de konkret anvendes skal parterne mødes om i 2020, når der ligger et fagligt bud på en hensigtsmæssig udmøntning. Ministeriet er ikke i tvivl om, at det fortsat er en klog udmøntning, der vil få en væsentlig effekt."

Venstre har indkaldt fødevareminister Mogens Jensen i samråd om regnefejlen i opgørelsen af lavbundsjorde. 

arp@altinget.dk, hjalte@altinget.dk, mj@altinget.dk, sine@altinget.dk