Efter sag om regnefejl: Folketinget kræver mere viden om udtag af landbrugsjord

HØRING: Miljø- og Fødevareudvalget kræver både eksperter og ministeren på banen for at sikre mere viden om effekten ved at udtage lavbundsjord. Vi skal vide, om vi bruger pengene klogt, forklarer udvalgsformand.

Der er brug for både en eksperthøring og et nyt, lukket samråd med ministeren.

Det er Miljø- og Fødevareudvalget enigt om, efter Altinget har afdækket stor usikkerhed ved klimaeffekten ved at udtage lavbundsjord.

"Det er altså ret vigtigt. Der er afsat 200 millioner kroner om året i ti år af dine og mine penge til det her. Og så skal vi da vide, om de penge er brugt klogest til at udtage lavbundsjorde. Om vi egentlig får den klimagevinst, vi har regnet med," siger formand for Miljø- og Fødevareudvalget, René Christensen (DF).

Med efterårets aftale om finansloven afsatte rød blok to milliarder kroner over ti år til at udtage landbrugsjord. Til gavn for klima, miljø og natur. Men kort før jul kunne Altinget afsløre, at der er alvorlig tvivl om, hvor stor udledningen af CO2 reelt er fra de klimabelastende lavbundsjorde. Aarhus Universitet vurderer nemlig, at den gennemsnitlige udledning per hektar er væsentlig mindre end troet, fordi jordene er blevet mere våde. 

Den afsløring kom i kølvandet på, at Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, i november kunne delagtiggøre offentligheden i, at selve omfanget af lavbundsjorde i Danmark er langt større end antaget. Der er nemlig 171.000 hektar af slagsen og ikke 108.000 som tidligere troet (læs om sagerne i faktaboks til højre).

Eksperter på banen
Meldingerne om et større areal, men samtidig lavere udledning har gjort, at forvirringen i Miljø- og Fødevareudvalget efterhånden er total. Og derfor lægger man ifølge René Christensen op til en totrinsraket, der skal sikre bedre indblik i sagen. Først vil udvalget have en gennemgang af sagen fra eksperter fra Aarhus Universitet og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derefter beder udvalget om et lukket samråd med fødevareminister Mogens Jensen (S), hvor partierne kan få en politisk drøftelse af sagen.

"Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skal agere rent politisk ud fra de oplysninger, vi får af eksperterne," forklarer René Christensen.

Hvorfor skal det være et lukket samråd?

"Der er behov for, at vi kan få en reel, åben drøftelse af sagen, så det ikke ender i positionering. Det er ikke, fordi det skal være hemmeligt," siger René Christensen.

Mogens Jensen var i begyndelsen af januar i åbent samråd om sagen, hvor han skulle redegøre for, hvorfor han tilbageholdt oplysningerne om det større areal for Folketinget i månedsvis. Flere blå partier ville efterfølgende give ministeren en næse i sagen, men det kunne ikke finde flertal. I stedet blev alle partier i Folketinget enige om at sende en anden form for skriftlig kritik til ministeren om sagen

Både Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen har undervejs erkendt, at der ikke kun er tale om et større areal, men også, at der er væsentlig usikkerhed om de enkelte jordes CO2-udledning. Derfor har man bedt Aarhus Universitet om at komme med en analyse af problemstillingen.

Folketinget forventes at forhandle en klimahandlingsplan til foråret.

Forrige artikel Folketinget giver minister et rap over nallerne for tilbageholdt regnefejl Folketinget giver minister et rap over nallerne for tilbageholdt regnefejl Næste artikel Regeringen viderefører fem principper mod overimplementering Regeringen viderefører fem principper mod overimplementering