DI: Klagesagsgebyrer skal reguleres
DEBAT: Det er fornuftig at hæve gebyret for klager til Miljø- og Naturklagenævnet, mener DI, som påpeger, at misbrug af klagesystemet betyder, at samfundsgavnlige projekter bliver kvalt i vuggen.
Miljøchef, DI
DI bakker op om, at det er på tide at regulere gebyrerne for at klage til Miljø- og Naturklagenævnet. Det er der mange grunde til.
For det første er der ikke tale om et gebyr. Der er snarere tale om et depositum. Hvis klager får medhold i sin klage, tilbagebetales pengene. Ideen med denne ordning er selvfølgelig, at man skal overveje en ekstra gang, om man vil klage, hvis man på forhånd ved, at man ikke får medhold, og pengene dermed er spildt. Det er en effektiv måde at få fjernet det mest åbenlyse misbrug af klagesystemet. Den anden indlysende grund er, at gebyret ikke har fulgt med den almindelige prisudvikling. Med tiden er det faktisk blevet alt for billigt at klage. Det er derfor på høje tid, at man tilpasser gebyrets størrelse til det nuværende prisniveau.
DI ønsker, at Danmark skal have et godt klagesystem, som giver mulighed for at afprøve rigtigheden af de afgørelser, myndighederne træffer. Det er nødvendigt, at myndighederne bliver kigget over skulderen, og også får hjælp til at inddrage alle de relevante aspekter og interesser i en sag. Virksomheder klager da også ofte over - og får ret - i blandt andet lokalplansager, som forringer deres udviklingsmuligheder.
Med rettigheder følger pligter. Det gælder også i klagesystemet, hvor en meget fri og åben adgang til at klage må følges af en pligt til ikke at misbruge systemet. Sådan er det ikke i dag. Antallet af klager er stigende. Der har udviklet sig en kultur, hvor naboer klager blot for at klage. Eller klageren satser på, at virksomheden må opgive sine planer på grund af den forsinkelse, som klagen medfører.
Misbrug af godt system
Fuldt lovlige, ønskværdige og samfundsgavnlige udviklinger bliver på denne måde kvalt i vuggen. Det er et uanstændigt misbrug af et godt og nødvendigt system, og det må vi have stoppet. Det alt for lave klagegebyr er en fornærmelse mod alle, som ønsker et hurtigt og retfærdigt klagesystem.
Gebyret skal være ens for alle, uanset om det er organisationer eller borgere, så man ikke inviterer til omgåelse. Ellers vil privatpersoner kunne stå som afsender på en klage, som reelt er indgivet af en organisation, som vedkommende er medlem af.
DI kan se, at grundløse klager er hæmmende for virksomhedernes vækst og udvikling. En klage vil ofte betyde, at virksomheden ikke lovligt kan udvide sin produktion og ansætte nye medarbejdere, mens sagen står på. Det er ikke små forsinkelser, der er tale om. Gennemsnitssagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet var i 2009 på ikke mindre end 574 dage - eller godt og vel 1½ år.
Forsinkelser skader eksport
Det betyder, at virksomheden kommer for sent på markedet med sine nye produkter. Med den stigende konkurrence og det stadig kortere liv, et produkt har, vil det kunne betyde, at et produkt helt må opgives, fordi produktet er forældet, inden sagen er afgjort. Det giver udenlandske konkurrenter mulighed for at erobre markedet og få en lang periode, hvor de er enerådende på markedet, til skade for eksporten, konkurrencen og forbrugerne.
Vi har et godt klagesystem, og der er stort behov for at gøre endnu bedre, og det gælder især sagsbehandlingstiden. Det er ikke rimeligt at lade grundløse klager belaste systemet. Klagesagsgebyret skal justeres, så det følger prisstigningerne i almindelighed. Og det skal gælde alle.
