Ellemann: Tænk jer om inden I klager
FINANSLOV: Miljøminister Karen Ellemann (V) håber, at et nyt gebyr vil få grønne organisationer til at tænke sig om, inden de klager. Organisationerne raser - og påpeger, at de får ret i de fleste klager.
"Gebyret skal få de grønne organisationer til at tænke sig om en ekstra gang, inden de klager," siger Karen Ellemann, der understreger, at gebyret er en del af flere initiativer i finanslovs-aftalen, som skal nedbringe sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet, hvor nogle borgere venter i op til otte år på at få afgjort deres sag. Det mener Ellemann er helt uacceptabelt.
De grønne organisationer er rasende over gebyret. De påpeger, at de inden for husdyrlov-området får ret i stort set alle de klager, som indtil nu er blevet afgjort. Således oplyser Økologisk Råd, at de har fået afgjort 45 sager og har fået medhold i alle. Ornitologisk Forening har fået afgjort 22 sager og fået medhold i dem alle, mens Naturfredningsforeningen i 2009 fik afgjort 20 sager, hvoraf 19 blev vundet og 1 delvis vundet.
Karen Ellemann afviser at forholde sig til, om foreningerne i disse sager skulle have tænkt sig om og afholdt sig fra at klage.
"Jeg er ikke sagsbehandler, men i de sager tyder noget på, at de skulle klage, siden de fik medhold," siger hun og fortsætter:
"Jeg påstår ikke, at der er ubegrundede sager. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er begrundede eller ubegrundede sager, men jeg mener, at der findes begrundede sager, som skal påklages, og så kan man diskutere, om der er mindre alvorlige sager, hvor man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man klager."
De grønne organisationer mener, at gebyret er et målrettet forsøg på lukke munden på organisationerne og få dem til at klage mindre. Men miljøministeren afviser, at formålet med gebyret er at få organisationerne til at klage færre gange.
"Et gebyr har ikke til formål at sikre flere eller færre klager."
Hvad er formålet så?
"At sikre et mere effektivt klagesystem. Det er et problem for borgernes retssikkerhed, at man har sager, der ligger ubehandlet hen efter flere år. Det søger jeg at gøre noget ved ad flere veje. Og gebyret handler om, at man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man påklager sager," siger hun.
Synd for miljøet
Hvis organisationerne få ret i deres klager, så betales gebyret tilbage, men fordi sagsbehandlingstiden er så lang, betyder gebyret, at organisationerne vil have store beløb deponeret hos staten. Økologisk Råd anslår, at det skulle have haft halvanden million liggende, hvis gebyret havde havde været gældende, da husdyrloven trådte i kraft.
"Det havde vi ikke kunnet gøre. Og det havde været synd for miljøet, for det har haft en positiv miljøeffekt, at vi har klaget og fået medhold. Klagerne har ført til en lang række præcendes-afgørelser i Miljøklagenævnet, som gør, at kvaliteten i kommunerens afgørelser er steget," siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Demokratisk problem
Danmarks Naturfredningsforening anslår, at gebyret havde betyder, at foreningen skulle have deponeret omkring 2 millioner kroner, mens klagerne blev behandlet.
"Jeg kan kun se det som et forsøg på at lukke munden på os, men det skal de ikke få held til. Det kommer til at gøre økonomisk ondt, og derfor vil vi prøve at forhindre, at gebyret bliver så højt. Men fastholder de gebyret, så vil det ikke betyde, at vi klager mindre. Det kan de være stensikre på nu," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun påpeger, at de grønne organisationer efter kommunalreformen er de eneste, som overvåger, om kommunerne lever op til lovgivningens krav om natur- og miljøbeskyttelse.
"Amterne er væk, staten bruger ikke sin klageret, og nu vil man give os mundkurv på. Det er et reelt demokratisk problem."
Naturfredningsforeningen vil nu undersøge, om gebyret er i strid med Århus-konventionen.
Loven er problemet
I Landbrug & Fødevarer konstaterer miljøchef Anette Christiansen, at det høje gebyr også rammer landmænd, der ønsker at klage over en afgørelse.
"Det må vi notere os. Men for os er det vigtigt, at der er en klagemulighed, og at der bliver klaget over de sager, hvor der er grund til at klage," siger hun.
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at tage stilling til, om der bliver klaget for meget, men konstaterer, at der ligger bunker af sager og venter i klagenævnet.
Organisationen påpeger, at selve lovgivningen er det store problem.
"Reglerne er uklare, og derfor har vi store forhåbninger til det udvalg, som i øjeblikket ser på ændringer i husdyrloven," siger Anette Christiansen.
Minister i samråd
På Christiansborg er oppositionen rasende over gebyret. Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, mener, at gebyret skal fjernes helt.
"Man holder hånden over landbruget og lægger hindringer i vejen for organisationerne, som på demokratisk vis sætter fokus på problemerne i loven. Og det er jo grotesk, når man ved, at organisationerne får ret i næsten alle klager," siger hun.
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, har kaldt ministeren i samråd om sagen. Han påpeger, at ministeren ikke kunne fremlægge eksempler på åbenlyst ubegrundede sager, da Folketinget i foråret diskuterede gebyrer i forbindelse med sammenlægningen af Natur- og Miljøklagenævnet.
"Det er et slet skjult hævntogt mod miljøorganisationerne, fordi de har klaget. Men problemet er ikke klagerne. Problemet er, at man har lavet en elendig lov, så man først gennem klagesager har fundet ud af, hvilken praksis der skal være," siger han.
