KTC: Vand- og naturplaner mangler reelt indhold

DEBAT: Der er så mange forbehold og udeståender i vand- og naturplanerne, at der måske bliver behov for en ny høring, mener KTC.

Af Flemming L. Sørensen
Formand for KTC - Faggruppen for Natur og Overfladevand

KTC faggruppe for Natur og Overfladevand konstaterer, at det er helt umuligt at vurdere, om de statslige indsatsplaner, som i starten af oktober blev sendt i officiel høring, kan sikre de fastsatte mål for vand- og naturområderne inden 2015.

Det materiale, som de statslige miljøcentre har sendt ud, mangler reelt indhold. Der er utallige forbehold og masser af uafsluttet arbejde omkring helt centrale rammer og konkrete virkemidler for indsatsen.

Vi kan også konstatere, at det er meget forskelligt, hvordan statens miljøcentre har set på og inddraget de bemærkninger, som kommunerne allerede har givet til planerne. Derfor anbefaler faggruppen alle kommuner at tage kontakt til miljøcentrene for at få en forklaring på, hvordan de kommunale input er behandlet.

På grund af de mange udeståender bliver det nødvendigt at overveje, om der foretages så væsentlige ændringer af de udsendte indsatsplaner, at de skal ud i en ny høring, før kommunerne kan lave de konkrete handleplaner.

Uklare rammer
Sker der ikke en udskydelse, er der ingen tvivl om, at kommunerne igen kommer under tidspres. Vi har tidligst et sammenhængende materiale at forholde os til i begyndelsen af 2011, og da de kommunale høringssvar skal politisk behandles inden den 6. april 2011, er der reelt kun få uger til at gennemgå materialet. Den officielle høringsperiode på et halvt år er i realiteten på ca. en måned. Det giver ikke mulighed for den gode dialog, som staten nu omsider har åbnet op for.

De udfordringer, vi ser, skyldes især de uklare rammer for arbejdet og den manglende inddragelse af kommunal faglighed og lokalkendskab.

Kommunerne skal lave handleplaner for de konkrete områder. Det er en opgave, vi er klar til. Vi kender områderne og lodsejerne. Derfor kan vi sikre de aftaler og tiltag, der giver mest miljø for pengene.

Hus eller cykelskur
De støtteordninger, som er under udarbejdelse, må ikke blive for ufleksible og overordnede. Vi kan i kommunerne tilrettelægge den fagligt og økonomisk optimale pleje af forskellige naturområder; men det kræver, at vi får indflydelse på de virkemidler, der bliver stillet til rådighed for at nå de fastsatte mål.

En incitamentsordning for naturpleje ved afgræsning skal for eksempel afkobles arealerne. Det største problem er, at der ikke er tilstrækkeligt mange egnede dyr til naturpleje. Ordningerne skal derfor understøtte, at der bliver flere dyr. Arealtilskud vil bare flytte rundt på placeringen af dyrene.

I kommunerne trækker vi med andre ord i vores arbejdstøj og gør klar til at bygge. Vi ved ikke, om det er et hus eller et cykelskur, vi skal bygge, og materialerne er ikke leveret endnu. Det eneste vi har, er en foreløbig og ikke-målfast skitse, som viser en grundplan. Vi er ikke helt sikre på, at det er den rigtige tegning, heller ikke at det er de rigtige materialer, der kommer, men vi ved, at vi skal være færdige om godt fire måneder.

Forrige artikel DI: Klagesagsgebyrer skal reguleres Næste artikel Ellemann: Strategi for biodiversitet på vej