Penge til jordforurening bruges fornuftigt
DEBAT: Oprensning af jordforurenede grunde kan ikke løsrives fra øvrige opgaver på området, skriver Leo Ellgaard som reaktion på, at det bliver kaldt for bureaukrati, når regionerne kun bruger 100 af 400 millioner om året på at oprense forurenet jord.
Af Leo Ellgaard
Kontorchef i regionernes Videncenter for Jordforurening
I Altinget 10. november 2010 undrer man sig over, at regionerne ud af 400 millioner "kun" bruger 100 millioner på selve oprydningen af jordforureningen. Artiklen udspringer af et samråd med miljøministeren, hvor medlemmer af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ønskede at opprioritere oprydningsindsatsen.
Der blev i debatten under samrådet sagt, at oprydningen bør opprioriteres, evt. på bekostning af kortlægning og borgerservice. Af Altingets artikel fremgår det, at Benny Engelbrecht (S) kalder de sidstnævnte opgaver bureaukrati.
Den nødvendige kortlægning
For hver 10 grunde, der kortlægges som muligt forurenede, konstateres der kun forurening af betydning på fem. Af disse fem er det kun én, hvor der er behov for oprensning. Kortlægninger og undersøgelser er nødvendige, for at man kan sortere problemfri forureninger fra og omvendt prioritere dem, der skal renses op. Kortlægning er også med til at forebygge skade fra forureningerne. Endelig er den en forudsætning for, at boligejerne kan få afklaret deres situation.
Man skal se processen kortlægning - undersøgelse - problemløsning (herunder oprensning) som et hele, hvor det enkelte trin er forudsætning for de næste. Hvis der ikke er en fornuftig balance i enkeltdelene, spildes der penge - det bliver de forkerte grunde, der ryddes op først - og der opstår flaskehalse senere i processen. Den optimale balance mellem de enkelte elementer beror på lokale natur- og kulturbetingede forhold. Den skal findes af den enkelte region, og den er afgørende for en effektiv opgaveløsning.
Borgerservice
Regionernes bruger ca. 100 millioner kroner på borgerservice og vejledning. Det lyder af meget, og det er velsagtens det, der fremkalder ordet bureaukrati. Men lad os se på, hvad det dækker.
Folketinget har gennem de senere år opprioriteret borgerservicen. Regler for oplysning til borgerne er strammet op. Borgene har fået rettigheder med hensyn til afklaring af deres situation og hjælp til at få fremskyndet indsatsen på deres grund. Opprioriteringen er sket uden tilførsel af penge, altså ved en tilsvarende nedprioritering af kortlægning og oprydning. Der står et bredt flertal bag intentionen om den beskyttelse af borgerne, som reglerne er udtryk for. Detaljerne i lovkravene kan diskuteres, men det er en ganske meningsfyldt opgave at mindske ulemperne for borgere, der uforskyldt er ejere af en forurenet grund. Og det er faste lovkrav. Omkring 100.000 ejendomsforespørgsler om året taler deres tydelige sprog om behovet.
Borgerservice dækker herudover regionernes arbejde med frivillige oprydninger, fx i forbindelse med nybyggeri. Hertil kommer arbejdet med de oprydninger, som Oliebranchens Miljøpulje finansierer og arbejdet med oprydninger efter værditabsordningen. Arbejdet fører frem til oprydninger, der ikke belaster regionernes oprydningsbudgetter, og som derfor ikke fremgår af regionernes oprydningsindsats.
Konklusion
Hvis man tolker artiklen således, at 100 millioner kr. går til oprydning, resten til bureaukrati, er det misvisende. Det er en mere korrekt beskrivelse, at lovkravene til sikring af borgerne mod ulemperne ved at bo på en forurenet grund og til styring af oprydninger, som ikke finansieres af regionernes kasser, koster regionerne 100 millioner kr. En del af disse penge udløser privatfinansierede oprydninger, som dog ikke er prioriteret ud fra hensynet til grundvandet eller sundheden. Resten af de ca. 400 millioner kr., som regionerne bruger på jordforureningsopgaven, går til tilrettelæggelse og gennemførelse af den nødvendige grundvands- og sundhedsprioriterede indsats.
Regionerne arbejder over en bred front på at effektivisere deres arbejde. Det største potentiale ligger formentlig i at udvikle hurtigere og billigere metoder til frasortering af problemløse forureninger og til oprydning. Regionerne har derfor fokus på denne udvikling. Det giver ikke nødvendigvis flere penge på budgettet til at løse grundvands- og sundhedsopgaven, men man vil kunne løse problemerne hurtigere på flere lokaliteter for de samme penge.
Miljøministeren sagde i samrådet, at hun ville drøfte, hvad man kan gøre for at opprioritere selve oprydningsindsatsen med regionerne. Den drøftelse ser vi frem til at deltage fordomsfrit i.
