Hvad mener jægernes formand?
DEBAT: Debatten om kuvøse-naturen fortsætter. Bjørn Samuelsen, der er jæger, undrer sig over Jægerforbundets formand.
Jæger, medlem af Danmarks Jægerforbund
Jægerforbundets formand, Ole Roed Jakobsen, har begået et debat-indlæg på Altinget.dk under overskriften 'Nej tak til kuvøsenatur!' med udgangspunkt i et ynglende havørnepar i Nordsjælland. Når man læser Roeds debatindlæg, er det svært at greje, hvor Danmarks Jægerforbunds formand vil hen med sit indlæg om kuvøsenatur.
I første omgang virker han ikke begejstret for Friluftsrådets forslag om større mulighed for adgang i naturen. Det virker som om, at formanden er imod mere adgang til naturen af hensyn til markvildtet og andre vildtarters yngleperioder m.v. (En antagelse som styrkes af, at han selv er blandt de protesterende organisationer, som han omtaler i indlægget.) I samme omgang harcelerer formanden mod, at Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland har valgt delvis at lukke for adgangen i en skov på ca. 60 hektar ud af de ca. 10.000 hektar, som styrelsens skovarealer udgør i Nordsjælland.
Altså er det ifølge formanden for Danmarks Jægerforbund på den ene side problematisk, at Friluftsrådet ønsker mere adgang uden hensyn til markvildt, yngleperioder m.v., og på anden side er det ifølge formanden også problematisk, når adgangen begrænses af hensyn til et enkelt havørnepar, som yngler i Nordsjælland. Roed kalder ørnene "enkeltindivider" uagtet, at havørnens natur er at yngle i større territorier. Hvad mener jægernes formand egentlig, og hvor nuanceret et natursyn er formandens indlæg udtryk for?
Benyttelse og beskyttelse
I anden omgang slår han til lyd for, at naturen bare skal tilpasse sig. Kan den ikke tåle mosten, indfinder der sig nok en anden natur. Og indlægget definerer ikke, hvor kuvøsen stopper, og forvaltningen begynder. Det rejser mange spørgsmål. Er f.eks. naturbeskyttelseslovens regler om særligt beskyttede naturtyper også en kuvøse? Hvad med de mange reservater, der skal begrænse forstyrrelserne af fugle i internationalt udpegede områder? Og hvad med markvildtet, som f.eks. agerhønen og haren? Skal de også bare benyttes, medens de ikke beskyttes i det åbne land, hvor markvildtets livsbetingelser er stærkt udfordrende? Skal vandfuglene blot sejle deres egen sø? Hvor går balancen mellem beskyttelse og benyttelse, som formanden siger, skal "gå hånd i hånd"? Og endelig er det svært at se, hvordan formandens tidligere ønske om at få jagttid på spættet sæl kan forenes med, at naturen skal gå sin gang, særligt når argumentet var, at jagten skulle tynde ud i bestanden, så sælerne ikke blev syge. Tættere kommer man vel næppe på kuvøseforvaltning.
Signalforvirringen er et faktum. Og det er ikke småting i naturforvaltningen og jagten, som Ole Roed rutter med, når han kaster sig ud i den naturpolitiske debat. Formanden for Danmarks Jægerforbund må få samlet tankerne - og oppe sig - hvis han skal gøre sig forhåbninger om, at jægerne bliver hørt og taget alvorligt i naturforvaltnings-debatten. Ikke mindst af hensyn til vores jagt.
