Boëtius fastholder: Ikke fejl i vandløbsudpegning

DEBAT: Hensynet til dræning undtager ikke uden videre små modificerede vandløb fra overholdelse af vandrammedirektivets hovedregel om god tilstand, skriver Finn Boëtius i et svar til Flemming Nør-Pedersen og Henrik Høegh.

Af Finn Boëtius
Cand. scient., tidligere sagsbehandler i Natur- og Miljøklagenævnet

Debatten om vandløb fortsætter. Finn Boëtius svarer her på indlæg fra Flemming Nør-Pedersen (her) og Henrik Høegh (her).

Flemming Nør-Pedersen (FNP) mener, at man har set helt bort fra vejledningerne fra EU og kort sagt har overimplementeret vandrammedirektivet uden hjemmel. FNP slutter med følgende anbefaling: "Læs og tag nu ved lære af EU's forskellige vejledninger om fx identifikation (herunder hvor små vandløb, der skal tages med i planerne) og om stærkt modificerede vandområder (hvor dræning af hensyn til landbrugsdriften nævnes specifikt). Der kommer ikke et bedre tidspunkt end nu, og fejlene forsvinder ikke af sig selv."

Selvom opfordringen nok mest gælder Naturstyrelsen, har jeg, som bidrag til debatten, fulgt opfordringen. Kommissionen har udgivet 26 "guidance documents" om den fælles strategi for implementering af vandrammedirektivet (Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC)). Det følgende tager udgangspunkt i Guidance documents nr. 2 og 4, der så vidt jeg ser, er de mest relevante i sammenhængen.

Små vandområder
Guidance no 2, "Identification of Water Bodies", handler generelt om udpegning af vandområder. I vejledningens afsnit 3 fremhæves, at formålet med vandrammedirektivet er beskyttelse af alle vandområder, dvs. både store og små vandområder; men medlemsstaterne har fleksibilitet til at beslutte om direktivets formål kan opnås uden identifikation af hvert lille "discrete and significant" vandområde. Det afgørende er, om den måde vandområderne udpeges på sikrer, at alle vandløb beskyttes. I afsnittet angives en fremgangsmåde til behandling af små vandområder, fx vandløb med oplande, der er mindre end 10 km2. Der er derfor ikke noget problem, i forhold til vandrammedirektivet, at planerne omfatter ret små vandløb. Det er vel endda meningsfuldt, fordi en stor del af det danske vandområde består af mindre vandløb.

Henrik Høegh (HH) har ret i, at direktivets bilag II om indberetning efter system A kunne tyde på, at kun vandløb med oplande over 10 m2 skal medtages. Indberettes der efter det alternative system B, angives ingen bestemt nedre grænse for vandløb, der skal indberettes.

På baggrund af det nævnte vil jeg fortsat mene, at der ikke er nogen speciel nedre grænse for, hvilke vandløb som skal medtages i planerne. Det afgørende i den sammenhæng må i hvert enkelt tilfælde være, om det har mening i forhold til formålet med vandrammedirektivet, at alle vandområder skal beskyttes.

Stærkt modificerede vandområder - HMWB-områder
Guidance no. 4, "Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies" handler om udpegning af stærkt modificerede vandområder (HMWB) i henhold til vandrammedirektivets artikel 4 (3), som er implementeret i miljømålslovens § 15.

Det fremhæves i vejledningen, at medlemsstaterne helt eller delvist kan undlade at udpege bestemte områder til HMWB-områder, der kan nøjes med en lempeligere målsætning end hovedreglen om god tilstand. Men medlemsstaterne kan ikke frit udpege ethvert område til et HMWB-område, fordi det fremgår af vandrammedirektivets artikel 4(3)(a), at udpegning kun må ske "hvis de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger ..." på eksempelvis dræning.

Det er rigtigt, som nævnt af FNP, at den omtalte vejledning omtaler virkningen af landbrugets dræning som en anvendelse, der kan begrunde udpegning af et vandløb til HMWB-vandløb. Men der skal vel så foretages en konkret vurdering af, om tilvejebringelse af god tilstand vil få betydelig negativ indvirkning på dræningen? En mindre effekt på dræningen er ikke tilstrækkelig, hvilket også fremgår af vejledningen på side 40 i afsnittet "What is significant". Opfyldelse af vandrammedirektivet må godt have en "pris", fx i form af lidt ringere dræning.

HH anfører, at der under "vigtigt" i direktivet står "at vandløb, der bl.a. bruges til dræning af landbrugsjord, skal klassificeres som stærkt modificerede, og hermed ikke indgå i vandplanernes bestemmelser om fysiske indsatskrav, ..." . Jeg kan ikke finde en sådan tekst i min udgave af vandrammedirektivet og heller ikke i vejledningen om udpegning af HMWB-områder.

Jeg nævnte i mit indlæg den 16. januar 2013, at "hensyn til landbrug som sådan er ikke nævnt, hverken i direktiv eller miljømålslov som en specifik faktor, der kan indgå i vurdering af, om kravene kan lempes." Det mener jeg fortsat, selvom det lyder polemisk. Landbrug er ikke nævnt i vandrammedirektivets artikel 4(3) a, det er derimod "vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning". Disse aktiviteter kan jo sagtens have andre formål end netop forbedret landbrugsdrift.

Hvad staten/Naturstyrelsen har tænkt sig i forbindelse med den nye høringsrunde, kan jeg selvsagt ikke vide. Selvom man af rent politiske grunde valgte at udpege flere vandområder til HMWB-område må mulighederne efter min egen opfattelse være begrænsede.

Andre undtagelser
Ifølge direktivets artikel 4(4) kan fristen for opnåelse af god tilstand udsættes, hvis bestemte forhold taler for det (implementeret i miljømålslovens § 19). Efter artikel 4 (5) kan lempeligere målsætning end god tilstand accepteres, hvis god tilstand af visse grunde vanskeligt kan opnås eller, at omkostningerne er meget store (implementeret i miljømålslovens § 16). Disse bestemmelser handler ikke om udpegning, men om at man selvfølgelig ikke kan "hekse".

I det tilfælde, hvor overliggeren - med HH's ord - er sat urealistisk højt, kan der principielt blive tale om fastsættelse af målsætninger efter miljømålslovens § 16. Men dét handler ikke om at udpege de pågældende vandløb til HMWB-vandløb - og der skal vel "noget til" før § 16 kan komme i anvendelse på almindelige vandløb?

Hjemmel
På baggrund af ovenstående mener jeg trods alt, der er hjemmel til at betragte mindre evt. rørlagte vandløb som almindelige vandløb, der - dog uden "hekseri" - i 2015 skal opfylde hovedmålsætningen om god tilstand i vandrammedirektivets artikel 4(1)(a ii).

Indsatskrav
Indsatskravene skal selvfølgelig stå i et fornuftigt forhold til målsætningerne, men det synes jeg er en ny debat.

Folkevalgte
HH spørger om mine erfaringer fra Miljøministeriet viser, at man under udarbejdelsen af de danske retningslinjer for gennemførelsen af Vandrammedirektivet har arbejdet uden om de folkevalgte? Hertil er at sige at mine erfaringer fra Miljøministeriet er begrænset til det tidligere Miljøklagenævn og det nuværende Natur- og Miljøklagenævn, hvor jeg stoppede for et år siden. Derfor ved jeg ikke andet end HH om dét spørgsmål. Men ordlyden af det referat HH nævner udelukker ikke, at ministeren og de folkevalgte blev orienteret på et senere tidspunkt.

Forrige artikel Fra Borgen til marken Fra Borgen til marken Næste artikel Vandmiljø handler ikke kun om kvælstof