Vandløb skal bringes i orden
DEBAT: Vandløbene i vandplanerne skal bringes i orden, og chancen er der nu, efter vandplanerne blev kendt ugyldige, skriver Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer.
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Vandplanerne blev i december 2012 kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet. Det betyder, at planerne skal sendes i fornyet høring, og derved har Naturstyrelsen lige pludselig fået alle tiders mulighed for at få bragt en form for orden på det kaos, der hersker på vandløbsområdet. Det er helt oplagt - og desværre meget nødvendigt - at bruge den kommende tid til at få luget ud i de mange faglige og juridiske fejl og mangler, der ligger til grund for identifikation, klassifikation og indsatskrav i planerne.
Det er selvklart ikke tilstrækkeligt at rette et par vandløb og så sende planerne ud i en ny lynhøring, ligesom det senest var tilfældet for lidt over et år siden; en fremgangsmåde, der direkte bevirkede, at planerne nu er kendt ugyldige.
Uden hjemmel
Hovedproblemet med håndteringen af vandløb er nemlig ikke en alt for kort høringsfrist - den er højst et symptom på en lukket og afsporet praksis i den ansvarlige styrelse; en fremgangsmåde, hvor man har valgt at køre af sted uden ægte inddragelse af interessenter, ansvarlige politikere og andre, der kunne virke forstyrrende for den fastlagte plan for arbejdet. Nej, det, der i virkeligheden er det store problem, er, at man har valgt at se helt bort fra vejledningerne fra EU, ligesom man i øvrigt ikke har skønnet det nødvendigt at orientere sig i forhold til andre landes erfaringer og metoder. Man har kort sagt overimplementeret Vandrammedirektivet uden hjemmel.
Faglig viden angående effekterne af indsatsen på de omgivende arealer er heller ikke noget, man umiddelbart vil gøre brug af, endsige acceptere. Ved flere lejligheder er det, at forøget vandstand som følge af reduceret grødeskæring vil påvirke drænsystemerne, blot blevet beskrevet som en hypotese. En interessant udmelding, i betragtning af at man gennem århundreder har været nødt til at afvande arealerne ved dræning og grøftning for at gøre dem dyrkbare, og at man i den forbindelse har tilpasset vandløbenes dimensioner og vandføringsevne. Det har man næppe gjort for sjov. Det mener dygtige hydrologer og forskere med forstand på røddernes udviklingsmuligheder som funktion af afvandingsdybden i hvert fald ikke.
Et godt tidspunkt
Den manglende erkendelse af, at afvanding faktisk spiller en helt central rolle for mulighederne for at dyrke jorden, kommer yderligere til udtryk, når Naturstyrelsen ved flere lejligheder lader forstå, at problemerne først er en realitet, når der står blankt vand på markerne. Så forstår man bedre, hvorfor arbejdet med at få sikring af dræningen indarbejdet som lovlig årsag til at klassificere et vandløb som stærkt modificeret, har mødt så stor modvind hos styrelsen.
Anbefalingen skal lyde: Læs og tag nu ved lære af EU's forskellige vejledninger om fx identifikation (herunder hvor små vandløb, der skal tages med i planerne) og om stærkt modificerede vandområder (hvor dræning af hensyn til landbrugsdriften nævnes specifikt). Der kommer ikke et bedre tidspunkt end nu, og fejlene forsvinder ikke af sig selv.
Planloven giver mulighed for bæredygtig bypolitik
