Fra Borgen til marken
DEBAT: Jægerne vil med lokale markvildtslav hjælpe med at sikre, at harer og agerhøns får det bedre, skriver Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen.
Formand for Danmarks Jægerforbund
Fra Borgen til marken. Fra regeringsgrundlag til mudder på gummistøvlerne. Fra Slotsholmen og snak til utraditionelt nabosamarbejde.
Vi kan sætte mange forskellige ord på det, som vi netop har skudt i gang. Det centrale er, at vi efter mange møder nu kan skimte omridset af den praktiske indsats til fordel for markvildtet, der kan omsætte hensigtserklæringen i regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 til mærkbare forbedringer i levevilkårene for agerhøns og harer.
Siden Jægerforbundets konferencer om markvildtet - senest i efteråret 2012 - er vi blevet bekræftet i, at vi har fat i noget, der kan fungere i virkelighedens verden. Og som ikke blot vil være til fordel for markvildtet og jægerne. Det vil komme hele naturen til glæde, for når markvildtet har det godt, er det tegn på, at naturen har det godt og er i harmoni. Agerhønen er en såkaldt indikatorart - agerhønens og biodiversitetens skæbner er tæt forbundet, hvis jeg må sige det på den måde.
Jægerne kan bidrage
Som formand for Danmarks Jægerforbund er jeg dog næsten mest stolt over, at jægerne på den helt praktiske måde - med mudder på støvlerne - i de kommende år kan gøre det rigtige for naturen i agerlandet og dermed samfundet i bred forstand med at gøre en pionerindsats for biodiversiteten.
Da regeringsgrundlaget blev skrevet, var der formentlig ingen, som havde tænkt på, at jægerne kunne bidrage som fødselshjælpere for den indsats, der kan og vil medvirke til, at agerhøne og hare på længere sigt kan fjernes fra listen over truede arter.
Vi har med en bevilling fra Naturstyrelsen - og tak for det - netop sat gang i første fase af indsatsen for markvildtet, en slags pilotprojekt der skal løbe resten af året. Det er et arbejde, der i første omgang skal føre til dannelsen af 20 lokale markvildtslav, og som senere skal danne grundlag for hovedprojektet, der efter planen skal løbe fra 2014 og frem til udgangen af 2016.
Jeg håber og tror på, at der allerede i den første fase kan komme solstrålehistorier frem om, at den enkelte ved at gå sammen med naboer om fælles forvaltning af naturen på frivilligt grundlag i den sidste ende vil kunne opnå mere for sig selv, end hvis han eller hun optræder alene. Det er netop dét, at den enkelte bliver bedre stillet i den sidste ende ved at samarbejde med andre. Det er i bund og grund den gamle andelstanke, der ligger bag.
Tak til alle, der har bidraget positivt til, at arbejdet nu langt om længe kan komme i gang.
