Klassificering af vandløb er fyldt med fejl
DEBAT: Debatten mellem Henrik Høegh og Finn Boëtius om udpegning af vandløb fortsætter. Høegh uddyber her, hvorfor han mener, at der er fejl i udpegningen.
Venstres miljøordfører
Finn Boëtius (FB), tidligere sagsbehandler i Natur- og Miljøklagenævnet, forsøger med sit debatindlæg her i Altinget.dk at forsvare den nuværende klassificering af vandløb. FB problematiserer min anklage om, at der er fejl i klassificeringerne.
Det er vigtigt at forstå baggrunden for debatten. Klassificeres vandløbene forkert, medfører det indsatskrav i vandløbene, som vil medføre omfattende forsumpning af landbrugsarealer, og som derfor vil medføre tab af arbejdspladser og betydelige erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske tab. Desuden er det vigtigt at forstå, at klassificeringen intet har med udledninger at gøre. Klassificeringen vedrører alene, hvor fin fauna, der skal kunne findes i grøfterne.
FB går ud fra, at jeg ikke mener, at vandløb er klassificeret korrekt, fordi vi ikke benytter vandrammedirektivets bestemmelser om undtagelser fuldt ud. Gid det var så vel. Desværre er det helt andre fejl, jeg refererer til. Efter opfordring af FB vil jeg nu forklare, hvori min begrundelse om, at vandløb er fejludpeget bl.a. ligger.
Først og fremmest er det i total uoverensstemmelse med flere af vandrammedirektivets bestemmelser.
I forhold til identifikationen af, hvilke vandløb der skal klassificeres, har man i den danske implementering valgt at tage 13.000 km små vandløb med, som har et opland under 10 km2. I direktivet står der helt modsat, at det kun er betydelige vandløb med et opland på over 10 km2, der skal medtages.
Herefter er selve klassificeringen af vandløb også slået fejl. Der står nemlig under overskriften 'Vigtigt' i direktivet, at vandløb, der bl.a. bruges til dræning af landbrugsjord, skal klassificeres som stærkt modificerede, og dermed ikke indgå i vandplanernes bestemmelser om fysiske indsatskrav, herunder reduceret vedligeholdelse, da det vil have for store økonomiske og sociale konsekvenser.
Både direktivet og miljømålsloven opremser alle landbrugsmæssige tilpasninger (regulering, vedligeholdelse m.v.) som begrundelser for at klassificere vandløb som stærkt modificerede. Det er derfor fuldkommen forkert, når FB skriver, at hverken Miljømålsloven, vandplanerne eller direktivet omtaler landbrugsjord, som en faktor for at klassificere vandløb, som stærkt modificerede.
EU har endda været så pædagogiske at vedlægge en tegning af, hvordan et vandløb, som skal klassificeres som stærkt modificeret, ser ud (se topbilledet).
Tilsyneladende er væsentlige dele af klassificeringen bestemt af embedsmænd bag lukkede døre, uden hverken miljøministerens eller miljøordførernes inddragelse. Det er kommet frem efter en aktindsigt i et mødereferat mellem førende embedsmænd i Miljøministeriet. Her står der:
"Der var desuden enighed om at spille ud med et forslag om, at ministeren ikke skal godkende retningslinjerne, der er rent interne og derfor heller ikke forelægge disse for ordførerne". (Miljøministeriet, 2007:2). Det er et referat. Som sikkert kan forstås på mange måder. Og jeg blev i hvert fald overrasket over at læse de sætninger. Derfor må Finn Boëtius meget gerne forklare mig, hvordan sådan et referat skal forstås, og om hans erfaringer fra Miljøministeriet viser, at man under udarbejdelsen af de danske retningslinjer for gennemførslen af Vandrammedirektivet har arbejdet uden om de folkevalgte?
At sagen er grebet forkert an, fremgår også af DMU (2004), som skriver, at 90 procent af de danske vandløb er blevet reguleret, og at hovedparten af disse vandløb skal klassificeres som stærkt modificerede, præcis som EU's vandrammedirektiv foreskriver, de skal. Alligevel er lige afvandingskanaler i stor stil fortsat klassificeret som naturlige vandløb, hvor der - på baggrund af fejlklassificeringen - er krav om fysiske indsatser, med det ene formål at de kan opnå et finere insektliv.
Afslutningsvis skal det fremhæves, at der er en god grund til, at disse vandløb ikke skal medtages, hvis man følger EU's udpegningsvejledninger. De kan nemlig slet ikke opnå den gode økologiske tilstand, som embedsmændene gerne vil have, de skal opnå. Overliggeren er simpelt hen sat urealistisk højt. Det har Miljøstyrelsen tilbage i 1998 selv erkendt.
Planloven giver mulighed for bæredygtig bypolitik
Fejlagtig vandløbsidentifikation og -klassifikation
