Nye Medier: Giv opstartsmedier bedre adgang til mediestøtten
Kun en meget lille del af Nye Mediers medlemmer har opnået at få mediestøtte. Langt de fleste lever ikke op til kriterierne, som er skrevet til en medievirkelighed, som den så ud for 20-30 år siden, skriver Anne Sofie Christensen-Dalsgaard.
Den politiske debat omkring mediernes fremtid handler meget om at tøjle de sociale medier. Men nye medier lever i dag i en virkelighed, der ofte er på de sociale mediers nåde.
Det er vores måde at få læsere, lyttere og seere, så vi kan drive vores forretninger uden at få en krone i mediestøtte. Skal vi have en chance for at overleve, når staten begynder at stramme grebet om de sociale medier, har vi i endnu højere grad brug for at få adgang til mediestøtten, der lige nu oftest kun er de etablerede medier forundt.
Kun en meget lille del af Nye Mediers medlemmer har opnået at få mediestøtte – langt de fleste lever nemlig ikke op til kriterierne, som virker til at være skrevet til en medievirkelighed, som den så ud for 20-30 år siden.
Mediestøtte for mangfoldighed
Vi har ellers en bred vifte af innovative medier blandt vores medlemmer. Det er medier som Føljeton, der efterhånden udgiver en vifte af forskellige nyhedsbreve; Zetland, der i august rundede 25.000 betalende medlemmer; SEIN med indhold produceret af unge til unge, og lokalmedier som Mit Nørrebro og Sønderborg Nyt.
Et af vores nyeste medlemmer er Bloom Explore, som blev startet, da naturvidenskabsfestivalen Bloom måtte finde en ny måde at nå sit publikum under coronanedlukningen: Løsningen blev et nyt medie.
Selvom alle vores medlemmer tænker i nye baner, nye formater, nye måder at udkomme på, går stort set al mediestøtte i stedet til gamle, etablerede medier, der er kæmpestore og gør, som de plejer.
Loven om mediestøtte siger, at vi skal " (...) omlægge og modernisere den danske mediestøtte, så den medvirker til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier.”
Hvis man efterprøver hvert enkelt punkt i loven ud fra, om den har været succesfuld, så ville man være slemt skuffet. De nye medier, der har succes i dag, er lykkedes på trods og ikke på grund af mediestøtten.
Derfor mener vi, at det er på tide at revidere støtten, så den rent faktisk lever op til formålet: at løfte debatten og fremme mangfoldigheden.
Flere midler til innovation og udvikling
Konkret foreslår vi i Nye Medier derfor, at der afsættes flere midler til innovation og udvikling, og at det skal være nemmere for små opstartsmedier at få adgang til støtte, der kan hjælpe dem med at udvikle indhold og forretning.
Herunder mindre krav til egenfinansiering og antal årsværk, og at omnibuskriteriet afskaffes, så også nichemedier kan modtage støtte.
En del af dette er også en bredere forståelse af det journalistiske produkt - som mere end blot skrevne nyheder. Vi udkommer på både skrift, lyd og billede, og en helt central del af vores produkt er i dag også eksempelvis den digitale brugeroplevelse.
Endelig bør der indføres et titelloft, så det ikke er de samme få, men store spillere, der løber med alle støttekronerne.
Det skal for eksempel også reflekteres i Medienævnet – hos dem, der fordeler pengene – så der ikke sker en skævvridning, der modvirker innovation.
I dag kan både Danske Medier og Journalistforbundet udpege en repræsentant, og det bør Nye Medier naturligvis også kunne.
Det Nordjyske Mediehus: Det er op til medierne selv at undgå nyhedsørkener
Tekstforfatter: Ti mænd i Radio Louds bestyrelse afspejler radioens utroværdighed
