Kristendemokraterne: Giv flere penge til den elitære og blivende kunst
Det er eliten og de dygtigste inden for hvert deres felt, der fortjener, at nogen tør investere i dem. Derfor har Kristendemokraterne i sin 2030-plan prioriteret kulturen økonomisk med ekstra to mia. kroner hvert år frem til 2030, skriver Jens Rohde.
Det politiske efterår begynder med en ny kulturminister. Jeg har allerede haft fornøjelsen af at ønske Ane Halsboe-Jørgensen tillykke og udtrykt ønsket om, at hun fylder pladsen ud og sætter en kultur- og mediepolitisk retning og dagsorden. Den venter vi på fra regeringen, og det har vi gjort, lige siden regeringen trådte til.
Det kan godt være, at nogen i et svagt øjeblik føler sig fristet til at hoppe på fortællingen om Joy Mogensen som offer for en politisk hård kultur, men sandheden er, at kulturen i høj grad var offer for hende og hendes manglende evne til at skelne kunst og breddekultur.
Mogensen reducerede de facto kulturpolitik til deltagerdemokrati for børn. Og mens medieørkenerne breder sig rundt om i landet, har hun hver tredje måned lovet et snarligt medieudspil, der aldrig kom.
Hun tydeliggjorde tillige, at hun ikke var kulturens repræsentant i regeringen men regeringens repræsentant over for kulturen. Det har hendes kolleger i regeringen nydt godt af, for da kommer de foran i køen. De penge, som kulturen og medierne er blevet tildelt under blandt andet coronakrisen, er ikke hentet hjem af ministeren. Det har været os andre, der har måttet ringe til finansministeren og klargøre situationens alvor.
Det kan man efter min mening ikke være bekendt. Hverken som minister, med det privilegium at have det fineste ministerium af alle, eller som regering. Alt dette håber jeg, at den ny minister forstår. Hun har ry for at være respekteret internt i regeringen, og det er en god start.
Bredden skal inspireres
Jeg ved godt, at man ikke kan fremelske god kunst eller kultur med penge. Men man kan meget nemt kvæle den i fattigdom. De mange år med grønthøstermetoden fjernede reelt investeringsperspektivet for kunstnere med et ambitionsniveau, som kan skabe noget andet og mere end kulturelle engangsknald gennem events.
Det gælder inden for de klassiske områder som teater, museer, film- og billedkunst, musik, ballet og litteratur, og det gælder for bygningskultur og de mere eksperimentelle kunstarter.
Derfor har Kristendemokraterne i sin 2030-plan prioriteret kulturen økonomisk med ekstra to mia. kroner hvert eneste år frem til 2030. Det er ikke penge, som skal bruges på deltagerdemokrati. Det er penge, der skal understøtte den skabende, elitære og blivende kunst, så bredden får noget at inspireres og leve af - og folket får del i lidt åndelig flyvehøjde.
I Kristendemokraterne vil vi have kunsten ud over scenen og gerne ud over landegrænserne. Vi hylder den brede og folkelige kultur i såvel håndboldhaller som forsamlingshuse og på de lokale teaterscener. Men det er kunsten i den egentlige betydning, vi har behov at skabe investeringsperspektiver for.
Invester i eliten
Det er eliten og de dygtigste inden for hvert deres felt, der fortjener, at nogen tør italesætte dem og investere i dem. De har brug for, at nogen i det politiske miljø lader hånt om den evige leflen for laveste fællesnævner og i stedet tør sætte ambitioner, tror på det bedste og taler til kongen i kunstnerne.
Ikke fordi kunstnerne skal lave kunst til sig selv og sine i gammel elitær forstand, men fordi kun den ypperste kunst skaber varige aftryk til eftertidens generationer og dermed i virkeligheden kommer bredest ud.
Velkommen Ane Halsboe-Jørgensen. Kristendemokraterne glæder sig til at tale ambitioner med dig.
Lektor: Vi må fastholde en sund skepsis, når fake bliver til news
Niels Frid-Nielsen: Seks gode råd til den nye kulturminister
