Jan E. Jørgensen kan bringe Venstre ud af den kulturpolitiske blodrus

En passiv og fodslæbende kulturpolitik kan få utilsigtede og måske endda positive, politiske konsekvenser.

Efter statsminister Mette Frederiksens (S) første to år med kulturel tomgang og kulturminister Joy Mogensen (S) som kulturelt alibi fornemmer oppositionen nemlig mulighed for at opdyrke et område, der vækker varme følelser, i hvert fald når Danmark vinder filmpriser og deltager i EM i fodbold.

Det kulturpolitiske tomrum fik Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti til at erklære sig som kulturministerkandidat allerede sidste efterår. Den radikale Zenia Stampe var ligeledes ude med en alternativ, mere offensiv kulturel finanslov i efteråret 2020.

Og netop nu vækker Jan E. Jørgensen (V) opsigt med det, der ligner en ny kulturpolitisk kurs for landets største borgerlige parti, Venstre. Jørgensen er nyvalgt kulturordfører, og han har sat kursen i retning af et mere kulturelt opmærksomt og ansvarligt Venstre end det, som vi har kendt i snart mange år.

Berlingske kunne forleden på forsiden fortælle om "Venstre i opgør med fortiden: Fortryder beslutning om DR og 24syv". Inde i avisen "fortryder" Jan E. Jørgensen i et større interview den "blodrus," der førte til alt for "voldsom" besparelse på DR og lukning af Radio24syv.

Kulturradikale kommentatorer har allerede nedgjort Jørgensens udmeldinger som "en gratis omgang" al den stund, Venstre næppe har tænkt sig at tilbagebetale de 20 procent besparelser på DR, når og hvis de igen får regeringsansvar.

Man kan i hvert fald sige, at det er lige lovlig sent at fortryde besparelser og lukning, når besparelser af DR og lukning af Radio24syv for længst er gennemført. Til det svarer Jan E. Jørgensen ganske fiffigt, at fortrydelser per definition altid kommer for sent.

Jan E. Jørgensen er forfatter til bogen 'En ægte liberal' fra 2018 og er en markant stemme i det Venstre, der ikke kunne drømme om at fejre stramninger i udlændingeloven med lagkage. Hans tilgang til politik og kultur er moderne, velargumenteret og præget af det, som nogle vil kalde borgerlig anstændighed.

Derfor er der grund til at nærlæse Jørgensens kulturpolitiske udmeldinger. Mediepolitisk mener Jan E. Jørgensen, at "DR er en del af den fælles fortælling om os som nation," og at DR derfor er lige så vigtig for velfærdssamfundet som hospitaler og skoler.

Den udmelding er alt andet end gratis. Den forpligter Venstre til at anerkende en bred public service-forpligtelse, der omfatter hele fortællingen om Danmark fra X Factor til Operaen. Jan E. Jørgensen erkender også, at "det er ikke DR, der er Berlingskes hovedfjende. Det er Google og Facebook og andre giganter".

Med sådanne udtalelser baner Jørgensen vejen for, at det næste medieforlig kan blive bredt politisk funderet og måske råde bod på nogle af de nedskæringer, der blev gennemført af Løkke-regeringerne.

Ophavsrettigheder og pirateri er de eneste kulturpolitiske områder, der – udover almindeligheder om folkeligt fællesskab og national identitet – nævnes på Venstres hjemmeside. Netop spørgsmålet om "den intellektuelle ejendomsret" kan blive afgørende, når Danmark og EU presser på for at regulere techgiganternes indhold.

Det vil være dumt at undervurdere betydningen af Venstres genopdagelse af kulturpolitikken.

Alt for længe har Dansk Folkepartis rigide kulturpolitik fået lov at definere blå blok, når det kom til kulturen. Venstre har brug for at komme ud af det kulturpolitiske mørke, hvis og når det igen skal i spidsen for en borgerlig eller midtsøgende regering.

Venstre har en reel andel i det folkelige danske kulturliv og bør igen påtage sig et ansvar for den kulturelle sammenhængskraft i vores samfund. Jan E. Jørgensens opgør med tidligere tiders "blodrus" mod DR og kulturliv er ingen blankocheck, men det lover unægtelig godt.