Bidt af Borgen (4:8) – Birgitte Nyborg behøver ikke en spindoktor. Og det gør Kaare Dybvad heller ikke

Er det nødvendigt med en særlig rådgiver? Er medierne med til at skabe den politiske virkelighed? Og minder Signe Kragh i virkeligheden om Mette Frederiksen? Det er spørgsmålene, når indenrigsminister Kaare Dybvad og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, gæster fjerde afsnit af podcastserien “Bidt af Borgen”.

Måske det bedste afsnit nogensinde i alle Borgens sæsoner. 

Sådan lyder dommen fra bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S), der sammen med chefredaktør Jakob Nielsen og Borgen-nørd Martin Mauricio dissekerer fjerde afsnit af Borgens nye sæson i Altingets podcastserie "Bidt af Borgen".

Her runder de temaer om magtspillet mellem medier og politikere, de særlige rådgiveres rolle og ikke mindst afsnittets længeventede embedsmands-erotik.

Beskriver medierne nøgternt den politiske virkelighed, eller er de også med til at skabe den? Er det et demokratisk problem, når ministre sender skriftlige svar i betændte sager? Hvad bruger ministre egentlig den særlige rådgiver til i 2022?

Og hvad tænker Kaare Dybvad egentlig, at Borgens nye statsminister-karakter bliver sammenlignet med Mette Frederiksen – kan han selv se nogle ligheder? 

Lyt med, når Altinget diskuterer ugens Borgen-afsnit i podcastserien "Bidt af Borgen".

Forrige artikel Bidt af Borgen (3:8) –  Ligesom Birgitte Nyborg pønser Vanopslagh på en politisk kovending Bidt af Borgen (3:8) – Ligesom Birgitte Nyborg pønser Vanopslagh på en politisk kovending Næste artikel Bidt af Borgen (5:8) – Mens Birgitte Nyborg øver sig på selfies, forsøger Rosa Lund at erobre TikTok Bidt af Borgen (5:8) – Mens Birgitte Nyborg øver sig på selfies, forsøger Rosa Lund at erobre TikTok