Vestager: Kommunerne har fået større frihed

ÅRET DER GIK: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) peger på de vigtigste tiltag på kommunalområdet i det forgangne år. Økonomien skal strammes, men tilliden og friheden til kommunerne er stor, skriver ministeren i sit debatindlæg.

Af Margrethe Vestager 
Økonomi- og indenrigsminister (R)

Folketingsåret 2011-2012 blev indledt med, at Danmark fik en ny regering. Derfor er der også lagt en ny kurs fra Christiansborg over for kommunerne: Der bliver ikke flere penge til velfærd, end kommunerne er vant til at bruge.

Til gengæld har vi tillid til kommunerne, og vi tror på, at vi får mere velfærd for pengene, hvis vi giver kommunerne større frihed. Den kurs har vi fulgt lige siden.

Mere frihed til kommunerne
Det er økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne fra juni måned et meget godt billede på. Kommunerne kan i 2013 bruge det samme, som de budgetterede med i 2012 plus 800 mio. kr. ekstra. Det er ikke prangende, men det er, hvad vi har råd til.

Til gengæld for den stramme økonomiske ramme giver vi kommunerne mere frihed: Vi gør det mindre bureaukratisk at inddrage private leverandører i hjemmehjælpen, og vi forenkler reglerne på beskæftigelsesområdet. Det har mange efterlyst!

Desuden er regeringen og kommunerne enige om at forenkle regler og modernisere velfærden, så vi frigør ressourcer svarende til halvanden milliard kroner tilsammen over de næste to år. Ikke fordi kommunerne skal spare, men fordi pengene skal bruges på bedre velfærd. Folketinget har i den forbindelse netop vedtaget lovgivning, der gør det muligt at lade digital post og online selvbetjening erstatte papirbreve og -blanketter.

Jeg har stor tillid til, at kommunerne formår at overholde økonomiaftalen. I 2011 vendte kommunerne et underskud til et overskud og har holdt sig 5,7 mia. kr. under budgetrammen. Kommunerne tager et stort medansvar for dansk økonomi. Det er solide resultater, som jeg gerne vil kvittere for!

En rimelig udligning mellem kommunerne
Regeringen lytter til konstruktive forslag og input fra kommunerne. Det var netop efter opfordring og kritik fra flere kommuner, at regeringen sammen med Enhedslisten valgte at justere den kommunale udligningsordning. Nu tæller det ikke længere som udgiftsdrivende, hvis der bor mange familier, som har en au pair. Til gengæld bliver der flere penge til de kommuner, som skal gøre en ekstra indsats for udsatte børn. På den måde sikrer vi en mere rimelig udligning mellem kommunerne.

Justeringen viser, at vi tør ændre de ting, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det har vi også gjort med hullet i ejendomsskatteloven. Problemet stammede fra indførelsen af skatteloftet i 2002 og betød, at 38.000 grundejere enten ikke skulle betale grundskyld eller kun skulle betale en kunstigt lav grundskyld. Nu er loven ændret, så alle grundejere betaler grundskyld ud fra værdien af deres grund, så ingen grundejere oplever store hop i grundskylden fra det ene år til det andet.

90 frikommuneforsøg er godkendt
Vi har også ændret loven, så indenrigsministeren ikke længere kan tvinge kommunerne til at konkurrenceudsætte bestemte eller en bestemt andel af deres opgaver. Regeringen vil i dialog med KL om at fremme offentlig-privat samarbejde og øge brug af konkurrenceudsættelse - men vi tror mere på tillid end på tvang.

I januar søsatte vi frikommmuneforsøget, der om noget handler om at give kommunerne frihed. Ni kommuner får hjemmel til at gøre tingene på andre måder end andre kommuner. Vi giver tilmed frihed til forsøg, vi selv er skeptiske over for - for eksempel får frikommunerne lov til at indføre tilkøbsydelser i den praktiske del af ældreplejen. I alt er 90 forsøg godkendt indtil videre, og der er en sidste ansøgningsrunde til efteråret.

Vi afsøger og afprøver alle muligheder for at gøre tingene bedre og billigere. Derfor fremsætter jeg et lovforslag om e-valg i næste folketingssamling. Med lovændringen vil kommunerne få lov til at lave forsøg med e-valg, hvor vælgerne stemmer digitalt på valgstederne, og hvor de digitalt afgivne stemmer tæller med i valgresultatet. Vi skal have afprøvet, hvordan vi bedst udnytter de digitale muligheder, også i forbindelse med valg.

AKF + DSI + KREVI = VERA
Regeringen har skabt et nyt forsknings- og analyseinstitut for kommuner og regioner. Vera hedder det. Det er sket ved en sammenlægning af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). Ved at samle kræfterne ét sted får vi et stærkt og bredt analyse- og forskningsinstitut, som skal give os ny og nyttig viden om, hvordan vi kan skabe bedre kvalitet og udnytte ressourcerne bedre.

Så langt, så godt - men vi skal videre!
I februar satte vi gang i evalueringen af kommunalreformen, og det skal vi følge op på til efteråret. Evalueringen skal vise, om opgaverne på sundhed, miljø, regional udvikling og de specialiserede social- og undervisningstilbud landede de rigtige steder ved kommunalreformen for fem år siden. Regeringen barsler også med en digitaliseringsreform, som skal være med til at sikre, at vi udnytter ny velfærdsteknologi bedst muligt.

Vi er i en tid, hvor vi skal prioritere. Det er ikke altid let, men jeg er meget glad for at samarbejde med ansvarsfulde og idérige kommuner om det. Vi skal vise, at vi kan finde nye og bedre løsninger, og at vi gennem dialog og mere frihed kan sikre vores velfærd - også ind i fremtiden.

Forrige artikel Carsten Hansen: Gode resultater for yderkommuner Carsten Hansen: Gode resultater for yderkommuner Næste artikel Fabrin: Ingen honning og fløde til kommunerne Fabrin: Ingen honning og fløde til kommunerne