Topforhandler: Derfor er frokostpausen pludselig en kampplads
DEBAT: Først røg kutymefridagene, og nu står den betalte spisepause for fald – og ikke kun for de statsansatte. Historien viser nemlig, at når staten fører an i spareøvelser, følger kommuner og regioner hurtigt efter, skriver Lars Qvistgaard.
Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne og topforhandler i OK18
Kommuner og Regioner har i forløbet om OK18, indtil vi kom til Forligsinstitutionen, fastholdt, at usikkerheden om spisepausen kun er et statsligt problem.
Men er det offentlige arbejdsmarked virkelig så adskilt, som kommuner og regioner gør det til?
Og hvorfor kan kommuner og regioner, hvis der ikke er et problem, ikke blot indskrive den betalte spisepause i overenskomsten for at fjerne usikkerheden hos de offentligt ansatte om deres fremtidige arbejdstid?
Ansattes fridage betaler for budgethuller
Jeg vil gerne give et eksempel på, hvorfor vi insisterer på at få sikret spisepausen.
I november 2016 tabte Akademikerne desværre en sag om kytumefridage i SKAT. Sagen betød, at de statslige arbejdsgivere ensidigt kunne opsige fridagene omkring jul, nytår og Grundlovsdag.
Sidenhen har tre ministerier, tre regioner og flere kommuner opsagt eller varslet fridagene til opsigelse.
Hvordan kan det overhovedet gå så hurtigt på det kommunale og regionale område, når nu der var tale om en statslig sag?
Jeg tænker, at det sker, fordi KL i deres budgetvejledning konkret og meget klart peger på, at den statslige sag om fridage skal give anledning til, at kommunerne tager stilling til at opsige fridagene for at få budgetterne til at stemme.
Budgetvejledningen er KL’s opfølgning på økonomiaftalen med regeringen, så mon ikke fridagene har været en del af overvejelserne i disse forhandlinger?
Jeg har ikke set budgetvejledningen fra Danske Regioner, så jeg kan ikke påstå, at der står det samme. Men når tre ud af fem regioner har taget det på dagsordenen, så ligner det en tanke.
Til forsvar for frokostpausen
Så uagtet hvad KL og Regionerne påstår, så har det, der sker på statens område, også effekt på det kommunale og regionale område. Og derfor er et problem i staten også et problem på de øvrige områder.
Den betalte spisepause har været en ret siden 1921, men nu har Finansministeriet rejst tvivl om denne ret.
Vi har derfor rejst det defensive krav om, at spisepausen skal fremgå af overenskomsten.
Det krav har vi rejst både i stat, kommuner og regioner, fordi – som tilfældet med fridagene viser – det er nødvendigt at sikre sig på alle tre områder.
Borgmester: Udenlandske letbaner giver pengene tyve gange igen
KL's forhandlere: Diskussion om spisepause har intet at gøre med kommunerne
