Thomas Kastrup-Larsen: Lad den sunde fornuft råde

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Der er allerede i dag meget smalle rammer for, hvornår og hvordan kommuner kan agere på et marked, hvor vi kan komme i konkurrence med private virksomheder. Og de hidtidige eksempler tyder ikke på, at kommunal erhvervsvirksomhed – slet ikke i sammenligning med staten – fylder væsentligt i hverken omfang eller økonomi.

På den kommunale banehalvdel har der i perioden 2004-2015 været ti klagesager. Fire af de ti sager er rejst af kommunen selv, fordi den havde bedt om en forhåndsudtalelse om lovligheden, før den igangsatte den planlagte aktivitet. Kun i fem af sagerne er der konstateret kommunal erhvervsvirksomhed i strid med reglerne.

Det er i det lys, at KL ser på udspillet "Fair og lige konkurrence", som regeringen lancerede i begyndelsen af september, for at begrænse offentlig erhvervsvirksomhed. Kritikken af kommunalt opgavetyveri rammer langt forbi målet, det er at skyde gråspurve med kanoner. Det særligt, når de fremhævede kommunale eksempler er et biblioteks udlån af bageudstyr, salg af overskudsbrænde fra kommunale skove og salg af gamle vinduer fra en genbrugsplads.

En opgave skal ikke nødvendigvis løses af private
Generelt har kommunerne et godt samarbejde med de private virksomheder. Men det er vigtigt at huske, at en opgave ikke nødvendigvis skal løses af private virksomheder, bare fordi den kan løses i privat regi. Når kommunerne vælger at levere service, som også kan ydes af private, er det, fordi det er nært relateret til den kommunale kerneopgave og giver værdi for lokalsamfundet.

Erhvervsorganisationerne fremhæver eksempelvis landets jobcentre. De seneste års reformer fokuserer på styrkelse af kommunernes virksomhedsvendte indsats, som ifølge loven omfatter opgaver vedrørende arbejdsfastholdelse, omplacering eller formidling. Men disse opgaver giver jobcentrene en bred kontaktflade, og de bliver derfor et naturligt sted at henvende sig for såvel virksomheder som borgere.

Konkret foreslår regeringen at indføre en ny lov om kommunal erhvervsvirksomhed, hvor man lovfæster de nuværende uskrevne kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed. Vi er nødt til at se et konkret bud, før vi kan tage stilling til, om det er en god idé. Men vi er som udgangspunkt skeptiske over for at indføre meget firkantede og ufleksible rammer ved at indskrænke de nuværende fortolkningsmuligheder inden for kommunalfuldmagten. Vi ser hellere, at det sker med afsæt i justeringen af lovgivningen på de enkelte områder, hvis der er behov for det.

Det indgår også i regeringens udspil, at der skal oprettes en ny klagemyndighed under Erhvervsministeriet, som kan tage stilling til, om kommunerne og staten overholder reglerne om erhvervsvirksomhed. KL mener dog, at de nuværende klagemuligheder i forhold til kommunerne er fine og klare for virksomhederne.

Vi har allerede Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed for kommunerne, og Ankestyrelsen er med dens ekspertise i kommunale forhold og kommunalret også de rette til at behandle klager på dette område. Den meget begrænsede adgang, der er til kommunal erhvervsvirksomhed, skal ses i sammenhæng med kommunernes øvrige løsning af kommunale kerneopgaver. Derfor giver det ikke særlig meget mening med en ny klageinstans for kommunerne.

Nye regler kan give unødige benspænd
Regeringens udspil rejser spørgsmålet, om man skal vende 180 grader og mindske kommunernes mulighed for at løse væsentlige opgaver, fordi det teoretisk set kunne blive løst af en privat virksomhed? Svaret er indlysende: Man skal lade den sunde fornuft råde og fastholde den velfungerende arbejdsdeling mellem privat og offentlig. 

Lovgivningen og kommunalfuldmagten giver i dag kommunerne afgrænsede muligheder for at lave innovative løsninger tilpasset udviklingen og nye behov. De muligheder bør man fastholde. Der er ingen grund til at indføre regler, som kan give unødige benspænd for kommunernes muligheder for at tilbyde god og meningsfuld service til borgerne.

debat@altinget.dk