Rådmand i Odense: Barnets Lov er et skridt mod en bedre og mere retfærdig verden

Barnets Lov stadfæster og understreger, at barnets tarv vægtes højere end retten til at være forælder. Barnets Lov er et paradigmeskifte i børnesynet og giver flere børnerettigheder.

Barnets Lov sigter mod, at det skal gå flere børn bedre, fordi de får den rette hjælp, når de behøver det. De mange skift – både i forbindelse med sagsbehandlingen og med selve indsatsen – skal minimeres sådan, at et anbragt barn ikke skal flytte rundt mellem døgntilbud, plejefamilier og hjemgivelser til den biologiske familie. Og det skal ske ved, at barnet får større indflydelse på de beslutningerne, der vedrører det.

Jeg gik ind i politik for at ændre livsbaner hos de børn, der starter livet med udsigten til udfordrede børneliv og et efterfølgende vanskeligt voksenliv. Min ledestjerne i det politiske arbejde har været at skabe rammerne, der hjælper børn med at bryde den negative sociale arv.

Jeg glæder mig over, at Barnets Lov giver flere redskaber til at indfri den ambition.

Rettigheder kan ikke tages for givet

Et konkret eksempel på det er, at kommunen nu skal rådgive og vejlede børn om deres ret til at anmode om at blive anbragt, og hvor man nu allerede som tiårig kan bede om at blive permanent anbragt.

Børn, der ikke ønsker samvær med deres forældre, får ret til at få suspenderet samværet i en periode.

I Barnets Lov rykkes den juridiske barre for, hvor tidligt et barn får mulighed for at anmode om aktindsigt, klage over afgørelser.

Børnenes rettigheder er styrket, så de er sikret mere inddragelse og i en tidligere alder.

Gennem mange årtier er der sket en udvikling mod stadig flere børnerettigheder. Der er skabt flere indflydelsesrum som elevråd, ungebyråd, rettighedsråd og ungejuryer.

Den udvikling bygger Barnets Lov videre på, og særlig vigtigt er det, at der er tale om en lov og ikke hensigter.

Tiden viser os nemlig, at rettigheder ikke skal tages for givet. Strømninger i et samfund kan tage fart, og love kan nærmest ændres over natten. Det har vi set i USA med for eksempel abortlovgivning.

Men også herhjemme fornemmer jeg højtråbende stemmer, som provokeres af og problematiserer, når børn får flere rettigheder.

Det gælder eksempelvis retten til at modtage seksualundervisning, til at definere sit eget køn eller til at underrette myndighederne om sig selv. Antiwoke-bevægelsen handler ikke kun om modstand mod abort og lgbtq+ rettigheder.

Et skridt mod en bedre verden

Disse tendenser skræmmer mig, men med Barnets Lov sætter vi nogle vigtige hegnspæle, der markerer endnu et skridt mod et samfund, hvor vi anerkender barndommens selvstændige værdi.

Et samfund, hvor børn – udsatte eller ej – kender deres rettigheder, lærer at benytte sig af dem og hvor voksne er garanter for, at børnene kan regne med, at deres rettigheder bliver gjort gældende.

Politik skal sætte en retning for vores samfund. Det gør vi med Barnets Lov, som tydeligt viser, hvilket børnesyn, vi ønsker at bygge fremtiden på.

Et børnesyn, der skal gennemsyre hele vores måde at være omkring det enkelte barn, uanset om det handler om socialrådgivernes afgørelser eller pædagogernes planlægning af hverdagen i et børnehus.

Det er stadig de voksne, der har ansvaret – men med det ansvar følger også nu en større forpligtelse til at sætte sig i barnets sted og vurdere, hvordan beslutningerne opleves af barnet, og hvordan beslutningen er til gavn for barnet på sigt.

Jeg mener, at det er hver generations lod at give en lidt mere retfærdig, tryg og børnevenlig verden videre end den, man selv er vokset op i. Det kræver, at vi insisterer på udvidelse af børnerettighederne.

Barnets Lov er endnu et skridt på den historiske rejse mod et Danmark, hvor børnenes stemme gælder.

{{toplink}}

debat@altinget.dk