Politikere til lærere: Uagtet folkeskolens fremtid kaster vi ikke håndklædet i ringen
Som børne- og ungepolitikere deler vi lærerforeningernes bekymringer for folkeskolen. Lykkes det ikke at få tilført flere ressoucer, har vi ikke tænkt os at kaste håndklædet i ringen. Det er folkeskolen for dyrebar til, skriver de seks politikere.
Af Susanne Crawley Larsen, Jakob Næsager m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i indlægget
1. maj modtog vi i 6-byerne, Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, Aarhus og København et brev fra lærerkredsene i vores byer. Vi ønsker hermed at kvittere for brevet med et fælles svar.
I brevet udtrykker I jeres stærke bekymring for den danske folkeskole. I peger på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. På det stigende behov for specialpædagogiske tilbud, som udhuler folkeskolens økonomi.
Og I fremhæver de lærere, som føler sig utilstrækkelige i forhold til de mange børn med særlige behov, de skal håndtere i undervisningen – også i almenklasserne. En utilstrækkelighed, som for nogle lærere ender med langvarige sygemeldinger, eller i værste fald at de helt forlader lærergerningen.
{{toplink}}
Ambitioner for folkeskolen
Som børne- og ungepolitikere deler vi jeres bekymring for og kærlighed til vores fælles folkeskole. Og vi deler jeres analyse af behovet for investeringer.
Som de fleste andre i Danmark, har vi store ambitioner for folkeskolen. For det er her, fremtidens Danmark bliver til. Her skal alle elever kunne forvente at blive mødt af gode rammer, som understøtter deres læring, dannelse og trivsel – uanset baggrund og forudsætninger i øvrigt.
Det er en stor opgave – og den er ikke blevet mindre i de seneste år.
For vi står i en virkelighed, hvor stadigt flere elever henvises til specialpædagogiske tilbud. En eksplosiv udvikling, som udfordrer skolernes økonomi.
Vi har alle i en eller anden grad flyttet ressourcer fra almendelen af folkeskolen til den specialiserede del, vel vidende at det blot gør det endnu sværere at få tid til alle de særlige børn i vores almenklasser. Det er en uholdbar, negativ spiral, som vi ønsker at gøre op med.
Vi har alle mødt medarbejdere, der ikke synes, at deres evner og muligheder rækker i hverdagen, ligesom vi alle har modtaget breve fra forældre, som ikke er tilfredse med det skoletilbud, vi kan give deres børn. Det gør indtryk.
Nødvendige ressourcer
Samtidig kan vi heldigvis konstatere, at vi har en folkeskole i Danmark, hvor størstedelen af forældrene er tilfredse – og hvor eleverne har en god relation til deres lærer. En lærer, som er den vigtigste ressource i forhold til elevernes læring, udvikling og trivsel.
Størstedelen af de unge som går ud af folkeskolen, kan – også i dag – se tilbage på et skoleliv fyldt med gode fællesskaber, venner, trivsel og faglig udvikling. Det er et godt fundament at stå på og arbejde videre ud fra.
I udtrykker et ønske om, at skolerne bliver tildelt de nødvendige ressourcer i de igangværende økonomiforhandlinger.
Det ønske deler vi klart og tydeligt. Så vi kan sikre færre elever i klasserne, bedre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og et tættere samarbejde med PPR, så forebyggelsesarbejdet understøttes og styrkes – til gavn for elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling.
Samtidig er det dog vigtigt for os at påpege, at vi ikke har tænkt os at kaste håndklædet i ringen, hvis ikke det lykkes. Det er folkeskolen som samfundsbærende institution for dyrebar til.
Penge er ikke alt
Derfor er vi nødt til – ja faktisk forpligtede til – også at insistere på, at penge ikke løser alt alene. Der er også behov for, at vi – i fællesskab og på tværs af forvaltninger, ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever – har et øget fokus på, hvordan vi får skabt et større ejerskab i befolkningen til den danske folkeskole.
Hvordan vi indenfor de eksisterende rammer og vilkår kan gøre folkeskolen til et kraftcenter og samlingspunkt i lokalområdet. Et vigtigt omdrejningspunkt både før og efter klokken ringer ud.
Det, mener vi, er en afgørende forudsætning for, at folkeskolen kan skabe de stærke fællesskaber, som gør den lokale distriktsskole attraktiv for både børn og forældre. Uanset social baggrund, økonomisk formåen eller særlige behov.
Det er dét den danske folkeskole kan og fortsat skal kunne i fremtiden.
Borgmester: Tre grundlæggende ting skal afstemmes, hvis fremtidens ældrepleje skal funderes i tillid
Professor: Der er ingen påviselig effekt ved den kommunale medfinansiering af regionerne
