Overvismand: "Vi fraråder yderligere lempelser af finanspolitikken"

Der er udsigt til fremgang i dansk økonomi, og derfor vil yderligere lempelser af finanspolitikken sandsynligvis gøre mere skade end gavn. 

Det er hovedbudskabet fra overvismand Carl-Johan Dalgaard onsdag i forbindelse med, at De Økonomiske Råds formandskab offentliggør den nye vismandsrapport 'Dansk Økonomi, forår 2021. 

"Vi fraråder yderligere lempelser af finanspolitikken. Som tingene ser ud nu, er der en mærkbar risiko for, at yderligere lempelser vil kunne gøre mere skade end gavn," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard. 

Udover Carl-Johan Dalgaard består De Økonomiske Råds formandskab af Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen samt Jakob Roland Munch.

Meldingen kommer på baggrund af, at antallet af indlagte er faldet i Danmark og i mange andre økonomisk udviklede lande.

I takt med genåbningen af samfundet og den mindskede risiko for alvorlig smitte er den økonomiske aktivitet steget, ligesom ledigheden stort set har været uændret i det seneste halve år.

"Dansk økonomi blev hårdt ramt af pandemien, men under forudsætning af at smitten holdes under kontrol, er de økonomiske udsigter lovende. Der er derfor ikke behov for mere efterspørgselsdrivende politik," melder overvismanden. 

For selvom BNP faldt med 2,7 procent i 2020, og BNP ligeledes er faldet med 1,3 procent i årets første kvartal, så er der lysere tider forude, ifølge de økonomiske vismænd. 

Under forudsætning af at smittesituationen forbliver under kontrol, er der udsigt til, at BNP vil vokse med knap 3 procent i år og over 4 procent næste år, lyder det.

Hvis prognosen om en vækst på næsten 4 procent i 2022 bliver til virkelighed, vil det være den højeste BNP-vækst i 15 år.

Vismændenes prognose for dansk økonomi 2021 er desuden bedre end det bud på 2,1 procents BNP-vækst, som finansminister Nicolai Wammen (S) gav i slutningen af april. 

Ikke behov for akutte indgreb for boligmarkedet
Selvom boligpriserne - særligt i København - er steget markant under coronakrisen mener overvismanden ikke, at der er behov for akutte indgreb på boligmarkedet.

Vi er enige i, at der er behov for skærpet opmærksomhed, men vurderer ikke at der endnu er et akut behov for indgreb," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.

Den holdning kan dog ændre sig. 

"Prisudviklingen på boligmarkedet minder om tiden op til finanskrisen. Den finansielle regulering er imidlertid strammet på flere områder, og det er ikke oplagt, at der er behov for yderligere stramninger. Men fortsætter udviklingen, kan behovet opstå," udtaler overvismanden. 

Stort underskud på offentlige finanser
De Økonomiske Råds formandskab fastslår, at der er udsigt til et stort underskud på de offentlige finanser i 2021 på omkring 3 procent af BNP.

Der forventes ligeledes et underskud på den strukturelle saldo på over 2 procent af BNP. 

Underskuddene er ikke i modstrid med de finanspolitiske regler, da reglerne åbner mulighed for større underskud, når der er ekstraordinære omstændigheder, men de ekstraordinære omstændigheder forventes at ophøre i 2022, hvis smitten forbliver under kontrol.

Holder den forventning bør underskudsgrænserne derfor overholdes i 2022, lyder anbefalingen.

"I 2021 er der gode grunde til at overskride underskudsgrænsen, men det er der formentlig ikke i 2022. Finanspolitikken for 2022 fastlægges først til efteråret, men som det ser ud nu, er det sandsynligt, at finanspolitikken må strammes for at overholde budgetloven," meddeler Carl-Johan Dalgaard.

Tilbagetrækningsreformen har virket efter hensigten 
Vismændene har også set nærmere på, hvordan Velfærdsaftalen fra 2006 og aftalen om senere tilbagetrækning fra 2011 har påvirket arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. 

Svaret er, at aftalerne har haft den ønskede effekt. 

Analyserne viser nemlig, at regelændringerne har forøget erhvervsdeltagelsen i de berørte aldersgrupper ganske betydeligt.

Blandt de 60 til 65-årige er arbejdsudbuddet øget med 48.000 personer i 2019, og det større arbejdsudbud har udmøntet sig i en betydelig stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen.

Og for den samme gruppe er beskæftigelsen i 2019 også forøget med 37.000 personer i forhold til en situation uden forhøjelserne.

"Den store effekt på arbejdsstyrken og beskæftigelsen reducerer de offentlige udgifter og øger skatteindtægterne. Uden forhøjelserne havde man været tvunget til at prioritere hårdere i den offentlige sektor for at få udgifter og indtægter til at hænge sammen," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.

clh@altinget.dk