Overvismand: Hjælpepakker begrænser markedsdynamikken – og det gør vejen ud af krisen længere
Vejen ud af krisen for dansk erhvervsliv kan blive længere end nødvendig, hvis hjælpepakkerne fastholdes for længe. Sådan lyder dommen fra De Økonomiske Råd i ny rapport. "Der foreligger den risiko, at man kompenserer virksomheder, som potentielt ville have problemer corona eller ej," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.
De økonomiske hjælpepakker til dansk erhvervsliv bør udfases hurtigst muligt, i takt med samfundet åbner igen.
For selvom hjælpepakkerne har dæmpet effekterne af krisen, medfører de også betydelige bivirkninger.
Det er vurderingen i De Økonomiske Råds produktivitetsrapport for 2021.
Her lyder det, at hjælpepakkerne fastlåser erhvervsstrukturen og begrænser markedsdynamikken.
"Under normale omstændigheder – uden coronakrisen – er der meget bevægelse i økonomien. Virksomhederne skrumper og går ned på den ene side, mens virksomheder opstår og vokser sig større på den anden side. De bevægelser er vigtige for økonomien, for det nye og dynamiske er erfaringsmæssigt mere produktivt end det, der går ned. Når gennemsnitsproduktiviteten stiger, øges beskæftigelsen," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.
De effekter er bare sat delvist ud af spil, så længe staten understøtter virksomhederne, lyder det.
"Hvis alt det eksisterende er støttet, og arbejdskraften er fastholdt via lønkompensation, så sker det på bekostning af det nye. Det eksisterende har nemlig en fordel i form af understøttede omkostninger. Derfor bliver vekselvirkningen dæmpet, og det betyder i praksis, at vi kan gå glip af nye arbejdspladser og mere værdiskabelse," siger han.
Og det kan i sidste ende medføre, at det tager længere tid for erhvervslivet som helhed at komme sig ovenpå krisen, mener overvismanden.
"Vejen ud af krisen, bliver længere, fordi den vej erfaringsmæssigt er båret af nye og dynamiske initiativer, der kompenserer for det, der går ned. Det er omkostningsfyldt for samfundet, fordi man går glip af arbejdspladser og økonomisk gevinst," siger Carl-Johan Dalgaard.
Overvismand: Selskaber skal selv betale for tilpasninger
Siden marts 2021 har staten udbetalt mere end 32 milliarder kroner i kompensation til erhvervslivet gennem en række forskellige hjælpepakker.
Ifølge Carl-Johan Dalgaard er hjælpepakkerne nødvendige så længe, der er et aktivitetsforbud, men så snart forbuddet ophæves, skal hjælpepakkerne være fortid.
"I det øjeblik, aktiviteten igen er tilladt, så begynder bivirkningerne. Derfor skal hjælpepakkerne afmonteres i takt med, at man åbner samfundet," siger han.
Samfundsøkonomien har nemlig brug for, at virksomhederne selv gennemfører og betaler for de nødvendige tilpasninger til livet efter coronakrisen, lyder det.
"På den ene side er det meningsfyldt at hjælpe virksomhederne, når der sker force majeure-agtige begivenheder, men det er også i samfundets interesse, at virksomhederne forsøger at tilpasse sig. Tilpasningerne er utvivlsomt forskellige fra virksomhed til virksomhed," siger han.
Tilpasninger til livet efter coronakrisen kan være alt fra nye indretninger af de fysiske lokaler til nye forretningsgange, og hvis virksomhederne understøttes af staten, mindskes selskabernes incitament til selv at betale for de ændringer, påpeger han.
"Men det kræver tid, overvejelser og udgifter at lave de tiltag. Hvis man i for rigeligt omfang bliver kompenseret, er det ikke sikkert, at virksomhederne i samme grad er villige til selv at betale for den tilpasning," siger Carl-Johan Dalgaard.
Hjælpepakker hjælper også dødsdømte virksomheder
Bivirkningen ved hjælpepakkerne er, ifølge De Økonomiske Råd, at hjælpepakkerne støtter alle eksisterende virksomheder – og ikke blot de levedygtige.
Dermed går hjælpen også til de virksomheder, som naturligt ville lukke uden coronakrisen.
Den løsning var fornuftig i foråret 2020, mener Carl-Johan Dalgaard.
"Sidste forår blev sikkerhedsnettet spændt hurtigt ud, også inden for områder som ikke var direkte påvirket af nedlukning. Det vil jeg kalde krigsskadeomkostninger, for det sikrede, at beslutningen om støtte kunne træffes hurtigt. Det har reddet arbejdspladser," siger han.
Men løsningen holder ikke længere, lyder det.
"Når problemerne genopstår i forbindelse med anden bølge, så spænder man igen et sikkerhedsnet ud, også for de brancher som ikke direkte er berørt et aktivitetsforbud," siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:
"Som økonom mener jeg, at man burde fokusere på at spænde sikkerhedsnettet ud under de brancher, som blev berørt et aktivitetsforbud. Hjælpen kunne have været mere målrettet i anden runde."
Hvilke brancher burde ikke have haft adgang til hjælpepakker i anden bølge?
"Hjælpepakkerne har blandt andet kompenseret virksomheder inden for industrien, som ikke har været lukket ned i modsætning til detailhandlen. Der foreligger den risiko, at man kompenserer virksomheder, som potentielt ville have problemer corona eller ej," siger han.
Overvismand: Udfas udskudte betalingsfrister
Landets virksomheder har også fået en udstrakt arm fra starten i form af udskudte betalingsfrister for moms og A-skatter, ligesom flere selskaber har fået muligheden for at opnå rentefrie lån.
På den måde har danske virksomheder haft adgang til likviditet uden forudgående kreditvurdering, hvilket betyder, at staten reelt har påtaget sig en betydelig kreditrisiko, fremgår det af rapporten fra De Økonomiske Råd.
Derfor opfordrer Carl-Johan Dalgaard ligeledes til, at de ordninger rulles tilbage, så snart det er muligt.
"Særligt det her med at udskyde indbetalingerne af forskellige skatter og afgifter rentefrit, har betydet, at forretningsbankerne ikke har behøvet at øge deres udlån, og det har nedbragt omkostningerne i bankerne, men det giver staten en risiko. Gradvist skal mere af den likviditet flyttes over i forretningsbankerne," siger han.
På den måde vil usunde virksomheder også naturligt blive frasorteret, ifølge overvismanden.
"Ordningerne skal flyttes over i bankregi, så de også afspejler om virksomheden i bund og grund er sund. Støtten går jo også til virksomheder som i praksis ikke er sunde, og så står staten - og dermed skatteyderne - med et tab i sidste ende. Der skal ligge en plan for, hvordan man gradvist får delt risikoen mellem staten og forretningsbankerne," siger Carl-Johan Dalgaard.
Overgang kan lede til konkursboom
Denne overgang kan dog lede til et øget antal konkurser, advarer De Økonomiske Råd.
Derfor opfordrer rådet til, at overgangen følges tæt.
Indtil videre har coronakrisen ikke udløst et konkursboom.
I coronakrisens første ti måneder var der ikke flere konkurser sammenlignet med tidligere år.
Men det konkursboom kan komme, når hjælpepakkerne udfases, spår Carl-Johan Dalgaard.
"Indtil nu har konkurserne ligget forholdsvist stabilt til trods for, vi befinder os i en voldsom krise. Det afspejler jo til dels, at hjælpepakkerne har været effektive, men for nogle virksomheder har det nok i realiteten bare udskudt tidspunktet for konkursen, så i takt med at likviditetspakkerne rulles tilbage, vil vi se en stigning i konkurstallet. Kunsten er at gøre det på en måde, så det ikke bliver dramatisk for hurtigt," siger han.
I de to første måneder af 2021 er 440 aktive virksomheder gået konkurs, ifølge de sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.
Hvilke sektorer vil være særligt udsat for konkurstruslen?
"Man må formode, at det er de brancher, som har været hårdest ramt af krisen, hvor risikoen for lukning i almindelighed er størst. Det er først og fremmest virksomheder i servicesektoren," siger Carl-Johan Dalgaard.
"Der kommer nogle skvulp på arbejdsmarkedet"
De Økonomiske Råd advarer desuden imod, at coronakrisen kan påvirke både produktiviteten og velstanden i lang tid efter, at sundhedskrisen er ophørt.
Rådet peger på, at flere virksomheder sandsynligvis vil automatisere produktionen, ligesom krisen kan føre til mere online-handel, hvilket kan styrke produktiviteten.
"Man kan forestille sig en acceleration i forhold til flere varekøb sker på nettet fremfor i fysiske butikker. Den udvikling var forventet, men krisen kan sætte turbo på. Man kan også forestille sig en acceleration i automatiseringen i produktionen i takt med, at virksomheder kan se større fordele i automatiseringen," siger Carl-Johan Dalgaard.
Og selvom de tendenser kan skabe øget produktivitet, er der også en bagside af medaljen.
"Det betyder også, at arbejdskraften flytter rundt, for man skal bruge andre medarbejdere, når man sælger varer på nettet end i de fysiske butikker. Og ligeledes kan automatiseringen koste arbejdspladser. Så bagsiden af medaljen er, at der kommer nogle skvulp på arbejdsmarkedet, hvor folk må skifte branche, og der er brug for nye kompetenceprofiler," siger han.
Sådan gik det til, da Danmark købte kampfly
Fremtidens veje, broer og jernbaner: Det ved vi på forhånd om regeringens udspil
