Økonomer: Coronakrisen rykker ikke ved regeringens økonomiske råderum
KRISE: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse vil coronakrisen ikke få mærkbare varige konsekvenser for statens økonomi. Økonomer forventer, at regeringen har samme milliarder til velfærd og grøn omstilling – eller skattelettelser – som inden krisen ramte.
Trods udsigten til et historisk stort underskud på statens finanser ser regeringen ud til at have nogenlunde lige så mange penge til at kunne løfte velfærden og finansiere den grønne omstilling, som inden coronakrisen ramte.
Det er den umiddelbare vurdering fra flere økonomer, efter at regeringen tirsdag præsenterede en ny økonomiske redegørelse.
”Forudsat at vi på et tidspunkt kan vende tilbage til normalen, så er der tale om et midlertidigt tilbageslag, der ikke for alvor rammer regeringens rådighedsbeløb,” siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Årsagen er, at både det aktuelt store underskud og udgifterne til coronarelaterede indsatser forventes at være forbigående.
Ifølge regeringen vil det derfor ikke påvirke den såkaldte strukturelle saldo, der er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser.
”Hvis den strukturelle saldo er upåvirket af krisen, så er der gode muligheder for, at regeringens råderum er nogenlunde intakt,” siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom ved AE-rådet.
Wammens 28 milliarder gælder stadig
Regeringens finanspolitiske råderum sætter rammen for, hvor mange penge regeringen har frem mod 2025 til at finansiere initiativer, der mere permanent øger de offentlige udgifter eller sænker indtægter fra skatte og afgifter.
Det kan eksempelvis være flere penge til pædagoger og sygeplejersker, udgifter til at understøtte grønne energiformer eller skattelettelser for den sags skyld.
Regeringen opdaterede senest det finanspolitiske råderum i efteråret, da finansloven for 2020 var forhandlet på plads. Dengang lød vurderingen, at der er mulighed for at løfte de offentlige udgifter permanent eller sænke skatter og afgifter for 28 milliarder kroner frem mod 2025.
Og det beløb er fortsat det rette at tage afsæt i, når man skal vurdere regeringens finanspolitiske råderum. Det mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
”Regeringen forventer ikke, at økonomien bliver påvirket strukturelt på langt sigt af krisen. Derfor vil jeg tage udgangspunkt i de 28 milliarder kroner, ” siger han.
Højere gæld betyder højere renter
Siden finanslovsaftalen er der ifølge ham blandt andet indgået en boligskatteaftale, som kan have begrænset betydning for råderummet. Samtidig kan de lave oliepriser trække en smule ned.
Men grundlæggende har coronakrisen ikke ændret på de langsigtede økonomiske rammer.
Det vil den til gengæld kunne i et vist omfang, hvis renten på den danske statsgæld skulle stige. Blandt andet fordi dette års budgetunderskud kan føre til yderligere gældsætning for omkring 160 milliarder kroner.
”Renten er omkring nul nu, og så påvirker det ikke råderummet. Men stiger renten til eksempelvis én procent, så vil det koste 1,6 milliarder årligt og begynde at spise af råderummet. Vi ser ikke en rentestigning nu, men det er en risiko,” siger Mads Lundby Hansen.
Også Erik Bjørsted og Bo Sandemann Rasmussen peger på renteudgifter til en forhøjet statsgæld som den mest direkte konsekvens af, at der nu optages statsgæld for et trecifret milliardbeløb. Men som dog er af mindre betydning set i lyset af det aktuelt lave renteniveau.
Bo Sandemann Rasmussen peger på, at det er en forudsætning, at tingene igen bliver nogenlunde, som inden covid-19 ramte.
”Det er klart, at hvis alle fly fremover kun kan have halvt så mange med, eller restauranter kun må servere for færre gæster, så vil det begrænse kapaciteten i nogle dele af økonomien,” siger han.
Plads til kickstart til mange milliarder
Da finansminister Nicolai Wammen tirsdag fremlagde regeringens økonomiske redegørelse, lagde han også vægt på, at der allerede nu var begyndende tegn på en normalisering.
Og at de aktuelt milliardstore ekstraudgifter til hjælpepakker må regnes for midlertidige.
Næste fase er forhandlinger om en finanspolitisk kickstart, der kan stimulere den økonomiske aktivitet og være med til at hjælpe en genopretning på vej.
”Det er tid til et politisk gearskifte. Hjælpepakkerne har været den rigtige politik, mens Danmark var lukket ned. Men nu hvor vi åbner op igen, er det tid til at se på nye redskaber,” sagde Nicolai Wammen ved tirsdagens pressemøde.
Udgifter til de indsatser behøver heller ikke påvirke det økonomiske råderum, hvis der er tale om engangsudgifter.
Og ifølge Mads Lundby Hansen har regeringen gode muligheder for at stimulere økonomien på den korte bane. Selv inden for budgetloven og EU’s grænser for underskud på den offentlige økonomi.
For mens budgetloven tillader et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP, så forventer regeringen, at der næste år vil være et overskud på 0,4 procent.
”Det betyder, at man har mulighed for at bruge et beløb svarende til knap én procent af BNP til at stimulere økonomien i 2021. Det svarer til over 20 milliarder kroner, så uanset hvad har politikerne ganske vide rammer,” siger Mads Lundby Hansen.
Kommuner og landmænd presser miljøministeren om vandløb: ”Vi er frustrerede over, at der ikke er sket noget”
Regeringen genåbner jobcentre med omgående virkning
