Lev Uden Vold får ny direktør

Elsebeth Kirk Muff bliver fra 1. september ny direktør i foreningen Lev Uden Volds. Hun kommer fra en stilling som projektdirektør i Lejre Kommune.

Lev Uden Vold har ansat Elsebeth Kirk Muff til at så i spidsen for organisationen. 

Det skriver Lev Uden Vold i en pressemeddelelse

Som ny direktør skal Elsebeth Kirk Muff arbejde for at sætte vold i nære relationer på dagsordenen og bidrage til at øge vidensniveauet om problematikken. Alt sammen for at styrke indsatserne mod vold i nære relationer. 

"For alt for mange mennesker er hjemmet ikke trygt, men et sted, hvor de bliver udsat for eller udøver vold i nære relationer. Selvom vi de seneste år har opnået store politiske landvindinger, er der fortsat behov for handling og forandring. For vi har stadig ikke knækket kurven," siger Elsebeth Kirk Muff. 

Næstformand i Lev Uden Vold, Laura Kirch Kirkegaard, ser frem til samarbejdet med den nye direktør: 

"Elsebeth Kirk Muff har en mangeårig og bred ledelseserfaring fra både kommuner og et non-profit konsulenthus. Hun kommer derfor med dyb kommunal indsigt, og hendes erfaring og kompetencer spænder over en bred vifte af aktører og fagligheder inden for det sociale område," siger Laura Kirch Kirkegaard og tilføjer:

"Det ser vi som en unik styrke til at lede Lev Uden Vold videre som organisation og bidrage til at styrke organisationens rolle som samlende aktør på området."

Elsebeth Kirk Muff kommer fra en stilling som projektdirektør og centerchef i Lejre Kommune. Tidligere har hun blandt andet været vicedirektør for Socialt Udviklingscenter SUS. 

Hun overtager stillingen som direktør fra chef for viden og kommunikation Louise Glerup Aner, der siden januar 2022 har været konstitueret direktør.

{{toplink}}

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. direktør for Hovedstadsrådet Christian Mogensen (96) Næste artikel Sjællandske Medier skal finde ny ansvarshavende chefredaktør Sjællandske Medier skal finde ny ansvarshavende chefredaktør