Lærerforeningen: Kvalitet frem for kvantitet

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Er der noget, de fleste politikere kan blive enige om, så er det, at vores børn skal have en god uddannelse. Det danner grundlaget for hele vores fælles samfund og sikrer, at vi fortsat kan opleve fremdrift og vækst.

Men i øjeblikket er vores største uddannelsesinstitution, folkeskolen, i en meget alvorlig situation.

Hovedårsagen er, at der ikke er sammenhæng mellem alle de opgaver, skolen skal løse, og så de ressourcer, som bliver tilført.

Det er efterhånden blevet klart for alle, at den stigende inklusion i folkeskolen alt for ofte slår fejl, fordi det i mange kommuner er blevet en spareøvelse, og mange elever får slet ikke den støtte, de har brug for.

Det dokumenteres endnu engang i en helt ny rapport fra SFI.

Dertil kommer så udrulningen af en historisk stor skolereform med en betydeligt længere skoledag til eleverne, hvor der heller ikke er fulgt ressourcer med. Skolerne har ikke modtaget en eneste krone til de mange flere timer, som eleverne nu skal tilbringe i skolen.

Det er fakta. Og det er dybt problematisk.

For skal det være muligt at give eleverne mere varieret undervisning, lektiecafeer og øget samarbejde med erhvervslivet, så kræver det, at lærerne får mulighed for at forberede og tilrettelægge undervisningsforløbene.  

Vi mister lærerne
Og folkeskolen har oplevet det stik modsatte igennem flere år. Siden 2009 er antallet er lærerstillinger faldet med 11 procent, mens elevtallet kun er faldet med tre procent. Derudover er udgifterne til den enkelte elev skåret med 13 procent over en ti-årig periode.

Og både Norge og Sverige har for længst overhalet Danmark, når man ser på investeringer i skolen. Det er en myte, at Danmark har verdens dyreste folkeskole, det dokumenterer den seneste opgørelse fra OECD. 

Der er intet område i det danske velfærdsamfund, hvor der er blevet sparet så meget som i folkeskolen.

Ud af de 30.000 stillinger, der er nedlagt i den offentlige sektor, står lærere og ledere i folkeskolen for mere end 20 procent.

Virkeligheden er en anden
Det nytter ikke noget, at statsministeren, finansministeren, undervisningsministeren og diverse ordførere stiller sig op og fortæller om, hvor godt det går i folkeskolen, og hvor meget reformen vil give alle et fagligt løft.

For rigtig mange elever, forældre, lærere og ledere ved, at virkeligheden forholder sig meget anderledes og langt væk fra glansbillederne og skåltalerne.

I flere undersøgelser blandt landets skoleledere foretaget i dette skoleår peger mange på, at kvaliteten i undervisningen er blevet forringet, og der mangler ressourcer til at realisere de konkrete elementer i reformen. Det er altså ikke muligt for skoler at lykkes med de mange opgaver.

Det skal de ansvarlige politikere lytte til og handle på.

Kvalitet frem for kvantitet
Der er kun to håndtag at skrue på:

Politikerne kan tilføre de nødvendige ressourcer til skolerne. Og politikerne kan prioritere i de opgaver, som skolen skal varetage.

Vi bliver simpelthen nødt til at få fokus på kvalitet frem for kvantitet. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skaber en bedre folkeskole ved, at der er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.

Flere undervisningstimer giver i sig selv ikke dygtigere elever. Men flere undervisningstimer med kvalitet, hvor lærerne har haft mulighed for at forberede og efterbehandle undervisningen, giver dygtigere elever.

Det viser forskningen, og det er præcis det, som vi skal bygge vores folkeskole op om.         

Derfor er det afgørende, at regeringen og kommunerne nu laver en økonomiaftale, som sikrer, at skolerne får mulighed for at løfte alle elever.

Hvis politikerne for alvor mener, at det er vigtigt, at vores børn får en god og solid uddannelse, så skal de tage ansvar og give skolerne nogle rimelige vilkår i stedet for konstant at sende aben ud til skolerne, lederne og lærerne, som ikke har en reel chance for at levere den folkeskole, som politikerne lover befolkningen.

debat@altinget.dk