Ældre Sagen: Bring værdigheden tilbage i plejen

Af Bjarne Hastrup
Direktør i Ældre Sagen

Forhandlingerne om næste års kommunale økonomi er i gang. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Regeringen sidder i disse dage og diskuterer økonomien for 2016.

Fra Ældre Sagens side opfordrer vi de tre parter til at huske på de ældre, der kommer ud for alvorlige livssituationer, og som rammes af demens, mister funktionsevne eller rammes af andre komplekse helbredsproblemer.

De økonomiske rammer for kommuner og regioner skal give plads til en styrket indsats for denne gruppe.

Antallet af demente stiger
Omkring 90.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og fremskrivninger viser, at antallet stiger voldsomt de næste årtier. Hertil kommer de cirka 400.000 danskere, der i dag er nærtstående til en demenssyg.

Og ikke nok med at demens kan forringe livskvaliteten både for den enkelte og de pårørende:

Demens koster liv, og hver tredje time dør en dansker af den uhelbredelige sygdom, der langsomt nedbryder hjernen.

Ældre Sagen, fagforeningen FOA, pensionsselskabet Pensam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygepleråd er gået sammen i Demensalliancen, hvor formålet er at øge forståelsen og folks viden om demens.

Vi ønsker et samfund, hvor ingen skal være alene med demens.

Kommuneaftalen bør tage hul på, at kommunerne fremover tænker demens ind i indretningen af alle plejeboliger. Der bør også sikres ordentlig bemanding på plejecentrene 24 timer i døgnet, fordi de fleste beboere lider af demens.

Underernæring koster samfundet seks milliarder om året
Det er kommet frem, at på et plejecenter bliver nogle beboere spist af med en slatten pølse, et muggent stykke brød og en dåse forloren hare.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er, hvad vi byder danskere, der er afhængige af andres hjælp.

Det kan få fatale konsekvenser.

Socialstyrelsen vurderer, at knap halvdelen af de ældre, der modtager hjemmepleje og bor på plejehjem, oplever uplanlagt vægttab, og ca. 15-20 % er undervægtige.

Det er et problem, der ikke bare har konsekvenser for den enkeltes hverdag og livskvalitet, men som også har stor samfundsmæssig betydning.

For nyligt fastslog en rapport, at underernæring koster den offentlige sektor seks milliarder kroner årligt.

Hvad vil politikerne eksempelvis gøre for at sikre, at den mad, der serveres i hjemmeplejen og i plejeboligerne, er frisklavet og indbydende?

Der skal dufte af frisklavet mad
Ældrekommissionen, som jeg var formand for tilbage i 2012, havde nogle klare anbefalinger på madområdet, som jeg mener, skal tages alvorligt.

Der skal være en duft af frisklavet mad på plejehjemmene, så de ældre får lyst til at spise mere og får kræfter. Desuden bør de have adgang til at deltage i madlavningen og andre gøremål. Og personalet bør spise sammen med de ældre.

Men har vi overhovedet råd til disse initiativer, lyder spørgsmålet?

Svaret er kort og enkelt: Ja.

Forbedringer kan ske med relativt få midler
Dansk økonomi er holdbar på lang sigt, også selv om at vi bliver flere ældre. Den stigende pensionsalder betyder, at der på sigt ikke kommer flere pensionister.

Desuden kan vi glæde os over, at en stigende andel af ældre er velfungerende og i stadig højere grad selv har sparet op til egen pension.

Dansk økonomi klarer sig godt internationalt, og vi har store overskud på betalingsbalancen.

Det er vores vurdering, at mange af de nævnte forbedringer kan ske med relativt få midler. Udgifterne til demensindretning af boliger er ikke højere end udgifterne til traditionelle plejeboliger.

Selvfølgelig koster det noget at forbedre sundheden her og nu. Men for os at se, er der tale om at investere i bedre sundhed.

Når svækkede ældre patienter ikke får noget ordentligt at spise, så går det ud over ikke bare livskvaliteten, men også samfundsøkonomien.

Forværring af helbredet, flere indlæggelser og i det hele taget flere træk på sundheds- og plejeydelserne er nogle af konsekvenserne, hvis vi ikke gør noget nu.

Lad os få værdigheden tilbage i plejen!

debat@altinget.dk