Længere på literen i det offentlige
DEBAT: Den offentlige økonomi er presset. Derfor skal den offentlige sektor blive mere effektiv og smart ved hjælp af blandt andet flere offentlige udbud, skriver Jacob Jensen, kommunalordfører i Venstre.
Af Jacob Jensen
Økonomi- og kommunalordfører for Venstre.
Jeg tager i denne tid rundt til vores mange borgmestre i hele landet for at tage den lokale temperatur her i begyndelsen af et regionalt/kommunalt valgår. Gennemgående for holdningerne er, at javist er økonomien stram, men der skal nok findes fornuftige løsninger til gavn for borgerne inden for den økonomiske ramme. Mange i det kommunale landskab undrer sig selvfølgelig stadig over, at de løfter, som S og SF gav før folketingsvalget om nye milliarder, der skulle rulle ud fra Slotsholmen til kommunerne, endnu ikke er nået frem. Måske er de aldrig kørt af sted...
De fleste kommuner har derfor klogeligt nok indstillet sig på, at løftet aldrig bliver indfriet. De fleste er nok også i denne tid i færd med at indstille sig på, at end ikke regeringsgrundlaget, der lover en vækst i den offentlige økonomi på 0,8 procent, heller ikke bliver en realitet. Statsministeren har jo også for nylig sagt, at "0,8 procent ikke er et helligt tal".
Udbud stagnerer
Derfor er mange kommuner klogeligt gået videre for at få økonomien inden for den bestående ramme til at strække længere. Bl.a. har flere kommuner en klar strategi for at få konkurrenceudsat flere af deres opgaver, således at pris og kvalitet tjekkes i markedet. Det er desværre ikke et entydigt billede, at andelen af konkurrenceudsatte opgaver øges over alt i landet. Der er på det seneste set en stagnation, så andelen totalt set nu ligger rimelig fast omkring 25 procent. Det dækker over, at nogle kommuner har konkurrenceudsat op mod halvdelen af opgaverne, mens andre blot har konkurrenceudsat under en femtedel.
Med de erfaringer, som allerede er indhentet, burde ikke mindst de kommuner, der på dette parameter halter bagefter, sætte turbo på indsatsen, så de potentielle gevinster kan hentes hjem. Selvfølgelig er der forskel kommunerne imellem både geografisk, volumenmæssigt etc. Men forskellene er ikke så store, som udsvingene i andelen af konkurrenceudsatte opgaver angiver.
I Folketinget har vi i de år, hvor jeg har været med (og givet vis også før), fra Venstre igen og igen presset på for at holde fokus på netop fordelene ved konkurrenceudsættelse. Vi har set i gentagende rapporter fra bl.a. Konkurrencestyrelsen, at der tilsyneladende i de gældende regler på området ikke er noget afgørende hindrende for at konkurrenceudsætte opgaver. Tilbageholdenheden skyldes primært usikkerhed om det nye og ukendte, og måske også i visse tilfælde en politisk ideologisk modstand mod at invitere private til at give tilbud på en given opgave, der i dag løses i offentligt regi.
Nyt skub på udbud
Derfor er det også glædeligt, at vi i Folketinget i januar 2013 med alle partier undtagen EL fik vedtaget en tekst under en forespørgselsdebat stillet af de fire blå partier til Økonomi- og Indenrigsministeren, hvor der bl.a. står at:
"Kommuner og regioner må i videst omfang selv have frihed til og bære ansvaret for, at opgaverne løses bedst og billigst - herunder gennem øget brug af konkurrenceudsættelse, hvor det er den bedste og billigste løsning."
Med andre ord, så går et stort set enigt Folketing nu ind for, at kommuner og regioner bør øge andelen af opgaver, som de konkurrenceudsætter. Det er et vigtigt signal, som dermed sendes kort før et regionalt/kommunalt valg, da vi dermed sætter en tyk streg under, at konkurrenceudsættelse er én af måderne, hvorpå den offentlige sektor kan komme til at løbe længere på literen.
