Kommunaldirektør: Udbudsloven overimplementerer EU-direktivet

Af Flemming Storgaard
Kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune

Danmark har valgt at indføre en særskilt udbudslov som - ret detaljeret - regulerer udbud.

Formålet med loven er at sikre effektiv konkurrence om opgaverne, at skabe større klarhed, forenkling og fleksibilitet samt lave transaktionsomkostninger hos såvel ordregivere som leverandører.

Spørgsmålet er, om vi har opnået det?

Til det bliver mit svar – både/og. 

Vi har fået mere fleksible udbudsprocedurer, der giver øget fleksibilitet og dermed bidrager positivt til at fremme effektiv konkurrence om opgaverne. Det er et håndtag, som med fordel vil kunne drejes endnu mere. 

Direktivet er overimplementeret
Et eksempel - Danmark har med Udbudsloven foretaget en uhensigtsmæssig skærpelse af udbudsdirektivet ved at bestemme, at det ikke er tilladt at forhandle om mindstekrav i udbud med forhandling.

Netop i udbud med forhandling er der behov for fleksibilitet, fordi ordregivers behov eller markedets løsning ikke er defineret klart fra starten.

Den manglende fleksibilitet er til ulempe for såvel tilbudsgiver og ordregiver, og en lempelse af den danske særregel vil kunne forhindre annulleringer og sænke transaktionsomkostningerne.

Hvad er grunden?
Der, hvor det for alvor er i uoverensstemmelse mellem udbudslovens formål og virkelighedens verden, er bestemmelsen om offentliggørelse af evalueringsmodel i forbindelse med udbuddet.

Denne bestemmelse medfører øget kompleksitet, mindre fleksibilitet og øgede transaktionsomkostninger for såvel tilbudsgiver som leverandør. Vel at mærke uden at den fremmer konkurrencen eller giver større klarhed eller gennemsigtighed.

Og så er det et område, hvor vi fra dansk side går videre end, hvad der følger af EU-Direktivet. Hvorfor det, om man må spørge?

Betyder annulleringer
Bestemmelsen kan måske synes fornuftig på papiret, men den er ikke hensigtsmæssig i praksis.

Virkeligheden er, at det er umuligt at have så dyb en indsigt i et marked, at man på forkant kan beskrive evalueringsmodellen.

Ikast-Brande Kommunes erfaring er, at selv i de udbud, hvor vi har indgående kendskab til markedet helt ned i detaljen, vil vi i de fleste tilfælde ende ud med nogle overraskelser i de indkomne tilbud.

Med det resultat at vi skal ud i at bruge sekundære og tertiære evalueringsmodeller.

Konsekvensen af bestemmelsen er, at:

• Det ikke bliver mere gennemsigtigt for tilbudsgiverne, hvordan tilbuddene skal evalueres, fordi ordregiver jo altid bliver nødt til at sikre sig, at tilbuddene kan evalueres - også hvis de ser anderledes ud end forventet.
• Udbudsmaterialet bliver dermed mere komplekst.
• Bestemmelsen resulterer i rigtig mange annulleringer, fordi både kompleksitet og transaktionsomkostninger øges betydeligt for såvel ordregiver som tilbudsgivere.

Gå et skridt tilbage
Vi er derfor i Ikast-Brande Kommune af den opfattelse, at vi bør gå tilbage til det detaljeringsniveau, man havde inden udbudslovens ikrafttrædelse – og som også svarer til det detaljeringsniveau, som EU-direktivet foreskriver. 

Det vil sige, at udbudsmaterialet alene skal indeholde kriterier for tildeling og underkriterier med tilhørende vægtning. Hvis vi kommer tilbage hertil, så kan vi tale om forenkling og fleksibilitet.

Færre plusser end minusser
En sidste ting, som jeg vil bringe på banen som en ulempe med udbudsloven er, at det er svært at foretage ændringer i udbudsmaterialet efter offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

I dag hvor alting foregår elektronisk burde det være uproblematisk at åbne for øget mulighed til at ændre i udbudsmaterialet efter offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen.

Tilbudsgiverne kan nemt holde sig orienteret om eventuelle ændringer. Adgangen til ændringer er blevet væsentligt indsnævret med udbudsloven og er årsag til mange annulleringer. Annulleringer som er dyre for både ordregiver og tilbudsgiver.

Jeg indledte med at skrive, at det var et både/og i forhold til, om udbudslovens formål er blevet opnået.

Indtil videre er min vurdering, at de negative konsekvenser som følge af loven, er større end de positive – desværre. 

debat@altinget.dk