Bundsgaard efter "historisk svær" budgetlægning: Vi skal kigge grundigt på vores model

Budgetsamarbejdet eller aftalesystemet, som vi ynder at kalde det, giver os i kommunerne en unik mulighed for at være med til at skabe rammerne om den velfærd, vi leverer til borgerne.

Det er her, vi kan få indflydelse på den ramme, vi har, og hvor vi kan være i dialog med regeringen om den politiske retning, der skal sættes for de store velfærdsområder, som vi er ansvarlige for hver eneste dag.

Det giver os også mulighed for at rejse nogle af de problemstillinger, vi står med i kommunerne. For eksempel når vi – heldigvis – lever længere, men samtidig også bliver mere pleje- og behandlingskrævende i takt med alderen, blandt andet fordi vi bliver mere udsatte for kronisk og anden langvarig sygdom.

Aftalesystemet er også en fordel for regeringen, fordi hele grundpræmissen med systemet er, at kommunerne tager et kæmpe medansvar for at overholde økonomien, målene og rammerne.

Og derudover er systemet et væsentligt knudepunkt i forhold til at sikre en tæt kobling mellem den praktiske virkelighed i borgernes hverdag og så den politiske retning, der sættes på Christiansborg.

Og det er klart, at lever vi ikke op til de aftalte rammer, så forsvinder fordelene – for begge parter. Derfor lægger vi også stor vægt på, at kommunerne år efter år overholder de aftaler, vi indgår med regeringen, om de økonomiske rammer for det kommende år.

Og vi overholder dem sågar med millimeterpræcision, også selvom det er blevet med stigende sværhedsgrad de senere år. Det skal vi blive ved med at kunne – og det sætter vi en stor ære i, for vores troværdighed som forhandlingspart er vigtig.

Et samarbejde med udfordringer

Det er imidlertid ikke nogen hemmelighed, at kommunerne oplever nogle udfordringer, som i stigende grad gør det vanskeligt for os at overholde aftalerne.

Det handler blandt andet om den demografiske udvikling, som betyder forskydninger i befolkningen, som kommer til udtryk på vidt forskellige måder rundt i landet – men som alle indebærer behov for udvikling. Både kommuner, der vokser, og kommuner, der oplever stor tilflytning til byerne fra landet, har store investeringsbehov.

Det handler også om behovet for en sundhedsreform, som kan afløse den uplanlagte og ufinansierede knopskydning af kommunale sundhedsopgaver, vi har oplevet de sidste ti år eller mere. Og det handler i høj grad om presset på det specialiserede socialområde.

Her løfter kommunerne en kæmpe opgave og har i en årrække prioriteret området økonomisk. Men udfordringerne består, blandt andet fordi flere og flere borgere får brug for hjælp til at klare deres fysiske eller psykiske lidelse. Og den hjælp skal de kunne få.

Risikerer voldsomt pres på kommunerne

Endelig har det heller ikke gjort det nemmere, at man med udligningsreformen sendte flere penge ud i systemet uden at lade kommunerne øge servicen til borgerne tilsvarende.

Vi er jo selv sagt tilfredse med, at mange kommuner nu har råd til at løfte deres service. Men det ændrer ikke på, at de ikke bare kan gøre det, uden at andre kommuner må holde for. Også selvom de har råd.

Derfor har vi også brug for, at regeringen bakker op om aftalen og sikrer, at de forventninger, man skaber til velfærden, flugter med de rammer, man giver kommunerne til at løse opgaven.

Ellers lægger det et voldsomt pres på kommunerne i forbindelse med budgetlægningen. Borgerne kan ikke forstå, at lokalpolitikerne siger, at man skal holde igen, hvis landspolitikerne sender signaler om det modsatte.

Et godt fælles udgangspunkt

Sidste års budgetlægning var historisk svær. Godt nok kom vi i mål – og igen til punkt og prikke – men vi måtte trække nogle gevaldige veksler på hinanden.

Derfor skal vi også kigge grundigt på vores model for, hvordan vi i fællesskab sikrer, at vores budgetter samlet stemmer overens med den aftale, som vi indgår med regeringen.

Vi startede på Kommunaløkonomisk Forum, hvor vi havde nogle gode, konstruktive drøftelser, der især efterlod mig med indtrykket af, at vi kommunalpolitikere har store ambitioner for borgernes velfærd. Og dét er et godt udgangspunkt.

Fordelene ved aftalesystemet står lysende klare, og vi tager vores del af aftalerne på os og løser dem uanset hvad. Det er der stor vilje til det hele vejen rundt. Og det er det, der skal bære det.

{{toplink}}

debat@altinget.dk