Kjeld Møller Pedersen: Hvad har vi lært af corona? Og hvordan omsætter vi det til praksis?

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet

Når vi i sidste halvdel af 2021 kommer op fra covid-dybet - gispende efter corona-fri luft - skal vi diskutere andet end akutte corona-emner i sundhedsvæsenet. Og så alligevel ikke.

Én af en store udfordring bliver nemlig at få fordøjet og implementeret de bedste læringer. Det bør være ét af efterårets hovedtemaer.

Hvad har vi faktisk lært? Og hvordan griber vi implementeringen an?

Vi kan underopdele: Hvad lærte vi om (sundheds)beredskabet? Og hvad lærte vi om nye kontaktformer, arbejdsgange og samarbejdsmønstre? Det er to adskilte problemstillinger. Her drejer det sig alene om det sidste.

For tidligt at udpege de vigtigste læringer
I Sundheds- og Ældreministeriet opretter man nu en ny afdeling, der skal beskæftige sig med planlægning af fremtidens pandemier. Den skal også understøtte læring fra covid-19 og udbredelsen heraf.

I Finansloven for 2021 blev der afsat 13,3 millioner kroner årligt fra 2021 og frem. Det er vel til en mindre hær af nyansatte. Med al ære og respekt: Det er ude i regionerne og kommunerne, at man skal aflæse læringen og implementere ideerne.

I Sundhedsministeriet kunne man starte med at sende de nyansatte på studieophold i regioner og kommuner. Det skulle jo heldigvis ikke være fremmed for den nye departementschef, som har prøvet luften uden for Slotsholmen.

Det er for tidligt at udpege de vigtigste læringer. Men lad os for debattens skyld forsøge at indkredse dem.

Der er allerede kommet nogle evalueringer af første bølge. I august kom der en erfaringsopsamling fra Danske Regioner. Før efterårsferien fulgt KL efter.

Der er kommet en forbilledlig og omfattende evaluering fra Odense Universitetshospital med et hav af anbefalinger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har også lavet en udmærket evaluering. Det samme kan siges om Region Sjællands evaluering. Dette er blot et udpluk af de tilgængelige rapporter.

Mine 11 favoritter ses nedenfor i uprioriteret rækkefølge. De har delvis støtte i de nævnte evalueringer, mens andre nok er oversete. Nogle får flere ord end andre.

1. Prioritering
Vi har lært noget om konkret prioritering mellem patientgrupper. Men vi ved for lidt om, hvad prisen har været for andre patientgrupper af opprioriteringen af de indtil nu cirka 11.000 covid-indlæggelser (sammenlignet med cirka 1,3 mio årlige somatiske indlæggelser).

Det bliver spændende at se beregningerne fra det arbejde, RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) har igangsat ud fra kvalitetsdatabaserne.

I forlængelse af udkastet til 'Visitation, prioritering og etiske overvejelser ifm. behandling af kritisk syge patienter på intensivafsnit' kunne man overveje en mere generel redegørelse omkring principper for prioritering mellem patientgrupper.

2. Digital sundhed
Digital sundhed, herunder videokonsultationer, har endnu en gang vist et stort potentiale. Det bør omsættes til dagligdag.

Med en lynfærdiggørelse af arbejdet med en videokomponent til app’en 'Min Læge' så vi en markant stigning i videokonsultationer i almen praksis, især for børn.

I Region Sjælland blev der for eksempel indkøbt godt tusind videosæt bestående af headset, webkamera og USB-hub til de praktiserende læger. Men efter genåbningen i første coronabølge faldt omfanget af videokonsultationer markant.

Forklaringen blafrer i viden. Lige bortset fra, at formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin undsagde dem til spørgsmålet om forskelle i honorarsatser.

På sygehusene så vi også en stigning i videokonsultationer, som dog også faldt. Hvorfor? 

3. Påskønnelse
Hvordan takker man for en ekstraordinær indsats?

Mange i sundhedsvæsenet har ydet en ekstraordinær indsats under coronakrisen. Ledelsesmæssigt er spørgsmålet, hvordan man påskønner dette i bred almindelighed?

Det behøver ikke at være en monetær påskønnelse. Men man skal som altid bruge elementær social-og organisationspsykologi og forståelse for oplevet (u)retfærdighed.

Én region valgte i bedste mening at give frontpersonalet et honninghjerte op til jul. Her blev man nærmest mødt med hån, mens man i en kommune valgte at give mellemlederne i hjemmeplejen en ekstra uges ferie som tak for indsatsen under coronakrisen, mens øvrige ansatte fik fire stykker chokolade.

Fagforeningen fandt, at dette var et forkert signal, selvom ledere ofte ikke får kompensation for merarbejde og skæve arbejdstider.

Roskilde Kommune afsætter 200 kroner per ansat, som skal bruges til "trivselsfremmende aktiviteter". I Odense Kommune får hver enkel medarbejde et gavekort på 200 kroner til understøttelse af oplevelsesøkonomien

Der er naturligvis også klingende mønt. Der er lavet arbejdstidsaftaler vedrørende deltagelse i coronaberedskab og for frivillige vagter (FEA-aftaler) for de forskellige personalegrupper.

For sygeplejerskerne blev der forhandlet fra region til region. I én region trådte en aftale for sygeplejersker i coronaberedskabet i kraft ved årsskiftet. Den betyder blandt andet, at medarbejdere fra andre afdelinger, der står til rådighed for coronaberedskabet, modtager 15.000 kroner årligt.

Derudover vil de pågældende medarbejdere modtage et honorar på 1500 kroner, hvis de overgår til eller fra en afdeling med covid-19.

Sygeplejersker, der i forvejen er eller har været ansat i en covid-19-afdeling mellem september og udgangen af året, vil modtage en engangsbonus på mellem 8000 til 15.000 kroner på grund af en "særlig og ekstraordinær indsats".

4. Agilitet
Vi blev bedre til at samarbejde, og vi gjorde det agilt: Mellem regionerne, mellem sygehusafdelinger, mellem sygehuse og kommuner. Hvordan fastholder vi det?

5. Kommunikation
Hvad lærte vi om effektiv og rettidig kommunikation? Det er jo et område, hvor vi altid er på en stejl læringskurve.

6. Ændrede arbejdsbetingelser
Det gælder lige fra hjemmearbejde for nogen - og til nye og uvante opgaver for andre. Hvordan gik det med arbejdsmiljøet? Og hvorfor gik det så relativt let, når vi lige ser bort fra tvungen nedlukning?

7. Ændrede arbejdsfunktioner
Det er uklart, om coronakrisen ændrede arbejdsfunktioner. Men der var tilløb til det, og der bør følges op på det. For eksempel fik hjemmesygeplejersker midlertidigt udvidede beføjelser. Det betød, at de frem til juni kunne udføre lægefaglige opgaver på eget initiativ uden først at indhente tilladelse hos borgerens læge, jævnfør autorisationslovens §28, som giver mulighed herfor i særlige situationer.

8. Kriseledelse
Hvad lærte vi om krisledelse på nationalt, regionalt, kommunalt og institutionelt niveau? Hvad lærte vi om distanceledelse?

9. Håndhygieine
Hvordan fastholder vi den gode håndhygiejne, både i det offentlige rum og på sygehuse og plejehjem, så vi fortsat kan mindske forekomsten af andre infektioner? Sygehusinfektioner koster fortsat også liv.

10. Mødekultur
Ny mødekultur ved brug af online-møder over Zoom, Teams og Skype. Der spares rejsetid, og møderne bliver kortere. Hvordan finder vi den rigtige blanding mellem fysiske og virtuelle møder?

11. Beslutninger
Hurtige beslutningsprocesser uden at de bliver for hurtige.

debat@altinget.dk