IFHP: Flygtninge skal ikke isoleres!

Af Christina Krog 
Senior projektleder, International Federation for Housing and Planning, IFHP

Danmark modtager flygtninge, og mange råber vagt i gevær. Senest har et flertal i Folketinget besluttet, at regeringen skal undersøge, hvordan såkaldte statsligt forankrede flygtningelandsbyer kan etableres. Forslaget kan vel ses som et forsøg på at løse den aktuelle udfordring med at skaffe boliger til vores nye borgere.

Lad mig slå fast: Stort set ligegyldigt hvad, så lyder det som en meget dårlig idé!

Vagt i gevær!
Jeg arbejder med boligplacering af flygtninge, - både i Danmark og i Europa. Jeg arbejder i International Federation for Housing and Planning (IFHP), som er en 102 år gammel social bevægelse med mål om at skabe bedre byer for mennesker.

Vi har hovedkontor i København, og derfor følger vi den danske debat lidt tættere. Jeg er ikke selv ekspert, men mine medlemmer er. Vi ved en del om byers sociale sammenhængskraft, om virkemidler, værktøjer, metoder, og hvorfor den blandede by med plads til forskelligheder er nødvendig. Vi ved, hvorfor byer ofte er drivkraften bag udvikling og tigerspring, og hvordan byer og nationalstater spiller sammen.

IFHP har siden august 2015 arbejdet med boligplacering af flygtninge i Europa, da flere af vores europæiske medlemmer har bedt om, at vi arbejder sammen om dette emne og denne udfordring. Det er det, vi gør: Arbejder sammen om udfordringerne. Vi deler viden om problemer og løsninger, vi hjælper med at oversætte til egne vilkår og gøre inspiration relevant lokalt. Som fagprofessionelle mener vi at kunne byde ind med løsninger og perspektiver, der kan sige sig fri fra politiske dagsordener.

Det er intelligent, dog ikke raketvidenskab. Men vi råber vagt i gevær i forbindelse med ideen om at etablere statslige flygtningelandsbyer.

Normalt bekæmper vi ghettoer
Der er få eksempler på, at det er hensigtsmæssigt at etablere en bydel for en bestemt befolkningsgruppe. Der er derimod utallige eksempler på, hvad det fører til, når en bydel med en bestemt befolkningsgruppe, der vel at mærke er i mindretal i forhold til det omgivende samfund, lever isoleret i egen bydel.

Tænk bare på, hvorfor vi igangsætter omfangsrige projekter og investeringer i bydele som Gellerup, Vollsmose og Nordvest i København, bare for at nævne nogle danske. Eller omdanner La Courneuve med Cité des 4000 i Paris, hvor boligblokke for tusindvis af mennesker erstattes af mindre blokke med sociale aktiviteter. For ikke at glemme nogle af de konsekvenser en opdelt by kan få med henvisning til Molenbeek i Brussel.

Den segregerede by med bydele, der passer sig selv, er ikke løsningen. Hverken for eliten eller de marginaliserede, for centrum, for den sociale sammenhængskraft eller for at skabe gode liv for borgerne.

Vi mangler ganske enkelt at se eksempler på, at ”gated communities” eller ghettoen er gode løsninger. Og derfor stiller de progressive byer i dag krav om, at en bydel skal rumme adskillige funktioner samt tilbyde en boligmasse i forskelligt prisleje.

Syv anbefalinger
Idéen om at etablere flygtningelandsbyer isoleret fra det omkringliggende samfund er altså ikke en god løsning. Også selvom man forudsætter, at de eksisterer midlertidigt. For det første fordi, det stort set altid viser sig, at det bliver permanent. Men især fordi der overalt i Danmark, Europa, ja det meste af verdenen, er stor efterspørgsel på billige boliger i byerne.

Nu står vi i Danmark, som i det meste af  Europa, overfor opgaven med at finde boliger til flygtninge. Hvorfor hulen går vi ikke til den opgave med mål om at etablere boliger og bydele, som også den eksisterende befolkning kan få nytte af?

IFHP har udarbejdet syv anbefalinger, man kan tage afsæt i, når man arbejder med at skaffe boliger til flygtningene. Med afsæt i diskussionerne og de øvrige af IFHPs aktiviteter i 2015 kan jeg sammenfatte:

• Boligplacering af flygtninge omfatter også integration. Det sker ikke uden omkostninger for samfundet, men det er en nødvendig forebyggende investering, der på langt sigt betaler sig.
• Den aktuelle opgave øger presset på et i forvejen udfordret boligmarked, hvor der er stor kamp om adgang til billigere boliger. Det skal tilgodeses.
• En velfungererende by består af forskellighed, der lever og omgåes til hverdag (modsat den segregerede by).
• Kommunalt har man mulighed for at regulere lovgivning, så man fx kan dispensere for lokalplaner, omdanne områder og ombygge eksisterende bygninger til de nye behov.
• Økonomi: På tværs i Europa er der ikke sammenhæng mellem, hvad det nationale beslutter og, hvad det lokale har at gøre med. Det skal adresseres.

Man kan altså boligplacere flygtninge i nye boliger, i den eksisterende boligmasse, eller man kan omdanne eksisterende bygninger til det nye formål. Når man gør det, foreslår vi,

• at flygtninge får et hjem blandt den lokale befolkning
• at man tænker langsigtet ved at etablere en fleksibel boligmasse, så forskellige behov til forskellige tider kan tilgodeses
• at sætte massivt ind på integrationsfremmende aktiviteter med mål om at fremme integration og forebygge segregation
• at opgaven løses i partnerskaber med det offentlige, det private og civilsamfundet, hvilket langt de fleste kommuner har masser af gode erfaringer med, men også inddrager internationale erfaringer og vilkår til inspiration
• at nationale parlamenter tager sig af de lovmæssige udfordringer i forhold til at imødekomme behovet for boliger nu
• at nationale parlamenter imødekommer, at opgaven, der må betegnes som at være af national interesse, er en uforudset økonomisk udfordring for kommunerne/byerne.

debat@altinget.dk