Hvis vi fornyer demokratiet, melder de unge sig ind

Af Per Schultz Jørgensen
Dr.phil og tidligere professor i socialpsykologi

Det er ikke svært at finde undersøgelser, der dokumenterer unges svage interesse for det lokale demokrati.

De har en lav stemmeprocent, de ønsker ikke at blive opstillet på en af de politiske lister, de møder ikke op til valgmøder – de melder sig kort sagt ikke ind i demokratiet.

Det er der mange andre, der heller ikke gør. Men når unge melder fra, har det alvorlige konsekvenser.

Det har det rent politisk: der kommer til at mangle den vitalitet, som unge repræsenterer i forhold til ældre generationer.

Som det er sagt: unge stiller ”de frække spørgsmål” – de spørgsmål kommer så til at mangle. Og dermed bliver det hele mere tamt og kedeligt.

Men der er også en anden konsekvens af unges fravær i det politiske liv. De unge har en vigtig viden og erfaring fra livsområder, som de 50-årige savner.

Det er eksempelvis hele daginstitutionsområdet, hvor de dagligt møder op med deres børn. Det er også som forældre i skolen, og som forældre, der står og hepper på sidelinjen til lilleputkampen.

De ved, hvor skoen trykker på en lang række hverdagsområder, derfor bliver det kommunale og politiske liv berøvet en vigtig livline til virkeligheden.

Demokratiet skal tiltrække de unge
Men hvorfor melder unge sig ud i den udstrækning, de gør? Hvorfor indtager Danmark en bundposition i Europa, hvad angår unges opstilling til politiske poster i lokalområdet?

Er det den frisatte generation, der voksede op med MTV, internet, roller skates og ansvar for egen læring, der nu er blevet præcis så fri, som Thomas Ziehe i 1984 forudså, den ville blive?

De unge frisatte, der både fik friheden og velstanden – og nu vælger sig selv? Er unges politiske fravalg et resultat af en kultur, der stimulerede individualismen mere end fællesskabet?

Er det en ny og udbredt holdning, at man er sig selv nok og derfor ikke ”orker” at bruge tid på noget, der ikke lige har kontant nytte for en selv?

Det er muligt, vi skal finde noget af forklaringen her. Men det er langt fra den eneste forklaring. For der er jo også den side af sagen, der handler om et demokrati, der ikke har fornyet sig, så unge tiltrækkes.

Vi har forsøgt med skoledemokratiet: børn og unge skulle lære det fra starten, de skulle selv have indflydelse.

Erfaringerne peger i den retning, at klasserums-demokratiet fungerer – det gør skoledemokratiet ikke.

Den almindelige samtale i undervisningen, den har gode kår – det har elevrådet ikke. Vi forsøgte for et par år siden at udvikle en såkaldt ”elevrådsportal”, hvor eleverne kunne finde hjælp og støtte i det demokratiske arbejde.

De kunne også godt se ideen med hjemmesiden, men de greb ikke fat i tilbuddene, og der kom ikke mere aktiv deltagelse ud af projektet. En elev sagde direkte: ”man oplæres ikke til demokrati – nærmest det modsatte”.

Hvad var det, eleven oplevede? At elevrådet ingen indflydelse havde, at de var ledelsens forlængede arm – og de brugte en masse tid på noget, som ikke engang lærerne bakkede op om. De manglede reel indflydelse.

Man skal opleve indflydelse
Hvad kan vi lære af erfaringerne fra skoledemokratiet? At unge ikke melder sig ind i det lokale demokrati, hvis de blot skal sidde og administrere andres beslutninger.

De bruger ikke tid på noget, hvor de ikke kan være med til andet end at bestemme farven på - ja, undskyld: toiletrullerne.

Derfor skal vi ikke vente på effekten af flere pædagogiske lærestykker om demokrati. Vi skal forny det, vi skal give reel indflydelse.

Det skal vi både i uddannelsesinstitutionerne og i lokalpolitikken. Fornyelse af formerne gennem et mere direkte demokrati, hvor beslutninger lægges ud til brugerne: der, hvor de unge er.

Det er en uddelegering af magten, der måske kan føre til et ægte engagement. For unge vil gerne diskutere det, der handler om dem selv og deres børn.

Vores digitale kultur har på flere måder skabt masser af sociale kontakter på kryds og tværs.

Der er virkelig sket en vitalisering af sociale netværk. Vi lever i et netværkssamfund. Og det er unge, der har både interesse og ejerskab.

Denne indsprøjtning af energi kunne overføres til de lokalpolitiske arenaer. Det kræver nytænkning og mod til at uddelegere ansvar og beslutninger.

Vi kommer ikke længere ad den vej, der handler om at bebrejde unge, at de ikke deltager i det lokale demokrati. Vi skal forny og opdatere det demokratiske system, så melder de unge sig ind.  

debat@altinget.dk