Horsens skal være de unges kommune

DEBAT-STAFET: Ved at fokusere på mere og bedre uddannelse skal Horsens være de unges by, mener uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen.

Uddannelsessamarbejdet i Horsens er forankret i Horsens Uddannelsesråd (HUR), som er dannet i 1993.

Det var Skoleudvalget, der tog initiativet med det formål at samordne de mange uddannelsespolitiske tiltag lokalt, regionalt og nationalt.

HUR har fra starten været et forum med en åben, struktureret og fortrolig debat. HUR har kommunens borgmester som formand, og medlemmerne er de øverste ledere af alle kompetencegivende uddannelser i Horsens.

Fra Horsens Kommune deltager endvidere formanden for Børne- og Skoleudvalget, direktøren for Uddannelse og Arbejdsmarked, uddannelsesdirektøren, beskæftigelsesdirektøren, erhvervschefen, udviklingschefen og lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Frugtbart forum
Det har gennem årene gjort HUR til et forum med pondus til at træffe fremadrettede beslutninger, sikre fælles ejerskab og markere Horsens som uddannelsesby.

Konkret er samarbejdet bl.a. resulteret i fælles uddannelsesmesse, praktikpladsaftaler og -kampagner, etablering af Sportscollege Horsens, innovationsuge, garantiskolesamarbejde, fællesmøder mellem folkeskoleledere og lederne af ungdomsuddannelses- og videregående uddannelsesinstitutioner, markedsføring, fælles strategidage og partnerskabsaftaler om fastholdelse, jobbytte samt psykologordning. 

Og ikke mindst har HUR taget aktivt del i og sat sit præg på arbejdet med politikområder som Horsens Kommunes ungepolitik, Uddannelse Til Alle, KL’s ungepartnerskab og projekt Chanceulighed.

I dag koordineres samarbejdet i praksis gennem Uddannelse Horsens, som er et udvidet samarbejde mellem parterne.

Horsens Kommune deltager i og faciliterer Uddannelse Horsens i første omgang i en treårig forsøgsperiode.

En attraktiv by for unge
Den praktiske overordnede ledelse udgøres af HUR’s forretningsudvalg, og der er tilknyttet en projektkoordinator til arbejdet. De fælles overordnede mål for samarbejdet i Uddannelse Horsens er:

  • At få flere unge i Horsens i uddannelse
  • At løfte uddannelsesniveauet i Horsens generelt
  • At sætte uddannelse på dagsordenen i lokalområdet (fra vugge til grav)
  • At gøre Horsens kendt som uddannelsesby, der skiller sig positivt ud

Der er valgt tre indsatsområder, som omsættes til konkrete handlinger på tværs af folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

  • Innovation og kreativitet
  • Internationalisering
  • Idræt, bevægelse og læring

For hvert indsatsområde er der udarbejdet en række delprojekter – 14 i alt – som skal udmøntes over projektperioden.

Fælles for de tre indsatsområderne og deres delprojekter er, at de skal være nye, synlige, værdiskabende og samvirkende.


Uddannelsessamarbejdet skal også ses i sammenhæng med den ungepolitik, som Horsens Byråd har vedtaget med tre overordnede visioner:

  • Unge skal opleve Horsens som en attraktiv ungekommune
  • Horsens skal være en attraktiv uddannelsesby
  • Unge involveres og gives indflydelse

Målsætninger og indsatsområder skaber i sig selv udvikling og værdi. En mindst lige så stor værdi ligger dog i den kulturændring, som hele samarbejdet i forlængelse af HUR har skabt. Først og fremmest nedbrydes den almindelige søjletænkning.

Horsens-DNA er grundlaget
Der arbejdes og tænkes i stadig højere grad på tværs af de gængse opdelinger. Der laves eksempelvis konkrete aftaler mellem enkeltskoler om at udnytte hinandens kompetencer til gavn for eleverne.

Der søges fælles løsninger på den ofte problematiske overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne; ikke mindst søges uddannelsesvalget hjulpet på vej gennem fælles initiativer.

Grundprincippet i samarbejdet er det, der er blevet kendt som det særlige Horsens-DNA. Det består i en kombination af strengene ”Vi løfter i flok”, ”Alt kan lade sig gøre”, ”Politisk opbakning” samt ”Vilje til deltagelse”. Som kommune optræder Horsens Kommune som deltager og facilitator, der bl.a. stiller støttefunktioner, viden og netværk til rådighed.

Det er afgørende, at indgangen til samarbejdet er deltagelse – og ikke hverken tvang eller uforpligtende frivillighed.

Deltagelsen har fokus på målene og dermed på løsningen af en samfundsopgave, som kræver mere end summen af de involverede parter. Der er gennem tiden udviklet en koncerntankegang omkring hele værdikæden i de fælles mål.

Forrige artikel Kampagner kan ikke booste politisk selvtillid Kampagner kan ikke booste politisk selvtillid Næste artikel Hvis vi fornyer demokratiet, melder de unge sig ind Hvis vi fornyer demokratiet, melder de unge sig ind