Hørsholm-borgmester: Kommunale kroner til sygehuse giver ikke nærhed

DEBAT: Den kommunale medfinansiering af sygehusene skaber ikke den nærhed og sammenhæng, som den var tiltænkt. Tværtimod bruger kommuner 21 milliarder kroner på sundhed uden at vide, præcis hvad de går til, skriver Morten Slotved (K).

Af Morten Slotved (K)
Borgmester i Hørsholm Kommune

VIVE fremlagde for nylig resultatet af sin gennemgang af landets lægevagtsordninger. Den viser blandt andet, at hvor lægevagten i fire af de fem regioner aflægger mellem 40 og 50 sygebesøg pr. 1.000 indbyggere, er besøgstallet i 1813-ordningen i Region Hovedstaden helt nede på syv besøg pr. 1.000 indbyggere.

Det er velkendt, at sygebesøg ofte forhindrer kostbare hospitalsindlæggelser af især børn og ældre. Derfor giver 1813-ordningen i Hovedstaden meget mere hospitalsaktivitet end lægevagtsordningerne i de øvrige regioner – og dårligere service for borgerne.

Er det et problem for kommunerne i hovedstaden? Ja, i høj grad: Vi er nemlig med til at finansiere hospitalsvæsenet – via den kommunale medfinansieringsordning.

Ordningen har ingen effekt
Medfinansieringsordningen er et barn af kommunalreformen og havde til formål at skabe et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger, regioner og kommuner samt udbygge det nære sundhedsvæsen.

Er projektet så lykkedes? Nej, det vil være synd at sige:

En person, der på tætteste hold har fulgt udviklingen i den kommunale medfinansiering, professor Kjeld Møller Pedersen, konkluderede for nylig, at der slet ikke er nogen dokumenteret effekt af de cirka 21 milliarder kroner, som medfinansieringen årligt koster de danske kommuner.

Den eneste, sikre konsekvens af ordningen er, at udgiftsudviklingen sætter kommunerne under et gevaldigt pres. I min egen kommune, Hørsholm, regner vi med, at udgifterne til medfinansiering af sundhedsudgifterne i hovedstaden i år vokser med over 30 procent i forhold til sidste år. Dermed runder denne udgiftspost næsten 10 procent af kommunens samlede driftsbudget. Det virker ikke rimeligt.

Kaos i Sundhedsdatastyrelsen
For at føje spot til skade: Vi kan ikke engang fortælle vores borgere, hvad de får for de mange ekstra millioner og milliarder. Lige nu er der kaoslignende tilstande i Sundhedsdatastyrelsen, der ikke kan levere de nødvendige data. Derfor har KL henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet med opfordring til at få rettet op på forholdene.

Statsministeren sagde i sin åbningstale i Folketinget, at regeringens nye sundhedsreform skal gøre de geografiske forskelle i sundhedsvæsenet mindre og sammenhængskraften større.

Jeg er enig. Start med at afskaffe den kommunale medfinansieringsordning. Den virker forkert og opfylder ikke regeringens sundhedspolitiske mål. Borgerne har fortjent en bedre anvendelse af de 21 milliarder kroner.

Forrige artikel Knud Aarup: Investeringer i velfærdssamfundet skal tænkes stort Knud Aarup: Investeringer i velfærdssamfundet skal tænkes stort Næste artikel Cepos: Kommunal udligning gør alle fattigere Cepos: Kommunal udligning gør alle fattigere