Historisk mange vil skifte parti før kommunalvalget – og transfervinduet nærmer sig

Partierne er for alvor ved at fokusere på kommunalvalget i november næste år. Der planlægges, budgetteres, trænes kandidater og forberedes opstillingslister ude lokalt.

Det er dog ikke kun partierne selv, der har tænkehatten på. En del kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer er i disse uger i gang med at tælle på knapperne og overveje deres egen partimæssige fremtid.

Efteråret og vinteren inden et kommunalvalg er nemlig også højsæson for partihopperi.

I nogle tilfælde er der reel politisk uenighed bag "hoppet." Politik er ikke statisk – heller ikke kommunalt – og parti og politiker vokser sommetider fra hinanden.

I langt, langt hovedparten af tilfældene er forklaringen dog ren opportunisme. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke forventer at få den plads på listen, som de selv mener, de har fortjent, eller som ikke tror på, at deres parti kan få nok mandater til at sikre dem valg.

{{toplink}}

Partihopperi er ikke noget nyt. Det har altid været der – især i kommunalpolitik.

Kommunalpolitik er præget af en høj grad af samarbejde partierne imellem og relativt få ideologiske konflikter i stil med det, vi kender fra landspolitik. Den politiske afstand imellem partierne er bare kortere lokalt.

I forrige kommunale valgperiode fra 2017 til 2021 var der 159 af landets, på det tidspunkt 2432 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der forlod det parti, de var valgt for. Det svarer til cirka 6,5 procent af alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer.

I denne periode er billedet dog noget anderledes.

Allerede i starten af i år nåede vi det samme antal kommunalpolitiske partihoppere, som vi havde i hele sidste periode. Ifølge en opgørelse fra kommunen.dk var 159 kommunalpolitikere i starten af januar i år sprunget. Hovedparten til et nyt parti.

En stor del af forklaringen på det markant højere antal partihoppere i indeværende periode skal først og fremmest findes i de sidste par års ballade i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige samt etableringen af Danmarksdemokraterne.

Man skal derfor være varsom med at fortolke stigningen som et udtryk for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer pludseligt er blevet markant mere troløse.

Normalt er der i valgforskningen en "tommelfingerregel" om, at den landspolitiske afsmitning lokalt er cirka halvdelen. Hvis et parti landspolitisk er gået tilbage med seks til syv procent siden sidste kommunalvalg, så kan man ude lokalt forvente, en negativ afsmitning på cirka tre procentpoint.

Dog med et stort forbehold for lokale forhold som stærke borgmestre, valgforbund og så videre.

Siden sidste kommunalvalg er der sket betydelige ændringer i den landspolitiske tilslutning til en række af folketingets største kommunalpolitiske partier.

{{toplink}}

I november 2021 lå Socialdemokratiet til cirka 25 procentpoint. Inden sommerferien i år lå det til cirka 17 til 18 procentpoint.

Hvis man skal tage "tommelfingerreglen" for gode varer, så betyder det, at Socialdemokratiet kan se frem til en negativ landspolitisk afsmitning på cirka tre til fire procentpoint ude lokalt. Hvis målingerne altså fortsætter på det nuværende niveau.

Venstre lå i november 2021 på cirka 13 til 14 procentpoint landspolitisk. I dag ligger de i de fleste målinger omkring 10 procentpoint. Derfor kan de, alt andet lige, se frem til en mindre negativ landspolitisk afsmitning på op mod et par procentpoint.

Hovedproblemet for Venstre er dog, at de i en lang række af deres traditionelle højborge i Jylland er oppe mod stærke kandidater fra især Danmarksdemokraterne.

Det Konservative Folkeparti red i november 2021 på en markant opgangsbølge, og de var i visse målinger helt oppe på 18 procentpoint. Resultatet blev også et rigtigt fint kommunalvalg for partiet i 2021, hvor man landede på godt 15 procentpoint og gik frem med 178 kommunalbestyrelsesmedlemmer til 403.

I dag ligger man på cirka seks procentpoint i de landspolitiske målinger. Meget peger derfor i retning af en potentiel negativ landspolitisk afsmitning på op mod seks procentpoint.

I den positive retning så stod SF i 2021 til cirka otte til ni procentpoint. Nu står de til cirka 18. Liberal Alliance stod i november 2021 og dansede på spærregrænsen med målinger på to til tre procentpoint. I dag står de til cirka 13 til14 procentpoint.

Begge partier kan således, alt andet lige, se frem til positiv landspolitisk afsmitning på op til fem procentpoint og et sandsynligt lokalpolitisk gennembrud.

Der er lang tid til kommunalvalget, så alt kan nå og ændre sig. Og "tommelfingerreglen" er forbundet med betydelig usikkerhed. Går man og overvejer at skifte parti, er det imidlertid de data, man har at træffe sin beslutning på.

{{toplink}}

Derfor peger tingene i retning af, at der i efteråret og vinteren vil falde lokalpolitikere fra især Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, mens især SF og Liberal Alliance vil få tilført nye medlemmer.

Fra Socialdemokratiet vil de sandsynligvis gå mod SF. Fra Venstre til Danmarksdemokraterne og fra Konservative til især Liberal Alliance og i hovedstadsområdet også Moderaterne.

Nedgangen hos en især regeringen har været massiv siden folketingsvalget. Det gør det tillokkende for mange af kandidaterne på de yderste mandater at skifte parti, hvis de vil være sikre på at forblive i politik.

Da vi allerede nu er over niveauet for sidste periode, og det store ryk traditionelt først kommer nu, tror jeg, at vi kommer godt på den anden side af 200 partihoppere i perioden. Historisk mange.

Hvis man går med en potentiel partihopper i maven, er det dog en god ide at tænke sig rigtigt godt om. Selvom man vil blive pænt modtaget og omfavnet, så tager det ofte år at blive accepteret fuldt ud. Og det er på ingen måde sikkert, at man nogensinde bliver det helt.

Tvivlen og mistroen vil altid være der hos de nye partikammerater. Var det nu reelt politikken, der trak ham eller hende over?

Eller var det bare udsigten til bedre chancer for genvalg og fastholdelse af lukrative poster?

{{toplink}}