Gå reform-amok på lokaldemokratiet
DEBAT: Den lokale presse i kommunerne bør styrkes, enevælden afskaffes og kommunalpolitikernes løn sættes op, skriver to lokalpolitikere fra Socialdemokraterne og SF.
Af Sine Heltberg (S) og Gitte T. Henriksen (SF)
Henholdsvis byrådsmedlem på Frederiksberg og i Furesø
Der er otte måneder til kommunalvalget. Her vil det vise sig, om den historisk lave valgdeltagelse fra sidst har bidt sig fast i befolkningen. Vi frygter det. Derfor råbte vi vagt i gevær for et år siden med forslag til, hvordan vi undgår, at rådhusene besættes af politiske pauseklovne.
Duer ikke, lød det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der siden ændrede holdning og nedsatte et rejsehold, der skal nytænke lokaldemokratiet.
Nu hvor regeringen er gået reform-amok, vil vi opfordre til at droppe syltekrukken og gå til stålet.
Her er tre forslag.
Giv lokalpressen bedre arbejdsvilkår
Mange kvalificerede lokal- og regionalpolitiske aviser er forsvundet, så vigtige lokale historier har svært ved at nå frem til de landsdækkende medier. Derfor mangler den lokale debat en ramme at udfolde sig i.
Beslutninger bliver dårligere, hvis de træffes uden debat. Politikernes fornemmelse af, hvad der rører sig, forsvinder. Kombineret med borgernes følelse af ikke at blive hørt er resultatet - sofavælgere. Samtidig er det et problem, at lokalaviserne er økonomisk afhængige af annoncekroner fra kommunen. Det lider journalistikken under. Den kritiske vagthund går i dvale. Det er et demokratisk problem. En langt større andel af mediestøtten skal derfor gå til at dække lokale historier.
Forslag 1: Til næste medieforlig skal det lokale stof opprioriteres og lokalpolitikere tages med i forhandlingerne.
Opgør med enevældigt borgmesterstyre
En borgmester kan ikke væltes, og hans magt er næsten som den enevældige konges. Risikoen for ineffektive og bureaukratiske løsninger er betydelig, hvis borgmesteren vælger at afholde lokalpolitikerne fra at tage ud og tale med de mennesker, der leverer den service, som man træffer beslutninger om på rådhuset. Rollen som borgernes vagthund besværliggøres.
Forslag 2: Bred magten ud, så lokalpolitikerne står frit til at kunne vælge egen stil og kampe. Gør op med borgmesterens enevældige magt. Lad Peter Brixtofte (V) og Thomas Banke (V) blive de sidste, der fik lov til selv at bestemme, om de ville klamre sig til borgmesterkæden.
Amatør eller professionel
Borgmesteren er den eneste fuldtidslønnede politiker i en kommune. For alle andre lokalpolitikere er det politiske en fritidsbeskæftigelse. Det svarer til, at et fodboldhold har en professionel anfører ansat, mens de andre spillere kommer trætte til træning efter en lang arbejdsdag. Det giver altså ikke et vinderhold. Når man så tænker på, at holdet er sat til at spille om 2/3 af alle offentlige midler, så mener vi, det er åbenlyst, at noget er helt galt.
Forslag 3: Der skal være mere tid til lokalpolitisk arbejde og kontakt til borgerne. En ret til at gå på deltid med økonomisk kompensation er vejen frem. Det samme er en pensionsordning. Man skal ikke blive rig af politik, men altså heller ikke forlange, at man skal gå på deltid eller måtte sælge sin bolig for at deltage i politisk arbejde.
Kære regering: Lad jeres reform-amok gå ud over lokaldemokratiet med afsæt i vores forslag. Det er tid til handling.
Ryk valgstederne ud til de ældre
Den lokaldemokratiske udsultning
