Enhedslisten: Arbejdsmiljøet skal forbedres, hvis vi skal beholde vores velfærdsmedarbejdere

Af Jette Gottlieb (EL)
Kommunalordfører

Danmark har et stort problem med mangel på arbejdskraft og på praktikere, der kan udføre alle de opgaver, der er samfundsmæssigt vigtige.

Det er ikke så mærkeligt. For i de sidste 20 år har den politiske parole været, at Danmark skulle være et videnssamfund - underforstået, at så kunne selve produktionen finde sted i andre lande.

Det har ikke just inspireret uddannelsessøgende til at søge ind i praktikerfagene. Og det har igen betydet, at det nu efterhånden er ved at være alment anerkendt, at der begynder at blive mangel på kvalificerede udøvende. Det gælder både i produktionen og indenfor den offentlige velfærd.

Der skal gøres op med vanetænkning
I forhold til den offentlige velfærd er der tre afgørende skridt, der skal tages her og nu.

For det første skal de offentlige arbejdsgivere - og specielt de kommunale - vise, at de respekterer og værdsætter de ansatte. Der er ikke noget tidspunkt, der er bedre, end mens man står lige midt i overenskomstforhandlingerne. Det drejer sig ikke kun om, at lønnen for de lavestlønnede skal op. Det skal den.

Besynderligt nok finder vi netop de lavestlønnede blandt dem, der varetager de sociale og sundhedsmæssige omsorgsopgaver.

Det er meget nærliggende at antage, at det har noget at gøre med, at det i overvejende grad har været kvindefag. Men det siger også, at der er megen vanetænkning, der skal gøres op med.

Gennem en ny overenskomst kan der også tilbydes andre forhold, der kan øge kræfterne i omsorgsopgaverne - for eksempel ved at sikre de ansatte retten til at komme på fuld tid, hvis de ønsker det.

Forbedret arbejdsmiljø
For det andet er det vigtigt, at vi har uddannet personale til at varetage de sociale og sundhedsmæssige opgaver. Derfor er det nødvendigt, at de ansatte får mulighed for opkvalificering. Det gælder både de allerede ansatte og dem, der søger ind på områderne.

Der er en lige og nem vej til, at en ansat kan uddanne sig til SOSU-hjælper, eller at en SOSU-hjælper kan uddanne sig som SOSU-assistent. Der kan muligvis findes nye veje, hvorunder man kan deltidsuddanne sig samtidig med, at man arbejder.

For det tredje må vi sikre, at arbejdsmiljøet på områderne bliver markant forbedret, så de ansatte har kræfter og lyst til at blive der. Vi hører om alt for mange sager, hvor sygeplejersker, pædagogmedhjælpere, jordemødre eller SOSU'er siger op, fordi de har for mange opgaver at løse på for kort tid. Og det er vel at mærke opgaver, hvor de personlige relationer til borgerne betyder alt.

Faglighed må ikke svækkes
Det er noget, der virkelig øger kvaliteten i velfærden, hvis man kan sikre at den ansatte og borgeren kender hinanden. Derfor kan det ikke nytte, hvis man som barn eller ældre hele tiden udsættes for, at hjemmehjælperen eller pædagogen udskiftes.

Her må vi altså sikre, at det er de nære og personrelaterede opgaver, der har højest prioritet for det nuværende personale, og det må overvejes, om det er muligt at ansætte yderligere personale til at understøtte funktionerne. Eventuelt med garanti for uddannelsesplads, hvis det ønskes. Det vigtige er, at den samlede faglighed ikke svækkes

Både i trepartsaftalen fra november, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik - og i finansloven for 2021 - går tilsvarende tankegange igennem.

I trepartsaftalen forpligtede kommunerne sig til at ansætte voksne elever (på 25 år og derover) allerede fra uddannelsens begyndelse. Det skal sikre, at eleverne får løn under det indledende grundforløb, og det skal give sikkerhed for, at de har en praktikplads efter grundforløbet.

Væsentlig barriere
I finansloven blev der afsat mange forskellige midler til opkvalificering og en mulighed for, at der i ældreplejen kan ansættes yderligere ufaglært personale - også personer uden tidligere erfaring inden for området. Man kan så håbe, at de pågældende på sigt får lyst til at uddanne sig indenfor området.

Parallelt med den ekstra pose penge giver finansloven også mulighed for, at en række grupper kan påbegynde en uddannelse som SOSU-assistent på 110-procents dagpengesats. Det gælder arbejdsløse voksne over 30 år, ufaglærte og faglærte med en uddannelse, de ikke længere kan bruge.

Der er således i 2020 taget mange beslutninger, der gør det muligt at tage hul på problemet med de manglende varme hænder. Indtil nu har det stået som en væsentlig barriere for at skabe øget velfærd og en tryg livssituation for vores børn og gamle.

debat@altinget.dk