Dansk Erhverv: Danmark bør udskifte offentlige it-systemer hurtigst muligt

Dele af de offentlige it-systemer er forældede og kan ikke længere følge med politiske og tekniske krav. Vi foreslår en reform, der skal fokusere på, hvordan den offentlige sektor hurtigst muligt får udskiftet aldrende it-systemer, skriver Janus Sandsgaard.

Måske du husker sommeren, hvor partiet Venstre, som en del af genrejsningen af Danmark i skyggen af corona, foreslog at halvere momsen året ud? Det vakte selvfølgelig debat, for var der råd til forslaget? Ville det have tilstrækkelig effekt? Lurede en social slagside? 

Men inden den politiske diskussion for alvor kom i gang, blev den slået ned af kræfter uden for Christiansborg. Folkestyret måtte se sig slået af edb-maskiner fra 1960’erne.

Venstres forslag viste sig kropumuligt at gennemføre. Det ville op tage op imod et år at sænke momsen. For Skats it-systemer er gamle og nogenlunde lige så svære at lære nye tricks, som det er at få en boomer til at spise vegansk. Momssatsen er støbt i cement, og det ville kræve en masse håndarbejde at ændre og lige så meget at bakse det tilbage. 

Eksemplet er sigende for de offentlige it-systemer, og for hvordan Danmark på godt og ondt startede sin digitale rejse for et halvt århundrede siden. Vi var pionerer i edb-alderens spæde dage, og fortidens investeringer giver store fordele for nutidens borgere og virksomheder.

Offentlige it-systemer er forældede
Bagsiden af medaljen - for sådan en modtager vi løbende i internationale sammenhænge - er, at dele af de offentlige systemer er forældede. Systemer designet i it-alderens barndom kan ikke følge med politiske og tekniske krav i dette årtusinde, men bliver dyre og krævende at vedligeholde. Lidt som et veteranfly der muligvis kan bringes fra A til B, men som næppe er nogen rational eller komfortabel løsning.

Tilbage i 2016 gennemførte den daværende regering under Sophie Løhde et "kasseeftersyn", der gav overblik: Staten har 4200 it-systemer, hvoraf 428 er kritiske for staten og samfundet, og 158 af dem er i risiko for at falde fra hinanden. I april 2021 hejste Statens It-råd et advarselsflag: Udviklingsprojekterne glider ikke så glat, som de burde, og it-sikkerhed er et alvorligt opmærksomhedspunkt. 

De gamle systemer har tjent os godt. De har banet vejen for Danmarks position som et af verdens førende lande på digitalisering, og det er stadig dem, der snurrer i bunden af digitale selvbetjeningsløsninger. 

Men systemerne står i vejen for nye mål. 

Danmark bør hurtigt muligt udskifte aldrende it-systemer
Vi har brug for nye digitale fundamenter og en langsigtet plan for både vedligehold og nybyg. Det kræver digitale byggematerialer, og det kræver skarpe hoveder at skabe nyt. 

Dansk Erhverv foreslår en pensionsreform for it-systemer i den offentlige sektor. Reformen skal have fokus på, hvordan den offentlige sektor hurtigst muligt får udskiftet aldrende it-systemer. Reformen skal også bane vejen for nye fleksible muligheder for samspillet mellem myndigheder, borgere og virksomheder - sundhedsdata, kunstig intelligens, øget automatisering, og at vi kan gøre det på en digital ansvarlig måde. 

Der er fugt i fundamentet, og vi kan fikse det, men det kræver, at Christiansborg tager affære. 2022 er året, hvor Danmark skal have en ny digitaliseringsstrategi. Jeg håber, at regeringen er bevidste om investeringsbehovet og viser os mere, end hvad vi har set hidtil. 

Det er nok de færreste, der husker Venstres momsforslag. Men den digitale dagsorden og vores digitale fundamenter må ikke gå i glemmebogen. Det stikker dybere end moms og corona og bør appellere politisk bredt. For det handler om fremtiden. Om konkurrencekraft, robusthed og ansvarlighed, herunder den grønne omstilling, som hænger snævert sammen med den digitale. 

Lad os rejse statuer, der hylder fortidens edb-pionerer, som startede rejsen og satte strøm til den offentlige forvaltning. Og lad os så køre de gamle systemer på pension og bringe Danmark ind i dette årtusinde. 

Forrige artikel Sundhedsøkonom og psykiatere: Nødvendige forbedringer i psykiatrien koster over fire milliarder kroner Sundhedsøkonom og psykiatere: Nødvendige forbedringer i psykiatrien koster over fire milliarder kroner Næste artikel Steen Gade: Kommunalbestyrelser får vigtig rolle som grønne stifindere Steen Gade: Kommunalbestyrelser får vigtig rolle som grønne stifindere