CEPOS: Nyt kommunestyre er nødvendigt

Af Henrik Christoffersen
Forskningschef hos Cepos

"Kommunalreformen styrkede den offentlige service både i forhold til faglighed og økonomi. Der er dog rum for forbedringer, især hvor kommuner og regioner samarbejder om specialiserede opgaver. Det er i kort form konklusionen fra regeringens udvalg."

Sådan skriver den ansvarlige minister for kommuneanliggender på sin hjemmeside i anledning af, at ministeriet netop har fremlagt en flere hundrede sider tung rapport med titlen "Evaluering af kommunalreformen".

Og det på et tidspunkt, hvor vi for længst har set, at Folketinget har opgivet at leve med kommunalreformens kommunestyre og efter 2007 har lavet budgetlovgivning, sanktionslovgivning, kontrol- og styringsreformer og så videre for at få kommunerne til at præstere bedre. Lige som der allerede er fremkommet adskillig kommunalforskning, som viser kritiske resultater i forhold til kommunesystemet efter 2007.

Kommuner kan spare 25 milliarder
Lad mig også pege på den igangværende produktivitetskommission, hvis første publikation præsenterer tanken, at kommunernes produktivitet kan løftes med 10 procent. Så kan der leveres samme service med en udgiftsreduktion på omkring 25 milliarder kroner. Jeg har selv netop påvist, at kommunernes udgifter reduceres med omkring 25 milliarder kroner, såfremt alle kommuner beslutter sig for udgifter i forhold til udgiftsbehovet som i Vejle.

Så situationen er altså den, at den ansvarlige minister, for at kommunesystemet fungerer ordentligt, siger, at alt er som det skal være (bortset fra bagateller) samtidig med, at Folketinget når det kommer til stykket ikke har kunnet leve med kommunesystemets præstationer. Og ydermere bliver det stadig mere klart, at der er masser af muligheder for væsentlige løft i kommunernes præstationer i forhold til deres pengeforbrug.

Jeg tror, at det er den sikre vej til en egentlig afvikling af kommunestyre i Danmark, såfremt kommunernes sande tilstand ikke bliver erkendt og beskrevet. Og det er ikke sket - hverken forud for eller efter 2007.

Når Folketinget ikke umiddelbart har kunnet leve med kommunesystemet som det kom til at se ud med kommunalreformen i 2007, så findes der nogle gode forklaringer. De fremgår ikke af den nylige evaluering.

Det helt afgørende er, at kommunerne kom ud af reformen i 2007 som større og mere magtfulde spillere, men fortsat uden at blive stillet over for de fulde samfundsøkonomiske konsekvenser af deres egne udgiftsdispositioner og uden tilstrækkelige incitamenter til at løfte effektiviteten.

Uholdbar sammanhæng i udligningssystemet
Vi fik sammen med strukturreformen en yderligere skærpelse af den kommunale udligning, så der nu er dannet en uholdbar omvendt sammenhæng, hvor serviceniveauet er større, jo fattigere kommunen er.

Men vi fik ikke nogen finansieringsreform, så kommunerne mærker de samfundsøkonomiske konsekvenser, når de beslutter nye udgifter, og så kommunerne for alvor får incitamenter til at sikre borgerne bedre service for færre penge.

Kommunalreformen i 2007 nåede væsentligt mere på det regionale område, hvor vi fik en finansieringsreform, og hvor regionerne hvert år skal præstere produktivitetsløft, hvor deres eneste vej til flere penge i øvrigt er at præstere mere, og hvor de også er blevet stærkere konkurrenceudsat. Det har givet resultater. Som nu desværre med regeringsskiftet er truet af tilbagerulning på nogle punkter.

Ministeriel uenighed
Når Økonomi- og Indenrigsministerens evaluering af kommunalreformen har kunnet overse det væsentlige, er forklaringen, at styringen af kommunerne ikke er samlet i et enkelt ministerium.

Indenrigsministeriet har løbende siden 1970'erne mistet indflydelse i forhold til Finansministeriet efterhånden som kommunerne er blevet en stadig væsentligere samfundsøkonomisk spiller. Indenrigsministeriets traditionelt nok stærkeste krav til et godt kommunesystem er, at der er så stor udligning som muligt, for det sikrer ud fra en fagøkonomisk betragtning den mest reelle konkurrence mellem kommunernes skat-service-pakker.

Finansministeriets krav er derimod, at kommunerne holder bestemte udgiftsrammer og løfter deres produktivitet løbende. De forskellige krav er ikke blevet tænkt sammen, hvad man i høj grad kan bebrejde den kommunale strukturkommission. Det er eksempelvis derfor, at vi ser den forvredne sammenhæng mellem borgernes indkomstniveau og kommunernes serviceniveau. Det kommer af fastlåste skatter og stadig skærpelse af udligningen.

Hvorfor gør kommunerne ikke det rigtige?
I en egentlig evaluering af kommunalreformen vil der være ganske anderledes spørgsmål at stille end dem, som er stillet i den nu offentliggjorte rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hvis der virkelig er et ønske om at få et kommunestyre til at overleve i Danmark, så må vi have svar på, hvorfor Folketinget ikke har kunnet leve med det kommunesystem, der blev skabt i 2007. Hvorfor træffer kommunerne ikke af sig selv samfundsøkonomisk acceptable udgiftsbeslutninger? Hvorfor leverer kommunerne ikke af sig selv en løbende produktivitetsøgning svarende eksempelvis til produktivitetskommissionens forestillinger?

Der gives nogle ganske rationelle og forståelige forklaringer på, hvorfor kommunerne ikke leverer på disse centrale kriterier. Hvis vi vil have kommunestyre i fremtiden, så må vi have disse forklaringer frem i lyset til diskussion, og så vi kan få lagt op til det moderne kommunesystem, som vi ikke fik i 2007, fordi Folketinget ikke kunne enes og mobilisere den tilstrækkelige beslutningskraft.

Videreføres et kommunesystem med den nuværende finansieringsmodel, så er vi på den sikre vej til afvikling af kommunestyre i Danmark.

debat@altinget.dk