Byrådet skal have så mange medlemmer som muligt

Af Henning Jensen
Kommunalpolitiker og tidligere borgmester i Næstved Kommune (S)

Kommunalreformen gav danske kommuner en helt central og afgørende placering i det danske samfund.

Med ansvar for borgernes velfærd fra vugge til grav, fra natur og miljø til produktion og erhverv, fra det bløde til det hårde, fra bleer til asfalt og for beskæftigelse, uddannelse og kvalificering af borgerne til et stadigt foranderligt, krævende og udfordrende arbejdsmarked.

Med budgetter i milliardklassen og som arbejdsgiver for i tusindvis af ansatte spiller danske kommuner en enestående central rolle i samfundet, langt vigtigere end i noget andet land!

Der er tale om store koncerner, som inden for lovgivningens rammer både fungerer som myndighed og leverandør af service. De er demokratisk ledede, og alle borgere får tilbud om at være med til at vælge bestyrelsen i den kommune, hvor de bor.

De kommunale udfordringer
Det er klart, at en sådan konstruktion ikke får lov til at leve sit eget stille liv. Der er stor opmærksomhed, først og fremmest fra den lokale og regionale presse, men også i stigende grad fra den landsdækkende presse.

Og erhvervs- og foreningslivet er med god grund også vigtige medspillere i alle kommuner. Der bliver fremsat ønsker og stillet krav.

Og indtægterne, som først og fremmest stammer fra borgernes indkomstskat, hvor det typiske er, at enhver skal betale ca. en fjerdedel af sin skattepligtige indkomst i kontingent til sin kommune, har i mange kommuner svært ved at afbalancere udgifterne.

Det demografiske pres er betydeligt, og i mange kommuner mangler man børn, unge og private arbejdspladser: en klar advarsel om en svær fremtid!

Interessen for at deltage i det lokale, kommunale fællesskab ser også ud til at være vigende. I mange år var deltagelsen i de kommunale valg omkring 70 procent.

Ved sidste valg i 2009 faldt den til ca. 65, og nu i 2013 forudses et yderligere fald til omkring 60.

Det skal nok ses i sammenhæng med antallet af kandidater og valgte medlemmer i kommunalbestyrelserne.

Godt med mange folkevalgte
For 50 år siden var der 10.000 valgte og 46.000 ansatte i kommunerne, altså 4,6 ansatte pr. folkevalgt. I dag har vi 4.677 valgte og 527.755 ansatte, altså 214 ansatte pr. folkevalgt!

Jeg tror ikke, vi skal nedsætte antallet af medlemmer yderligere. Tværtimod er det mit råd at etablere et byråd med det maksimale antal medlemmer, så det kan være så bredt dækkende som overhovedet muligt.

Og det er vigtigt, at der stadig kan være tale om politikere, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis arbejdsforhold, økonomisk og tidsmæssigt, tilrettelægges bedst muligt.

Jeg tror også, det er fornuftigt at organisere sig med en del udvalg, så politikerne kan gå i dybden og ikke bliver kvalt i alt for mange store sager, som der også ofte er et tidsmæssigt pres på.

Med flere udvalg kan der rigtigt komme fokus på aktuelle og vigtige områder, eksempelvis klima og energi, erhvervslivet og det nære demokrati.

Enhver kommune skal have en godt lønnet og dygtig kommunaldirektør og to-tre fagdirektører, som udgør den daglige ledelse i tæt dialog og sparring med borgmesteren og udvalgsformændene.

Det er vigtigt, at administrationen er samlet og er effektiv. Det er ikke et mål at forandre dens organisation hvert år. Tværtimod skal der også i den kommunale administration være arbejdsglæde og tryghed.

Og det er vigtigt, at både direktører og ansatte har et nært og godt kendskab til den kommune, de administrerer.

Også fysisk, erhvervsmæssigt og kulturelt. Skulle de også som borgere i kommunen være med til at finansiere dens drift, er det bestemt heller ikke et handicap!

Vigtigt at samarbejde med erhvervslivet
Danmark har brug for et stærkt privat erhvervsliv, og et godt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunerne er en vigtig forudsætning herfor. Der skal skabes mange flere private arbejdspladser.

Ud over de generelle rammevilkår, som sættes af det offentlige, kan kommunerne komme meget tættere på.

De bør udbyde langt flere opgaver og meget gerne med forskellige sociale klausuler om forpligtelse til uddannelse og/eller opfyldelse af sociale forpligtelser om fleks- og skånejob med mere.

Mange udbud skaber interesse fra erhvervslivet, som naturligvis vokser, hvor der er kunder.

Kommunerne bør også kigge på, hvordan de nye initiativer som partnerskaber med private, socioøkonomiske virksomheder og mikrolån kan lanceres lokalt.

Det er en god udfordring og et dejligt ansvar at påtage sig at være valgt lokalpolitiker. Efter 40 år siger jeg farvel og tak til kommunen – og kaster mig over andre gode opgaver!

debat@altinget.dk