Borgmester i Helsingør: Frisættelse er aldrig et mål i sig selv

Af Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør Kommune

Der findes nok ikke en stærkere magt end vanens magt. At det, som vi gjorde i går, er også det, som vi gør i morgen.

Det gælder også i den offentlige sektor, hvor regulering og lovgivning er med til at styre vores handlinger og fastholde vores vaner, hvilket kan hæmme nytænkning.

Derfor er det befriende, at regeringen har besluttet, at en række kommuner skal frigøres for det meste lovgivning og regulering på nogle bestemte områder. Målet er at udvikle bedre velfærd for borgerne.

I Helsingør Kommune har vi fået mulighed for at sætte vores dagtilbud fri og med statsminister Mette Frederiksens (S) ord "udvikle de bedste dagtilbud i Danmark".

Da vi i forvejen har stort fokus på området og allerede har gode tilbud til de yngste borgere, er det naturligvis en udfordring, som vi hellere end gerne tager op.

Alle parter skal inddrages
Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at det bliver en udfordring, der kommer til at kræve meget af alle, der er involveret i arbejdet med at sikre gode dagtilbud.

I den forbindelse vil jeg pege på en række punkter, som bliver vigtige for, at frisættelsen i sidste ende kan mærkes som reelle forbedringer for børnene ude på den enkelte stue.

For det første er det vigtigt, at alle relevante parter bliver inddraget i arbejdet. Det gælder ikke mindst forældre, medarbejdere og ledere, der har deres daglige gang på de enkelte dagtilbud.

Derfor er det også vigtigt for os at være i dialog med hver enkelt dagtilbud for at høre, hvilke ønsker de har, og hvilke ting der begrænser dem i det daglige arbejde, for at vi kan udvikle yderligere kvalitet.

Vi har allerede haft det første (virtuelle) møde med alle 25 bestyrelser med både forældre, medarbejdere og ledere, hvor vi har haft en indledende drøftelse af, hvilke ønsker og drømme de har til det videre arbejde.

Arbejde med de gode erfaringer
For det andet er det vigtigt at understrege, at frisættelse aldrig er et mål i sig selv.

For som statsministeren også sagde i sin åbningstale, så handler det i sidste ende om at sikre mere kvalitet for borgerne og i vores tilfælde om bedre dagtilbud for vores børn.

Derfor er det og har hele tiden været et mål for os at skabe endnu mere kvalitet for børnene i vores dagtilbud. Det mål har vi med i alt, hvad vi gør.

Det er også vigtigt at pege på, at selvom vi bliver fritaget for regler og regulering, så skal vi fortsat arbejde videre på det faglige fundament og de gode erfaringer, som vi allerede har.

Det er jo ikke sådan, at vi skal til at begynde forfra med alt, da meget allerede fungerer rigtig godt i de enkelte dagtilbud, og det er der ingen grund til at lave om på.

Men der, hvor vi støder på forhindringer for at gøre tingene endnu bedre, eller der, hvor vi gerne vil prøve nye måder at gøre tingene på, får de enkelte tilbud i fremtiden langt bedre muligheder.

Bredere fokus på andre love
Endelig vil jeg pege på, at det er vigtigt, at fokus ikke bliver for snævert og kun kommer til at handle om de regler, der kun direkte har med dagtilbud at gøre.

Men at regeringen og Folketinget også er åbne over for at medtage de love og regler, der grænser op til dagtilbudsloven og har indflydelse på hverdagen, men som opleves som en begrænsning i at udvikle og drive det enkelte dagtilbud.

Vi synes, at det er værd at overveje, om forsøget ikke også kan udvides til at omfatte områder i for eksempel serviceloven, budgetlov, byggereglement og så videre, men stadig med udgangspunkt i, at der i disse er begrænsninger for at lave mere kvalitet for børn og forældre.

Heldigvis fornemmer jeg stor velvilje fra alle i denne sag, og den gode vilje er vigtig, når vi i den kommende tid skal til at kigge på de enkelte love og den konkrete regulering.

For tør vi slippe en stor del af styringen og give den videre til de enkelte dagtilbud, så er jeg sikker på, at vi kommer til at se ideerne blomstre rundt omkring på de forskellige dagtilbud.

debat@altinget.dk