Alarmerende få unge stemmer

Af Lars Krarup (V)
Borgmester i Herning

Winston Churchill er citeret for, at "democracy is the worst form of government except for all those others that have been tried". Frit oversat noget i retning af, at demokrati er den mindst ringe styreform.

Pointen er klar: Demokratiet er ikke fejlfrit, og karaktererne for det kunstneriske udtryk er så sandelig ikke altid lige høje, når de politiske aftaler skal i hus. Men alternativet er - meget - værre. Historien er desværre alt for rig på eksempler, der understøtter den påstand.

Hvor meget sætter vi så pris på det i Danmark? At vi som noget helt selvfølgeligt har "den mindst ringe" styreform? At vi har mulighed for at stemme, at vi kan ytre os, få indflydelse?

For lidt. Vil min påstand være. Og det, der bekymrer mig allermest, er, at det især er de yngste, der svigter valghandlingerne.

Få unge stemmer
Hvis vi starter med at se lidt på de konkrete tal, så var det for eksempel under halvdelen af de unge mellem 19 og 29 år, som stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009.

For unge nydanskeres vedkommende var det færre end 30 procent. Den generelle valgdeltagelse var på 65,8 procent.

Det er efter min bedste overbevisning stærkt alarmerende tal.

For det er jo ikke, fordi de unge ikke har holdninger. Tjek Facebook, for eksempel. Dér er de yngre generationer aktive, nærmest døgnet rundt, og kommenterer og "liker" på livet løs.

Problemet er bare, at holdninger på Facebook er gratis. De forpligter ikke. De er ikke sagt, mens man står ansigt til ansigt med modtageren. Og de behøver ikke følges op af nogen som helst form for handling.

Folkestyret bygger på, at man blander sig
Det danske folkestyre bygger helt grundlæggende på noget ganske andet: At man tør rejse sig op, stå ved sit standpunkt, diskutere med dem, man er uenig med, og lede efter punkter, hvor man kan mødes, hvorefter man tager fælles ansvar for det, man er nået til enighed om. At man erkender, helt grundlæggende, at samfundet - det er mig. I hvert fald lige så meget, som det er dig. Samfundet er os alle sammen - og vi præger alle sammen samfundet på hver vores måde.

Der udstedes ingen fribilletter i den sammenhæng. Vi har hver for sig et ansvar for, hvordan udviklingen går i Danmark og i den by og på den egn, hvor vi bor.

De sociale medier har mange spændende og underholdende perspektiver. Vi bruger dem jo også - næsten alle sammen. På den ene eller anden måde. Og vi ser jo også fra specielt USA, at netop de sociale medier kan være med til at involvere vælgerne i valgkampene. Det er fint. Og det er formentlig også fremtiden i Danmark.

Vi skal slå alarm
Men demokratiet, det at vi går til valg og har stemmeret og ytringsfrihed, handler altså på bundlinjen om noget helt andet. Det er ikke underholdning. Det er en ret, som vores forfædre har tilkæmpet sig.

Demokratiet har gjort Danmark til det land, det er i dag - hvis vi nu skal være lidt højtravende. Og der er steder i verden, hvor folk dør for at få lov til at sige deres mening og gå til valg.

Det kan vi naturligvis alle have tendens til at glemme. Sådan er det jo med velerhvervede rettigheder. Men det er galt, hvis de unge for alvor begynder at svigte demokratiets festdag: Valgdagen, hvor vi fejrer, at vi har et system, som på fredelig vis kan rumme politiske uenigheder.

Demokratiet er bundlinjen. Det helt ukrænkelige i det danske samfund. Hvis de unge ikke interesserer sig for det, er der grund til at slå alarm.

Unge skal kunne stemme på deres studie
I Herning Kommune vil vi i år forsøge os med at give de unge mulighed for at brevstemme på en række af vores uddannelsesinstitutioner. Dermed tager vi helt konkret fat i et af de 28 forslag fra Valgretskommissionen til, hvordan unge kan blive mere engagerede i demokratiet.

Ikke desto mindre har ideen om afstemningsstederne ude ved de unge skabt en del debat. Nogle mener, vi dermed lefler for forkælede curling-børn, som i forvejen får alting bragt lige til døren.

Min pointe er bare: Har vi råd til at lade være? Forskning viser, at det at stemme og tage del i de demokratiske beslutninger er noget, man lærer. En vane, man opbygger. Når vi kan se, at mange yngre mennesker ikke har et tilstrækkeligt aktivt og bevidst forhold til det danske demokrati og valghandlingerne, bliver vi så ikke nødt til at gøre noget? Det mener jeg. 

Alternativet er, at demokratiet langsomt mister legitimitet, blandt andet fordi nogle befolkningsgruppers interesser risikerer at blive overset i den politiske beslutningsproces.

Det kan vi ikke være tjent med. Det må ikke ske.

debat@altinget.dk