Ældre Sagen: Ældreloven må aldrig svække de ældres retssikkerhed

I arbejdet med en ny ældrelov skal vi turde tænke nyt, og være parate til et opgør med det, der ikke virker. Men det må aldrig går ud over svækkede ældres retssikkerhed.

Der er i forvejen problemer med, at ældre ikke får den hjælp af kommunen, som de har krav på. Hvis kommunerne får fuldstændig frit spillerum til at indrette ældreplejen, som de vil, risikerer vi at trække gulvtæppet helt væk under vores svækkede ældre. Det er helt uacceptabelt.

Vi skal derimod bruge ældreloven til at komme væk fra systemtænkning, og væk fra det New Public Management-regime, som kommunerne har skabt i ældreplejen. Vi skal turde tage udgangspunkt i, hvordan vi får det bedst mulige liv, når vi som ældre får brug for hjælp.

Sæt den ældre og visitationen fri

Da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale lancerede behovet for en ny ældrelov, sagde hun, at det handlede om at sætte kommunerne fri og udvise tillid i dagligdagen. Men i Ældre Sagen mener vi, at det er den enkelte ældre, der skal sættes fri.

Fri for systemtænkning. Fri for New Public Management. Fri for at være ofre for unødvendigt bureaukrati.

Vi skal have tilliden tilbage i mødet mellem den ældre og giveren af hjælpen. Vi skal have omsorgen, nærværet og livsglæden tilbage. Det handler om livskvalitet. Og den skal mærkbart forbedres. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der sker en markant ændring af den måde, vores svækkede ældre får tildelt hjælp på.

Når et ældre, svækket menneske eller dennes pårørende vurderer, at der er brug for hjælp, så skal hjælpen kunne tildeles af dem, der skal give hjælpen ude i hjemmet. De har fagligheden til at kunne vurdere, hvilken hjælp der er brug for og hvornår.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvad vil vi egentlig med den nye ældrelov?

I dag bliver der sat et stort administrativt apparat i gang, hvor det er ansatte i forvaltningerne, der skal tildele hjælpen ud fra tunge administrative processer, hvor de skal tilbage og høre dem, der ved, hvad det handler om. Stop det. Sæt visitationen fri.

Vi skal sætte den enkelte ældre fri til selv at være med til at bestemme, hvad vedkommende har brug for hjælp til, og hvad vedkommende gerne vil klare selv. Vi skal turde være fleksible og tage højde for ændrede behov undervejs.

Loven skal styrke samarbejde med pårørende

Ældre Sagen foreslår også, at pårørendes viden bliver inddraget, når hjælpen skal tilrettelægges og udføres. For den pårørende kender den ældre og det liv, vedkommende har levet. En viden, som er særdeles værdifuld, når behovet for hjælp og støtte skal gives i hverdagen.

Vi vurderer, at det er nødvendigt at fastsætte involveringen og samarbejdet med pårørende i lovgivningen – og selvfølgelig under forudsætning af, at den ældre også ønsker det.

Endelig mener Ældre Sagen, at tryghed og tillid skal være bærende elementer i en ny ældrelov. Alt for mange ældre oplever nemlig, at deres hjem bliver en banegård for mange forskellige hjælpere, der kommer og går.

Det giver utryghed, og gør det svært at få et godt forhold til dem, der skal hjælpe en. Og vi ved fra undersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere, at det gode forhold til hjælperen er noget af det, der bliver vægtet allerhøjest.

Omkring hver tredje kommune er i gang med forsøg om at indføre mindre teams. Men det skal være gældende standard overalt. Derfor mener vi at kravet om at sikre kontinuitet skal skrives ind i loven, så alle kommuner bliver forpligtet til at tage hensyn til dette.

Vores fokus er klart

Ældre Sagen deltager i det rådgivende panel og i de tre ekspertgrupper, som regeringen har nedsat til at komme med forslag til en ny retning for ældreplejen.

Ingen skal være i tvivl om, at vores fokus vil være på, hvordan vi bedst muligt kan øge kvaliteten for den enkelte, svækkede ældre. Uanset hvor vedkommende bor i landet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk