Turbo på milliardudrulning af fjernvarme kan spænde ben for lokale byggeprojekter

De fysiske rammer for den lokale velfærd kan komme til at holde for, når regeringen de kommende år vil gøre Danmark uafhængig af russisk gas og olie.

Med sit nye reformudspil ’Danmark kan mere II’ lægger regeringen op til at sætte turbo på udrulningen af fjernvarme i områder, hvor boliger aktuelt opvarmes med naturgas.

Regeringens ambition er, at op mod 200.000 husstande skal ’konverteres’ fra naturgas til fjernvarme inden udgangen af 2028.

Det kræver store anlægsinvesteringer, og fordi der i forvejen er meget gang i bygge- og anlægssektoren, er det ifølge regeringen nødvendigt at reducere aktiviteten andre steder.

”Vi har kapacitetsudfordringer. Og vi gør os ikke nogen forestillinger om, at vi kan udrulle fjernvarme inden 2028, uden at det også kommer til at få nogle konsekvenser på nogle andre områder,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen præsenterede sit nye udspil tirsdag formiddag.

{{toplink}}

Statsministeren blev suppleret af finansminister Nicolai Wammen (S), som gjorde det klart, at det ekstraordinære behov for at skrue op for anlægsaktiviteten i fjernvarmesektoren, betyder, at der vil være andre projekter, som må udskydes.

Uafhængighed af Putins gas er det "absolut vigtigste"

I første omgang vil det spille ind, når regeringen og KL skal forhandle en økonomiaftale for 2023 på plads sidst i maj.

”Hele det danske samfund kommer til at tage ansvar for, at vi får fremrykket vores grønne investeringer, så vi kan blive fri af Putins gas. Kommunerne har en rolle at spille, og det er noget af det, vi skal tale med dem om,” sagde finansminister Nicolai Wammen.

 

Men det vil ikke kun blive de kommunale anlægsprojekter, der skal gennemgås med en ”tættekam”, det samme vil ske med regionale og statslige anlægsprojekter. Regeringens udgangspunkt er, at Ruslands invasion af Ukraine har skabt en helt ny situation, som kræver nye prioriteringer.

”Opgaven med at blive uafhængig af russisk gas er den absolut vigtigste anlægsopgave, som vi står med lige nu. Og så er det klart, at så må vi i fællesskab med kommuner, regioner og også i staten selv se på, hvad der må vente lidt, for at vi kan få det her fremskyndet,” sagde finansminister Nicolai Wammen.

Christiansborg skal også tage ansvar for prioriteringer

Han er på det rene med, at det ikke bliver nogen let opgave at skulle foretage de konkrete prioriteringer.

”Det bliver nogle svære beslutninger. Hvis man skal ind og kigge på eksempelvis vejprojekter, så vil der være nogle borgmestre, som siger, ’jojo vi vil gerne skynde os og lave den grønne omstilling, men vi vil også gerne have en bestemt vej’,” sagde Nicolai Wammen og fortsatte:

”Det skal vi selvfølgelig også tale med de politiske partier om. For det her er noget, som er omgærdet af en række forlig. Så det er noget, der vil kræve, at alle tager ansvar i det danske samfund.”

Regeringen har ikke sat noget tal på, hvor store ekstraordinære investeringer, det vil kræve at få gennemført den bebudede udrulning af fjernvarme frem til 2028.

Et kæmpe, kæmpe investeringsbeløb

Heller ikke hos Dansk Fjernvarme har man et konkret estimat. Men afdelingschef Rune Moesgaard illustrerer det potentielle investeringsbehov ud fra et konkret og aktuelt fjernvarmeprojekt, hvor der arbejdes med at få 9.000* boliger konverteret til fjernvarme.

Her taler man ifølge Rune Moesgaard om anlægsudgifter i størrelsesordenen 1,2 milliarder kroner.

”Så kan man selv gange op for at få et billede af den samlede investeringssum. Det er et kæmpe, kæmpe beløb, vi taler om,” siger han.

Mens regeringens anslår, at mellem 120.000 og 200.000 boliger kan konverteres fra naturgas til fjernvarme, så peger Dansk Fjernvarme med afsæt i en rapport fra Aalborg Universitet på, at i hvert fald 260.000 boliger kan og bør konverteres.

Nogle konverteringsprojekter er allerede planlagt til at være gennemførte inden 2028, så det forhøjede investeringsbehov vedrører først og fremmest de projekter, som skal fremrykkes, eller som endnu ikke er konkret planlagt.

KL: Det her er ikke kommunerne mod staten

Hos fjernvarmeforeningen er man også helt på linje med regeringen i forhold til, at udbygningen af fjernvarme vil gøre det nødvendigt at drosle ned for andre anlægsprojekter. Ikke mindst set i lyset af, at der i forvejen er en høj byggeaktivitet med mangel på mandskab og stigende priser.

”Derfor vil det være fornuftigt at se på, om der kan være andre ting, der kan vige for en periode. Og der må man jo forholde sig politisk til, om man sætter statslige og måske også kommunale anlægsprojekter på hold i en periode. Det vil kunne hjælpe på tingene,” siger Rune Moegaard.

Regeringens udmelding om, at kommunale og regionale anlægsprojekter kan ende med at blive udskudte, bliver ikke uden videre hældt ned ad brættet af KL.

Heller ikke selv om, kommunerne år for år kæmper for at få en endnu højere anlægsramme, end de knap 20 milliarder kroner, de må bygge og renovere for i indeværende år.

”Det her fordrer politisk lederskab og prioriteringer. Det er ikke sådan noget med staten mod kommunerne, hvor staten punker os. Vi har alle sammen et land og en klode og nogle borgere i hænderne, og det skal vi have talt om,” siger Birgit S. Hansen (S), der udover at være borgmester i Frederikshavns Kommune også er formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg.

{{toplink}}

Forventningsafstemning er fælles ansvar

Hun peger dog på, at borgerne rundtomkring i landet kan have nogle berettigede forventninger om, at en række konkrete og vigtige lokale anlægsprojekter med betydning for deres hverdag, vil blive gennemført.

”Det skal vi have afstemt. For jo, selvfølgelig skal vi have grøn omstilling og gøre os fri af russisk olie og gas, men vi har altså også nogle børn som skal i dagtilbud, og vi har borgere, som venter på at få en vej, bro eller tunnel, som vil gøre en forskel i deres hverdag,” siger Birgit S. Hansen.

Ifølge hende handler det hverken om at være ”sort eller hvid”, eller om man er ”rød, inden man er grøn”.

”Det her er simpelthen et spørgsmål om, at vi har flere forskellige opgaver, som skal løses og som har betydning for borgerne. Og det skal vi have talt grundigt med regeringen om,” siger Birgit S. Hansen.

*Artiklen er rettet d. 20-04-2022. Dansk Fjernvarme har efter aritklens udgivelse oplyst, at den konkrete projekt vedrører 9.000 husstande og ikke 2.000, som det først fremgik.

kim@altinget.dk