Hofor-direktør: Københavns næste klimaplan kommer til at kræve intenst samarbejde

Københavns visionære plan om at blive klimaneutral i 2025 har vist, at mål driver handling.

Også selvom, vi ikke når dem.

Fjernvarmen er 85 procent CO2-neutral i dag.

Det er i høj grad lykkedes, fordi HOFOR har udfaset brugen af kul på Amagerværket og størstedelen af de andre fossile udledninger i byens varmeforsyning.

Med den næste klimaplan frem mod 2035 hæver byen barren endnu højere.

Både ved at sigte mod en ambitiøs halvering af udledningerne fra borgernes forbrug og fra kommunens indkøb.

Men også ved målsætningen om at blive en klimapositiv by.

Altså ved at fjerne flere udledninger fra kommunens geografi end der udledes.

Hofor er klar til at påtage sig en central rolle i forhold til målet om at blive klimapositiv i 2035.

Men det kræver, at der bliver sat plads af til de nye anlæg.

{{toplink}}

CO2-fangst

En af de store hjørnesten, for at fjerne udledninger fra byen, er at etablere et CO2-fangstanlæg i København.

Hofor ejer Amagerværket, som leverer fjernvarme til københavnerne.

Lykkes Hofor med at vinde statens udbud, fange og lagre CO2'en fra skorstenen, vil det kunne fjerne op mod 900.000 tons CO2 årligt fra byens CO2-regnskab.

Det er ikke kun godt for København, men vil være et stort skridt mod, at Danmark når klimamålet om 70 procent reduktion af CO2 i 2030.

Varmesektoren bidrager med mere end CO2-reduktioner

Et CO2-fangstanlæg vil stå tæt sammen med kraftværket.

Men andre anlæg kommer til at være placeret tæt på, hvor københavnerne bor, arbejder og nyder fritiden.

Fjernvarmesystemet i København er under total forandring, da fremtidens varmeproduktion i langt højere grad end i dag skal baseres på elproduktion.

Den kommer i stigende grad fra blandt andet vindmøller og solceller.

Både for at gøre varmen billigere og for at sikre større forsyningssikkerhed med flere varmekilder og mindre afhængighed af bæredygtig biomasse.

Varmen skal i stedet komme fra varmepumper, der udnytter varmen i blandt andet spildevand, havvand og overskudsvarme.

Og fra elkedler og varmelagre, der sammen kan udnytte de svingende elpriser til varmekundernes fordel og styrke sektorkoblingen yderligere.

{{toplink}}

Det er vigtige projekter for at nå målet om en klimapositiv by, og det kræver, at vi sammen med kommunen, byudviklere og københavnerne prioriterer, at der skal være plads til den slags anlæg.

Vi skal selvfølgelig være kreative omkring placering og udformning af et anlæg.

Men alle er nødt til at acceptere, at en klimapositiv by kræver accept af, at man kan blive nabo til et energianlæg.

Energisamarbejde i København

Forudsætningen for, at den udvikling kan lykkes, er samarbejde.

Det er både mellem forsyning og kommune om at finde pladsen til de nye varmepumper i en tæt befolket by.

Men også mellem el- og varmesektorerne, så der planlægges sammen.

Og mellem producenter og forbrugere, så vi sammen kan energieffektivisere og gøre kunderne til en medspiller i fremtidens energisystem.

Derfor glæder det mig, at Københavns Kommune viser vejen og har indkaldt relevante aktører, herunder Hofor, til sammen med kommunen at udarbejde en energistrategi.

Vi skal have fokus på byens udvikling og tænke i løsninger, der sikrer den mest bæredygtige udvikling af vores energisystem.

debat@altinget.dk