Snit af målinger peger på det største ja siden den første EU-folkeafstemning

Onsdagens folkeafstemning kan ende med et historisk stort ja, når vælgerne skal stemme om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. 

Det viser et kvalitetsvægtet gennemsnit af forsvarsforbeholdsmålingerne, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. 

Ifølge snittet vil 64,4 procent af krydsene blive sat ved ja, mens de resterende 35,6 procent svarer nej. Tvivlere er fratrukket, og den statistiske usikkerhed er 1,3 procentpoint. 

Forspringet til ja-siden forud for selve valgdagen er større, end det tidligere har været tilfældet ved EU-afstemninger, fortæller Kasper Møller Hansen. 

“I den sidste uge op til folkeafstemningen er tvivlerne især gået til ja-siden,” siger valgforskeren og tilføjer: 

“Der var næsten dødt løb, da folkeafstemningen blev udskrevet, og så har ja-siden vundet frem. Det er det stikmodsatte af de tidligere forbeholdsafstemninger, men nej-siden har ikke vundet det genhør i befolkningen, som man ellers normalt ser.” {{toplink}}

 

Hvis tallene holder stik, når vælgerne går i stemmeboksen, vil det blive det største ja i dansk EU-valghistorie. Den nuværende rekord er 63,3 procent, da danskerne stemte sig ind i det daværende EF i 1972. 

Det er dog værd at bemærke, at der er en forskel på ja-procentens størrelse hos de fire målingsinstitutter, som indgår i det kvalitetsvægtede snit. Megafon og Kantar Public måler ja-procenten over 65 procent, mens Epinion og Voxmeter er tættere på 61 procent. 

Nej-partierne har ikke overbevist deres vælgere  

Ja-sidens forspring kan især tilskrives nej-partiernes manglende evne til at overbevise egne vælgere. Mens fordelingen af ja- og nej-vælgere blandt ja-partierne er meget lig den, der var ved retsforbeholdsafstemningen i 2015, forholder det sig anderledes hos modparten, forklarer Kasper Møller Hansen. 

“Nej-partierne er ikke i sync med deres vælgere denne gang,” siger han. 

Ifølge valgforskeren er det især Enhedslistens vælgere, som ikke følger partiets linje. Partiets vælgere er næsten splittede i spørgsmålet om, hvorvidt forbeholdet skal afskaffes.  

Dansk Folkeparti har bedre fat på sine vælgere, men også her er der en større ja-andel, end det var tilfældet i 2015: 

“Valgkampen har ikke vist sig som den kæmpe fordel for Morten Messerschmidt, som det kunne have været. Han har stået meget alene i nej-kampagnen, og han har ikke fået mobiliseret nej-vælgerne på højrefløjen på samme måde, som vi har set tidligere, hvor der har været større engagement fra nej-partierne,” siger Kasper Møller Hansen. 

Tvivlere vil ikke flytte meget 

Der er stadig en dag til, at valgstederne åbner, og det vil vise sig, hvorvidt vælgerne ender med at afskaffe forbeholdet, ligesom målingerne forudser. Her kan det afgørende blive, hvorvidt henholdsvis ja- og nej-vælgerne har tænkt sig at møde op. 

“Mobiliseringen af vælgerne kan få en indflydelse. Vil nej-vælgerne stadig stemme, når målinger varsler et nederlag? De mest stærke nej-vælgere vil formentlig stadig stemme, men de mere tvivlende nej-vælgere vil måske blive hjemme,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer: 

“Men det samme kan gøre sig gældende for ja-siden, hvor vælgerne kan vurdere, at deres stemme ikke er nødvendig, når der er lagt op til en klar sejr. Normalt ender de to sider med at udligne hinanden, og derfor plejer valgdeltagelsen ikke at have den store indflydelse.” 

En anden gruppe, som også er en ukendt faktor i den sidste tid op til valgdagen, er tvivlerne. Andelen af tvivlere er faldet gradvis, og den er nu endt på et niveau, der ikke er meget større end inden et folketingsvalg, fortæller Kasper Møller Hansen. 

“Mange af dem vil formentlig ikke ende med at stemme, mens dem der gør, ifølge mange målinger, fordeler sig nogenlunde 50/50 mellem ja og nej,” siger han. 

Valgets vinder og taber kan findes i blå blok 

Hvis onsdagens folkeafstemning ender med en overbevisende andel ja-stemmer, er det især Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som vil blive ansigtet på nederlaget. Det er vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

”Messerschmidt er nej-kampagnens stærkeste kort, og det var ventet, at afstemningen ville give Dansk Folkeparti ny luft. Det er indtil videre ikke sket. Bliver det et stort ja, vil Messerschmidt blive inkarnationen af nederlaget,” siger han. 

Omvendt vil Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen stå tilbage som vinderen. 

”EU-begejstrede partier som Radikale og Venstre har mest at vinde ved et ja - og Jakob Ellemann har været decideret god under valgkampen. Effektiv som sin far, men uden Uffe Ellemanns velkendte arrogance. Det har på mange måder været hans gennembrud,” siger Erik Holstein. 

Frederiksen undgår mavepuster 

Statsministeren, som dermed burde være den naturlige leder af ja-siden, skal dog formentlig ikke forvente mere end en smule medvind ved et ja, mener den politiske kommentator. 

”Det vil give et lille rygstød. Men frem for alt undgår hun den mavepuster, et nej vil give. Mette Frederiksen har klart mere at tabe end at vinde ved afstemningen,” siger han. 

Det afgørende på valgaftenen bliver dog, hvorvidt ja-procenten ender over 60 procent, som målingerne spår. Gør den det, betyder det, at den danske EU-modstand ligger i ruiner, mener Erik Holstein. 

”Men bliver det tæt med under 55 procent på ja-siden, har partierne bag det nationale kompromis et problem. For så vil der være store vælgergrupper hos S, SF og K, der har smidt en nej-seddel i boksen.”

red@altinget.dk